Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 16. september, Kultur- og Eventudvalget, Kolding

Første skitse til Kultur- og Eventudvalgets politiske program 2027-2030

Forvaltningen præsenterer en skitse til Kultur- og Eventudvalgets politiske program, som udvalget skal drøfte. Skitsen beskriver 8 forslag til politiske ambitioner, der på mødet foreslås skåret ned til 4-5 indsatser. Sagen behandles i Kultur- og Eventudvalget.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Eventudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Christina Foldager.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I vedhæftede bilag præsenteres en skitse til Kultur- og Eventudvalgets politiske program for
perioden 2027-2030. Skitsen er baseret på input, drøftelser og beslutninger fra Kultur- og
Eventudvalgets første halve års arbejde, og de fælles opsamlinger på udvalgets
politikudviklingsseminar i juni.
Første del af Kultur- og Eventudvalgets politiske program beskriver fundamentet for Kultur- og
Eventudvalgets arbejde i form af Byrådets fælles arbejdsgrundlag for 2026-2029,
Kulturpolitikken og – når denne er udarbejdet – Turismepolitikken.
Anden del af det politiske program beskriver Kultur- og Eventudvalgets prioriterede indsatser
for perioden 2027-2030 for hvert af udvalgets politikområder. Indsatserne beskrives i to afsnit:
”Kulturpolitiske ambitioner 2027-2030” og ”Sådan vil Kultur- og Eventudvalget arbejde”.
Når turismepolitikken ligger klar primo 2027 vil forvaltningen på baggrund af drøftelserne her
udarbejde oplæg til tilsvarende afsnit om turismepolitikken.
De to skitserede afsnit ”Sådan vil Kultur- og Eventudvalget arbejde” og ”Kulturpolitiske

ambitioner 2027-2030” er udarbejdet på baggrund af drøftelser, beslutninger og introduktioner i
udvalget i første halvår af 2026, samt i særlig grad drøftelser og inspirationsoplæg på udvalgets
politikudviklingsseminar i juni 2026.
Især på seminaret kom mange input, som giver sig udslag i, at afsnittet om kulturpolitiske
ambitioner indeholder et ”bruttokatalog” med 8 punkter.
Forvaltningen foreslår, at udvalget på mødet drøfter og prioriterer i afsnittene ”Kulturpolitiske
ambitioner 2027-2030” og ”Sådan vil vi arbejde” således, at der maksimalt er 4-6 indsatser at
arbejde videre med under udvalgets politiske ambitioner. På den måde sikres et overskueligt
katalog af indsatsområder, hvor der kan arbejdes for at skabe en effekt hen over de kommende
4 år.
På baggrund af de indsatser, der udvælges, tilpasser forvaltningen skitsen, som præsenteres
for udvalget på december-mødet.
Hele programudkastet er vedhæftet – og de 8 indsatser, der især skal drøftes og reduceres til
4-6, er nedenstående:

Flere med - åbne døre til kulturlivet
Mere kultur for børn – og deres voksne
Stærke kulturfællesskaber for unge
Kulturen som bindeled
Større kendskab - stærkere stolthed
Kultur som drivkraft for bosætning og turisme
Kultur skaber levende byer og lokalsamfund
Gode rammer for dem, der skaber kulturen.

På udvalgsmødet i december vil forvaltningen fremlægge et endeligt udkast til Kulturpolitiske
ambitioner til godkendelse i udvalget.
Efter godkendelsen trykkes to publikationer. Kolding Kommunes kulturpolitik genoptrykkes med
nyt forord fra udvalgsformanden og Kultur- og Eventudvalgets politiske ambitioner for perioden
2027-2030 trykkes i en pixi-udgave til uddeling. Begge publikationer vil derefter blive lagt på
Kolding Kommunes hjemmeside, og forvaltningen vil sikre, at udvalgets kulturpolitiske
ambitioner bliver drøftet på Kulturledernetværket og i øvrigt samarbejde med byens
kulturaktører.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende:
Christina Foldager

Kilde: Kolding Kommune, Kultur- og Eventudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.