Besluttet 2. september, Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Kolding
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Kolding Kommune 2026-2028
Det tidligere udvalg Natur, Miljø og Klima vedtog den 15. august 2022 ”Handlingsplan for rottebekæmpelse i Kolding Kommune 2022-2024”.
Kort fortalt
- Hvem
- Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Christina Foldager Oluf Lykke Nielsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ifølge rottebekendtgørelsen er rottebekæmpelse en kommunal opgave. Bekæmpelsen er
lovreguleret, da rotter betragtes som skadedyr. De forårsager hvert år skader for millioner af
kroner og kan samtidig overføre alvorlige sygdomme. Derudover udgør de en brandrisiko, idet
de kan gnave i elektriske installationer. Det er derfor vigtigt at forebygge, at rotter får adgang til
bygninger, samt at bekæmpe de, der alligevel kommer ind i beboelser samt øvrige bygninger.
Den kommunale forpligtelse består i at bekæmpe rotter, mens det er borgerens ansvar at
forebygge deres adgang, eksempelvis ved at udbedre defekte kloakledninger. Udgifter hertil
kan ofte være dækket af forsikringen, men dækningen varierer mellem de enkelte
forsikringsselskaber.
Kommunens indsatsområder frem til 2028
Kompetent vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, herunder
oplysningskampagner rettet mod borgere og erhverv
Samarbejde med BlueKolding om udbedring af defekte kloakker og afløbsinstallationer
Effektivisering af den kommunale rottebekæmpelse, samt optimeret brug af interne
ressourcer
Øget fokus på sager med lange bekæmpelsestid og gentagne anmeldelser på samme
adresse
Udførelse af særlige indsatser på kommunale områder, hvor der gentagne gange er
rottebestand
Udførelse af resistensundersøgelse på rottegift (antikoagulanter)
Information til borgere og virksomheder
En effektiv rottebekæmpelse forudsætter ikke kun en målrettet bekæmpelse, men også, at
borgere og virksomheder har den nødvendige viden om forebyggelse af rotter samt deres egen
rolle i indsatsen.
Kolding Kommune lægger stor vægt på den personlige dialog mellem borger og
rottebekæmper. I forbindelse med besøgene vejleder og informerer rottebekæmperne
borgerne om forebyggelse af rotter samt relevante forhold i forbindelse med den pågældende
bekæmpelse.
Som supplement til den personlige dialog anvender Kolding Kommune informationsmateriale,
der understøtter kommunikationen med borgere og virksomheder. Materialet indeholder blandt
andet information om forebyggelse af rotter samt om, hvad borgerne kan forvente i forbindelse
med et besøg.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Christina Foldager
Oluf Lykke Nielsen
Kilde: Kolding Kommune, Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.