Besluttet 8. september, Socialudvalget, Kolding
Orientering og status på kvalificering og input fra dialoggruppen vedr. opgangsfællesskaber
Gennem flere år har der været et politisk ønske om at etablere opgangsfællesskaber, særligt henvendt til en række unge borgere, som kan for meget til at bo i et botilbud, men som har så meget brug for guidning, tryghed og fællesskab, at støtte i egen bolig ikke er tilstrækkeligt.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
På socialområdet er der en række borgere, som kan for meget til at bo i et botilbud, men som
har så meget brug for guidning, tryghed og fællesskab, at støtte i egen bolig ikke altid er
tilstrækkeligt.
Det har gennem flere år været et politisk ønske at sikre denne gruppe det helt rette tilbud.
I 2021 blev der i det tidligere Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalg truffet
beslutning om at oprette et nyt trin på indsatstrappen.
Efter en proces med involvering af borgere, pårørende og medarbejdere blev beslutningen at
arbejde frem imod etableringen af opgangsfællesskaber som et tilbud til denne borgergruppe.
Det var tiltænkt at opføre nybyggeri til det foreslåede opgangsfællesskab til unge med
handicap på Opelgrunden, opført af et boligselskab som almennyttigt boligbyggeri efter §105 i
Almenboligloven med tilknytning af §85 støtte jf. Serviceloven – bostøtte i eget hjem.
Det påtænkte arbejde med etablering af opgangsfællesskaber løb ind i udfordringer, da den
grund der skulle bygges på, viste sig at indeholde giftstoffer, og en del ting skulle afklares i den
forbindelse.
Afklaringen er nu så langt, at der kan arbejdes videre med byggeriet på Opelgrunden.
Den 17. juni 2026 blev der afholdt dialoggruppemøde med forældre til unge med handicap med
henblik på kvalificering og input til kommende byggeri.
Ved mødet drøftede deltagerne ved en workshop bl.a.
Hvem er dem, der bor i opgangsfællesskabet; hvilken betydning fællestræk blandt beboerne
har, og hvor længe man bor i opgangsfællesskabet.
Pointer fra mødet samler sig i disse overskrifter:
Et så almindeligt liv som muligt med støtte i kanten
Fællesskab, men på borgerens præmisser
Boligen, et hjem som ikke er for lille
Hverdagsliv og praktiske funktioner
Fælles faciliteter, hvor meget og hvor lidt?
Rammerne omkring bygningen
Boligforløb og fleksibilitet
Mange af drøftelserne kredsede om et ønske om at skabe en boform, der ligger så tæt på et
almindeligt liv som muligt, men med de rette støttemuligheder og et tilpasset fællesskab
omkring.
Opsamling fra dialoggruppemøde den 17. juni 2026 er vedlagt som bilag.
Opgangsfællesskabet retter sig imod yngre borgere med udviklingshæmning, som:
Har et lavt til moderat støttebehov
Er mobile og kan bruge byen aktivt
Ikke har behov for døgnbemanding
Ofte er i beskæftigelse i dagtimerne (SOJA/fleksjob)
Projektet går nu ind i en ny fase
Der har den 25. august 2026 været afholdt opstartsmøde med AlfaBo, som kommer til at stå
for byggeriet, og Birch Ejendomme. Emner ved mødet var byggeprojektets rammer,
boligstørrelser og antal boliger, involvering af følgegruppen og den videre proces.
Dialoggruppen ændres til at være en følgegruppe. Følgegruppen er et samarbejdsforum og har
til formål at sikre løbende dialog, rådgive og give feedback i processen.
Følgegruppen mødes igen næste gang den 21. oktober 2026.
Ved dette møde gives en status over byggeprocessen og det drøftes med de pårørende, hvilke
ideer de kan have til, hvordan der tilrettelægges en brugerinddragende proces, der sikrer, at
der tages vare på de direkte brugeres egen stemme i processen.
Helt konkret vil der være en dialog med følgegruppen om, hvordan der tales med de unge
mulige beboere, og hvad det er vigtigt at få talt med dem om.
Almenboligloven
Opgangsfællesskabet opføres som boliger efter Almenboligloven.
Den politiske proces for boliger opført efter Almenboligloven forløber sådan her:
Plan- og Teknikudvalget er fagudvalg for alment boligbyggeri, og sager om tilsagn til nye
almene boliger skal behandles i Plan- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og byrådet.
Processen for almene boliger er en godkendelsesproces i tre steps; skema A, skema B og
skema C.
Ved skema A fastlægges byggeriets pris på baggrund af erfaringstal og størrelse, og det er her
kommunen formelt giver tilsagn til der opføres almene boliger. Herefter udbyder Alfabo
byggeriet og får derved den konkrete pris for byggeriet, som er bindende, når den godkendes
af kommunen ved skema B. Til slut indsendes byggeregnskabet, skema C, når byggeriet er
færdigt, som også skal godkendes.
Alment byggeri er underlagt en maksimal ramme for hvad byggeriet må koste, og en del af
finansieringen er kommunal grundkapital på 10% af byggeriets pris. Det skal typisk betales når
skema B godkendes.
Ligesom der skal ske politisk godkendelse i kommunen, skal der ligeledes være en politisk
godkendelse i Alfabos beboerdemokrati.
Ved Socialudvalgets møde i oktober gives en procesplan, herunder milepæle og
beslutningspunkter fra AlfaBo.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Kilde: Kolding Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.