Besluttet 17. september, Ældrerådet, Kolding
Nære og sammenhængende forebyggelsestilbud
I Kolding Kommune arbejdes der strategisk og konkret med at skabe større geografisk spredning i de kommunale forebyggelsestilbud og styrke brobygningen til relevante tilbud i nærområderne. Sagen behandles i Senior- og Sundhedsudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældrerådet, Kolding Kommune
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. Ældrerådet er positive overfor tiltagende og tager orienteringen til efterretning. Hans Jørgen Aarøe Gunner Nielsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Behandling i Senior- og Sundhedsudvalget 27. august 2026
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Sundhedsområdet har gjort en række tiltag for at skabe større geografisk spredning af de
forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Målet er at mindske den geografiske ulighed,
ved at indsatserne rykker tættere på borgernes eget hverdagsliv og bygger bro til varige
bevægelsesvaner i lokale fællesskaber. Indsatsen har særligt fokus på at skabe rummelige
forebyggelses- og træningstilbud, som kan inkludere alle – både dem, der ikke har været vant
til at være fysisk aktive og dem, der vil finde en ny type aktivitet efter sygdom eller svækkelse
o.l.
Formålet er todelt:
1) Skabe mere lighed i sundhed med lokale tilbud, som imødekommer udfordringer med
bl.a. geografi, transport m.m.
2) Styrke rammerne for det gode liv hele livet i samarbejde med civilsamfundet.
Sundhedsområdets arbejde med at styrke de nære og sammenhængende forebyggelsestilbud
bygger videre på gode erfaringer med samarbejde med patient- og idrætsforeninger.
Samarbejdet skal understøtte overgangen fra kommunale forløb til varige bevægelsesvaner i
hverdagen. Et konkret eksempel på dette er samarbejdet ”Fællesskaber Først” (mellem
kommuner, Steno Diabetes Center Odense, DGI og lokale idrætsforeninger), som fokuserer på
at øge livskvaliteten og skabe vedvarende, gode bevægelsesvaner for mennesker med type 2diabetes eller anden kronisk sygdom, eller mennesker som er i risiko for at udvikle det. Andre
eksempler er udlån at træningslokaler på Sundhedscenter Kolding til patientforeningernes
træningsforløb, 60+Frisk, Træning og Trivsel for seniorer m.m.
Arbejdet udmønter sig i en række konkrete tiltag:
Forebyggelsestilbud i centerbyerne: For at øge kapaciteten og bringe tilbuddene tættere på
borgerne etableres der konkrete forebyggelsestilbud i centerbyerne Lunderskov,
Christiansfeld og Vamdrup. Dette sker på baggrund af en samarbejdsaftale mellem Region
Syddanmark og Kolding Kommune behandlet i Senior- og Sundhedsudvalget den 3. marts
2026 og godkendt i byrådet den 17. marts 2026.
Tilbud tilpasset de eksisterende lokale rammer og ressourcer: Sundhedsområdet arbejder
på at kortlægge og tilpasse de kommunale tilbud til de eksisterende lokale muligheder i de
enkelte nærområder.
En bredere platform for forebyggelse: Den nye geografisk spredte struktur skal fungere som
en platform, der på sigt kan udvides til at omfatte flere forskellige emner og tiltag inden for
sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket kan styrke de brede borgerrettede indsatser
lokalt.
Tidlig brobygning til varige vaner: Formålet med indsatserne er at tænke brobygningen til
fritids- og kulturlivet ind tidligt i de kommunale forløb. Ved at inddrage lokale foreninger og
aktiviteter undervejs i forløbet øges sandsynligheden for, at borgerne fortsætter med at
være aktive i lokalområdet, når det kommunale tilbud stopper
Fagpersoner som tryghedsskabende "spydspidser": For borgere, der har brug for ekstra
støtte til at etablere nye vaner og fællesskaber, tilbydes der håndholdte og individuelle
løsninger. Et eksempel herpå kan være, at borgerens faste terapeut deltager i de første
mødegange i det lokale forenings- eller fritidstilbud for at bygge bro og skabe tryghed.
Beslutning
Ældrerådet er positive overfor tiltagende og tager orienteringen til efterretning.
Fraværende:
Hans Jørgen Aarøe
Gunner Nielsen
Kilde: Kolding Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.