Besluttet 29. september, Fritids- og Idrætsudvalget, Kolding
MC Klatten ansøger om lokaletilskud
MC Klatten ansøger om lokaletilskud til nye lokaler beliggende Vonsildvej 186, 6000 Kolding. Det er ikke muligt at anvise kommunale lokaler, der kan bruges til formålet, og MC Klatten modtager lokaletilskud til andre lokaler i dag. Sagen behandles i Fritidsrådet Fritids- og Idrætsudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Fritids- og Idrætsudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget godkendte, at ansøgningen imødekommes med et årligt maksimalt tilskudsgrundlag til husleje og forbrug på 122.796 kr., at der ydes lokaletilskud med virkning fra indgåelse af lejemålet og, at der ydes lokaletilskud til de timer, hvor der gennemføres folkeoplysende aktiviteter. Birgitte Munk Grunnet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Behandling i Fritidsrådet 15. september 2026
Forslaget indstilles til godkendelse.
Fraværende:
Sascha Toft
Sagsfremstilling
Forvaltningen oplyser, at MC Klatten i øjeblikket modtager lokaletilskud til lokaler, hvor de er
varslet en stor stigning. Den varslede stigning har givet klubben anledning til at se sig om efter
andre og bedre egnede lokaler.
MC Klatten ansøger om lokaletilskud til lokaler beliggende Vonsildvej 186, 6000 Kolding.
Lejemålet består af et stuehus, der indrettes til klublokale og et værksted, der indrettes til
undervisningslokale. Lokalerne indrettes, så de passer til klubbens aktiviteter. Lejemålet
forventes indgået pr. 1. november 2026.
Den årlige husleje er oplyst til 120.000 kr. Hertil kommer forbrugsafgifter, forsikring, vedligehold
og rengøring på forventet maksimalt 24.000 kr. dvs. et tilskudsgrundlag på maksimalt 144.000
kr.
Beløbet er ca. 24.000 kr. højere årligt, end deres nuværende tilskudsgrundlag.
Der vil ifølge regler for lokaletilskud i Kolding Kommune maksimalt kunne ydes 75,5 % i
lokaletilskud ud fra MC Klattens årlige udgifter på 144.000 kr. – det vil sige, at tilskuddet
maksimalt kan være 108.720 kr. årligt.
MC Klattens tilskudsgrundlag udgjorde i 2025: 120.082 kr. fordelt på 95.767 kr. til husleje og
24.315 kr. til forbrugsafgifter, forsikring, vedligehold og rengøring, hvilket gav et tilskud på
90.662 kr. En prisfremskrivning af deres tilskudsgrundlag fra 2025 til 2026 svarer til 122.796 kr.
MC Klatten forventer at gennemføre 780 aktivitetstimer årligt. På klubaftenerne undervises der
bl.a. i vedligehold af motorcykler, planlægning af ture i ind- og udland samt foredrag.
MC Klatten har medlemsmøder tirsdag og torsdag aften samt søndag eftermiddag, derudover
har medlemmerne adgang til lokaler og værksted på alle andre tidspunkter.
MC Klatten oplyser at nedenstående emner bliver gennemgået i løbet af året i foreningens
lokaler. Det er op til de tilstedeværende medlemmer at beslutte hvilket emne, der har interesse
den pågældende aften. Det er den mest erfarne på området, der forestår undervisningen.
Brug af Tourstart program
Kendskab til GPS
Brug af intercom
Planlægning af ture i DK
Planlægning af ture udenfor DK
Rejseforedrag
Andre foredrag
Information om roadracing
Vedligehold af kæde
Vask og pleje
Justering af karburator
Olie- og filterskift
Dækskift og afbalancering
Montering af varmehåndtag
Montering af ekstraudstyr
Polering af aluminiumsdele
Servicering af gaffelben
Justering af affjedring
Lys og lygter
Kølesystem rensning og servicering
El system udmåling og reparation
ECU mapping
Bremser, rengøring, reparation og servicering
Kobling. Væske skift, kabel justering
Kolonnekørsel, teori
Køre- og manøvre kurser
Forberedelse til vinterkørsel
MC-Klatten oplyser, at de er aktive i kulturlivet i Kolding, hvor de bl. a. deltager i Kulturnatten
og med MC-Træf Kolding.
Forvaltningen oplyser, at MC Klatten pr. 31/12 2025 havde 86 medlemmer over 25 år.
I henhold til Folkeoplysningslovens skal en kommune yde lokaletilskud med mindst 65 % af
driftsudgifterne. Dog kan Byrådet nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt
forhold til antallet af deltagere eller til lokalets anvendelse i øvrigt. Udvalget kan nedsætte
driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for et passende lokale i
lokalområdet.
Endvidere kan udvalget undlade at yde tilskud til driftsudgifter til nye lokaler eller nye lejemål,
hvis det medfører væsentlige merudgifter for udvalget.
Det er ikke muligt at anvise kommunale lokaler, der kan bruges til formålet.
Midlerne til lokaletilskuddet til MC Klatten kan indeholdes i den eksisterende konto for
lokaletilskud til foreninger, der har folkeoplysende aktiviteter.
Beslutning
Udvalget godkendte, at ansøgningen imødekommes med et årligt maksimalt
tilskudsgrundlag til husleje og forbrug på 122.796 kr., at der ydes lokaletilskud med
virkning fra indgåelse af lejemålet og, at der ydes lokaletilskud til de timer, hvor der
gennemføres folkeoplysende aktiviteter.
Fraværende:
Birgitte Munk Grunnet
Kilde: Kolding Kommune, Fritids- og Idrætsudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.