Besluttet 9. september, Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding
Evaluering af den økonomiske tildelingsmodel på folkeskolernes almenområde (del 1)
Børne-, Skole- og Familieudvalget besluttede i april 2026 at evaluere den økonomiske tildelingsmodel på folkeskolernes almenområde.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Niels Henning Bladt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Børne-, Skole- og Familieudvalget har d. 15. april 2026 besluttet, at den økonomiske
tildelingsmodel på folkeskolernes almenområde skal evalueres. Den nuværende økonomiske
tildelingsmodel blev udviklet i 2023 og godkendt af Byrådet d. 19. marts 2024 og derefter
indført fra skoleåret 2024/2025 med en indfasning over tre år. Modellen er således fuldt
implementeret fra skoleåret 2026/2027.
Formålet med at evaluere tildelingsmodellen er, med afsæt i den oprindelige hensigt for en ny
model, at:
undersøge om tildelingsmodellen inkl. incitamentsstrukturen understøtter de faglige og
politiske mål om en god skole for alle,
undersøge om tildelingsmodellen er enkel, gennemsigtig og ensartet,
belyse styrker og svagheder ved tildelingsmodellen og
give grundlag for eventuelle justeringer af tildelingsmodellen.
Evalueringen undersøger ovenstående formål fra forskellige perspektiver, der også betragtes
som evalueringens fire hovedspor:
1. Viden om tidligere og nuværende tildelingsmodel
2. Generel viden og udefrakommende blik
3. Oplevelser af modellen i praksis
4. Afledte virkninger af modellen – herunder offentlig høring.
Udvalget vil i løbet af efteråret 2026 blive præsenteret for indsigter fra de fire spor.
På dette møde er der fokus på spor 1 og 2. Børne-, skole- og familiedirektør Flemming
Skaarup introducerer kort sagen, hvorefter der vil være oplæg ved partner og direktør Peter
Holdt-Olesen fra Index 100 og professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh. Index100 har
udviklet tildelingsmodellen for Kolding Kommune.
Oplægget fra Index 100 vil have fokus på indholdet i den tidligere og den nuværende
økonomiske tildelingsmodel, mens Per Nikolaj Bukh vil bidrage med et udefrakommende blik
på og vurdering af den nuværende tildelingsmodel.
Evalueringens resterende spor præsenteres på udvalgsmødet i oktober.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Niels Henning Bladt
Kilde: Kolding Kommune, Børne-, Skole- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.