Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 22. september, Byrådet, Kolding

Endelig vedtagelse af Spildevandstillæg 2018-29 - Sdr. Bjert

Spildevandsplantillæg 2018-29 vedrørende kloaksanering i Sdr. Bjert har været i 8 ugers offentlig høring, og fremlægges nu til endelig godkendelse uden ændringer. I høringsperioden er der indkommet en indsigelse fra Museum Sønderjylland.

Klima og grøntKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Freddy Christensen Merete Due Paarup.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Behandling i Natur-, Miljø- og Klimaudvalget 2. september 2026

Indstilles til godkendelse.
Fraværende:
Christina Foldager

Behandling i Økonomiudvalget 15. september 2026

Forslaget indstilles til godkendelse.
Fraværende:
Gitte Grønbæk

Sagsfremstilling

Natur-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede på møde den 3. juni 2026 at sende forslag til
spildevandstillæg 2018-29 vedrørende kloaksanering i Sdr. Bjert i 8 ugers offentlig høring.
Forslaget har været i høring fra den 18. juni - 13. august 2026, og fremlægges nu til endelig
godkendelse uden ændringer.
I høringsperioden er der indkommet en indsigelse fra Museum Sønderjylland. I indsigelsen gør
Museum Sønderjylland opmærksom på, at BlueKolding bedes kontakte museet mht.
arkæologiske forundersøgelser i området.
By- og Fællesforvaltningen vurderer, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i forhold
til udkastet til tillægget
I forbindelse med kloaksanering af Sdr. Bjert er det nødvendigt for BlueKolding at etablere
anlæg i to områder, der ikke er omfattet af kloakoplandet. I forbindelse med etablering af
pumpestation og ledninger kan det blive nødvendigt at ekspropriere arealer til de tekniske
anlæg.
Der ligger i dag en pumpestation ved Gartnervænget 6, men på grund af bebyggelse på denne
ejendom er det blevet praktisk umuligt for forsyningen at køre til pumpestationen i forbindelse
med service m.m. BlueKolding ønsker derfor at etablere en ny pumpestation inklusive
adgangsvej umiddelbart nord for den eksisterende pumpestation.
Placeringen af ny fællesledning samt pumpestation og tilhørende ledninger kan ses herunder.
Med lilla er markeret de arealer, BlueKolding ønsker at benytte til etablering af de nye anlæg.

Offentlig høring
Forslag til Spildevandsplantillæg 2018-29 har været i offentlig høring i 8 uger fra 18. juni - 13.
august 2026. I høringsperioden er der indkommet indsigelse fra én aktør, Museum
Sønderjylland.
I indsigelsen redegør Museum Sønderjylland for, at der inden for anlægsområdet er meget høj
risiko for at støde på væsentlige jordfaste fortidsminder, hvorfor museet opfordrer BlueKolding
til at kontakte museet med henblik på en dialog om forundersøgelse af arealerne.

Indsigelsen går dog ikke på selve projektet, hvorfor indsigelsen ikke giver anledning til ændring
af det forslag til spildevandsplantillæg, som har været i 8 ugers offentlig høring.
Indsigelsen er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Ophæng til politikker, strategier m.m.
Det planlagte tillæg understøtter det politiske fokusområde: ”Mere plads til natur og
naturoplevelser, forbedre forholdene for dyrelivet i Kolding Fjord og langs Lillebæltskysten
ved at udplante ålegræs, etablere stenrev og fortsat at reducere i spildevandsoverløb”.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende:
Freddy Christensen
Merete Due Paarup

Kilde: Kolding Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.