Besluttet 1. september, Plan- og Teknikudvalget, Kolding
Forslag fra Jan Schjerning vedr. Status på Projekt Ny genbrugsplads i Lunderskov
Jan Schjerning sender ved mail af den 15. juli 2026 følgende: ”Jeg beder By- og Fællesforvaltningen give en status på arbejdet med en ny genbrugsplads i Lunderskov, herunder en status på planlagte og kommende aktiviteter i projektet.” Sagen behandles i Plan- og Teknikudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Teknikudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forvaltningens bemærkninger:
Hændelsesforløbet indtil nu
Den 4. marts 2025 besluttede udvalget Plan og Teknik, at den nuværende genbrugsplads i
Lunderskov skal ophøre, når en alternativ løsning er fundet.
Baggrunden var, at pladsen ikke kan overholde gældende støjkrav, såfremt pladsens
åbningstider og anvendelsesmuligheder skal svare til kommunens øvrige genbrugspladser.
Pladsen ligger tæt på boliger og derfor ikke kan opnå miljøgodkendelse med de nødvendige
åbningstider. Samtidig er pladsen dyr at drifte i forhold til den mængde affald, der afleveres, og
tilbyder borgerne et ringere serviceniveau end Kommunens øvrige genbrugspladser.
I juli 2026 er der blot registreret 700 besøgende på Lunderskov Genbrugsplads, i forhold til
f.eks. 7.000 i Vamdrup, 7.000 i Christiansfeld og 25.000 på Kolding Nord, som er en større
genbrugsplads.
Forvaltningen har fra foråret til efteråret 2025 undersøgt en række mulige placeringer i og
omkring Lunderskov. De fleste blev vurderet uegnede på grund af størrelse, nærhed til boliger,
naturbeskyttelse, grundvandsinteresser og lignende.
Den 30. september 2025 besluttede udvalget Plan og Teknik, at forvaltningen skulle
undersøge to mulige placeringer nærmere.
Den mest velegnede mulighed viste sig at være en del af det areal, som LM Wind Power i dag
lejer på Aage Skouboes Vej/Dakavej.
By- og Fællesforvaltningen har siden gennemført et længere forløb med grundundersøgelser,
myndighedsafklaringer og dialog med LM Wind Power.
Tekniske undersøgelser af jordbund og grundvand blev gennemført i januar og februar 2026.
Jorden på den nordlige del af arealet, som vurderes bedst egnet til byggeri, indeholder
forurening, der efter det oplyste kan håndteres ved at bygge oven på jorden fremfor at flytte
den. Kommunens fagfolk inden for miljø og trafik har ikke rejst afgørende bekymringer i forhold
til afvanding, grundvand eller trafikafvikling.
Placeringen af en ny genbrugsplads på Dakavej er den bedst egnede blandt de undersøgte
muligheder.
Den ideelle placering ville have været på jernbanens vestside for at minimere kørselsafstanden
for borgerne i Lunderskov, men det har ikke været muligt at finde en velegnet grund inden for
Lunderskov by. Placeringen indebærer, at borgerne i området kun i begrænset omfang vil opnå
tidsbesparelser i forhold til eksisterende genbrugspladser i f.eks. Vamdrup.
Det videre arbejde
Næste skridt er at igangsætte rådgivningsopgaven. Arbejdet med at forberede materialet hertil
er snart tilendebragt, og By- og Fællesforvaltningen forventer at sende rådgivningsopgaven ud
inden udgangen af august måned 2026.
Den eksterne rådgiver skal, i samarbejde med forvaltningen, udarbejde den endelige plan for
etablering af den nye genbrugsplads, herunder budget og tidsplan for anlægsarbejdet. Denne
plan forventes endeligt på plads i løbet af foråret 2027.
Når budget og tidsplan for etablering af genbrugspladsen er klar, fremlægges det for udvalget
til politisk stillingtagen inden selve anlægsopgaven sættes i udbud. Dette forventes at kunne
ske i løbet af 2. kvartal 2027.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Kilde: Kolding Kommune, Plan- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.