Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 29. september, Senior- og Sundhedsudvalget, Kolding

Sagsbehandlingsfrister 2026

Kommunen skal i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingstider på en række retsområder, hvor borgere kan søge om hjælp.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Senior- og Sundhedsudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget godkendte, at sagsbehandlingsfristerne som foreslået i vedlagte bilag sendes til Ældrerådet til høring.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven) § 3, stk. 2 at:
”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der
må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal
offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have
besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.

Kompetencen til på Senior- og Sundhedsudvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret
fra Byrådet til Senior- og Sundhedsudvalget.

Senior- og Sundhedsudvalget skal således fastsætte og offentliggøre de overordnede frister
for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om hjælp, til der er truffet
afgørelse, for de retsområder, der er delegeret til udvalget i henhold til styrelsesvedtægten.
Fristen skal som udgangspunkt fastsættes for hvert sagsområde.
I praksis betyder de fastsatte frister, at ansøgning skal afgøres inden fristen, og hvis fristen
ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse kan
forventes.
I vedhæftede bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i
øjeblikket tager at behandle 80–90 % af sagerne på de enkelte sagsområder – og således den
typiske og normale maksimale sagsbehandlingstid. Akutte henvendelser bliver behandlet med
kortere sagsbehandlingstid.
Senior- og Sundhedsrådgivningen:
Senior- og Sundhedsrådgivningen spiller en væsentlig rolle i det nuværende arbejde
vedrørende hjælp i hjemmet og fortsat implementering af Ældreloven inklusive revisitering til
helhedspleje. Implementeringen og anvendelsen af helhedsplejeforløb kræver et tættere
samarbejde mellem HIH og Senior- og Sundhedsrådgivningen (SSR). Det betyder, at
ressourcerne i SSR overvejende anvendes til udfoldningen af helhedsplejeforløbene i HIH, for
at sikre, at borgerne får hjælp efter intentionerne i Ældreloven og at hjælpen lever om til
Kolding Kommunes serviceniveau.
Derfor forslås sagsbehandlingstiden for
Praktisk hjælp (§83) ændres fra 15 hverdage til 30 hverdage.
Selvvalgt hjælper (§94) ændres fra 6 til 8 uger.
Helhedsplejeforløb (§10) ændres fra 12 hverdage – til hvis der udelukkende søges om praktisk
hjælp til også 30 hverdage.
Selvvalgt hjælper (§20) ændres fra 6 til 8 uger.
Den forlængede sagsbehandlingstid forventes frem til 1. juli 2027, hvor alle borgere skal være
revisiteret efter ældreloven.
De øvrige sagsbehandlingstider som blev fastsat i juni fortsætter.
Senior- og Sundhedsrådgivningen foretager i øvrigt altid en konkret og individuel vurdering af
sagerne.

Det bemærkes afslutningsvis at for bestemmelserne i serviceloven gælder, at der pågår et
arbejde med livfaseopdeling mellem Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Senior-,
Sundheds- og Fritidsforvaltningen, og sagsbehandlingsfristerne for servicelovsbestemmelserne
er gældende frem til socialområdet har overtaget myndighedsområdet, hvorefter
Socialudvalget fastsætter socialområdets sagsbehandlingstid.
Hjælpemiddelafdelingen:
Der er ingen ændringer i sagsbehandlingsfristerne i forhold til de fastsatte i juni 2026.

Beslutning

Udvalget godkendte, at sagsbehandlingsfristerne som foreslået i vedlagte bilag sendes til
Ældrerådet til høring.

Kilde: Kolding Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.