Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 8. september, Socialudvalget, Kolding

Udkast til Socialudvalgets politiske program

Socialudvalget udarbejder som udvalg et politisk program for perioden 2026-2029. Det beskriver politiske ambitioner og prioriteringer for perioden og også, hvordan udvalget ønsker at arbejde.

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget drøftede udkastet til det politiske program. På baggrund af drøftelserne vil forvaltningen opdatere det politiske program til fornyet behandling på næstkommende møde. Udvalget drøftede derudover mulige initiativer for ungeinddragelse. Udvalget ønsker at arbejde videre med ungeinddragelse i målsætning 2, 6 og 8, hvilket forvaltningen vil udarbejde konkrete forslag til.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

De politiske udvalg i Kolding Kommune udarbejder et politisk program for udvalgsperioden

2026–2029. Det politiske program beskriver udvalgets politiske ambitioner og prioriteringer
samtidig med, at det også beskriver, hvordan udvalget ønsker at arbejde.
Socialudvalget er siden årsskiftet blevet introduceret til fagområdet på temamøder i tilslutning
til de ordinære udvalgsmøder. På udvalgets seminar i juni måned begyndte arbejdet med
programmet, som foregik ved en blanding af oplæg og politiske drøftelser og prioriteringer. Ved
seminaret fik udvalget bl.a. inspiration fra oplægsholdere fra KL, Aalborg Universitet og SUS
Socialt Udviklingscenter.
På dette udvalgsmøde skal udvalget drøfte første udkast til det nye politiske program, som er
formuleret på baggrund af input fra seminaret. Der lægges op til, at det politiske program
godkendes på udvalgets møde i oktober.
Socialudvalget gav ved møde den 11. august 2026 udtryk for ønske om at arbejde med
inddragelse af unge i målgruppen i 2-3 initiativer i det kommende politiske program.
Der var politisk tilslutning til prøvehandlinger i forhold til involvering af unge på deres
hjemmebane, og til at afprøve inddragelse af en repræsentativ gruppe af unge i konkrete
elementer i det politiske program.
Forvaltningen blev bedt om at forberede en drøftelse af udvælgelse af initiativer i forbindelse
med vedtagelsen af det politiske program.
Mulige prioriterede områder for ungeinddragelse i det kommende politiske program kunne
være:
Målsætning 2: Vi sætter fællesskaber først for udsatte unge
Fremme deltagelsesmuligheder og understøtte, at fællesskaber kan åbne sig for nye
Understøtte tilknytning til eksisterende fællesskaber og til andre deltagere

Målsætning 6: Vi styrker hjælpen til mennesker med rusmiddelproblemer og deres familier
Støtte familier og pårørende gennem en samlet indsats

Målsætning 8: Vi udvikler de fysiske rammer på sociale botilbud
Sikre bredde af boligtyper til forskellige behov fra lavt til meget stort støttebehov (det
kunne fx være i forhold til kommende opgangsfællesskaber).

Udviklingskonsulenterne, Mette W. Hauge og Mette K. Jørgensen, deltager under drøftelsen af
inddragelse af unge.

Beslutning

Udvalget drøftede udkastet til det politiske program. På baggrund af drøftelserne vil
forvaltningen opdatere det politiske program til fornyet behandling på næstkommende
møde.
Udvalget drøftede derudover mulige initiativer for ungeinddragelse. Udvalget ønsker at
arbejde videre med ungeinddragelse i målsætning 2, 6 og 8, hvilket forvaltningen vil
udarbejde konkrete forslag til.

Kilde: Kolding Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.