Besluttet 7. oktober, Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding
Forslag til ferieplan for skoleåret 2027/2028
Børne-, Skole- og Familieudvalget beslutter ferieplanen for folkeskolerne, herunder lukkedage og behovsåbent i SFO, daginstitutioner og dagpleje. Tilføjelse til resumé Sagen er opdateret med høringssvar.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Behandling i Børne-, Skole- og Familieudvalget 12. august 2026
Godkendt.
Fraværende:
Merete Due Paarup
Sagsfremstilling
Godkendelse af ferieplanen for det kommende skoleår er i Kolding Kommune delegeret til
Børne-, Skole- og Familieudvalget.
Nedenstående forslag til ferieplan for skoleåret 2027/2028 er drøftet med gruppen af
skoleledere. Forslaget foreslås sendt i høring hos samtlige skolebestyrelser og i
dagtilbudsområdets Gruppe Af NetværksAnsvarlige (GANA).
Ramme for ferieplanen er beskrevet sidst i sagen.
Sommerferie
Lørdag d. 26. juni – søndag d. 8. august 2027
Efterårsferie (uge 42)
Lørdag d. 16. oktober – søndag d. 24. oktober 2027
Juleferie
Onsdag d. 22. december 2027 – onsdag d. 5. januar 2028
Vinterferie (uge 7)
Lørdag d. 12. februar – søndag d. 20. februar 2028
Påskeferie
Lørdag d. 8. april – mandag d. 17. april 2028
Kr. Himmelfartsdag + en dag
Torsdag d. 25. maj + fredag d. 26. maj 2028
Pinseferie
Lørdag d. 3. juni – mandag d. 5. juni 2028
Sommerferie
Lørdag d. 24. juni 2028 -
De anførte datoer er inkluderet i ferien.
De tre lukkeuger i sommerferien 2027 foreslås placeret i ugerne 28, 29 og 30.
Lukkedage med behovsåbent i SFO, daginstitutioner og dagpleje
Den foreslåede ferieplan vil betyde, at der i 2027/2028 vil være behovsåbent i følgende
perioder:
Uge 28, 29 og 30 i sommerferien 2027
D. 31. december 2027 frem til kl. 12.00 - gælder ikke SFO
De tre hverdage før påske 2028
Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag 2028
Uge 28, 29. og 30 i sommerferien 2028.
Specialcentre
Det er i Kolding Kommune besluttet for specialcentrene, at special-SFO og klubtilbud er lukket:
Uge 29 og 30 i sommerferien 2027 – Specialcenter Vonsild har åbent i uge 30
Dagene mellem jul og nytår samt d. 24. og 31. december 2027
Fredagen efter Kr. Himmelfart 2028
Uge 29 og 30 i sommerferien 2028 – Specialcenter Vonsild er åbent i uge 30.
Ramme for ferieplanen
Ferieplanen er udarbejdet jf. følgende ramme sat dels af Folkeskoleloven, dels af lokale
bestemmelser:
Skoleåret begynder d. 1. august.
Sommerferien starter den sidste lørdag i juni og slutter jf. lokale beslutninger om næste
skoleårs begyndelse.
Skoleåret i Kolding Kommune er fastsat til 200 skoledage.
Der er tre lukkeuger i sommerferien for almen SFO, daginstitutioner og dagpleje.
I udvalgte ferieperioder er der såkaldt behovsåbent.
D. 24. december er der lukket, og der tilbydes ikke behovspasning.
De kommunale fritidsklubber har lukket på alle skolefridage.
SFO’erne på følgende skoler har behovsåbent: Bramdrup Skole, Brændkjærskolen,
Christiansfeld Skole, Kongsbjergskolen og Vamdrup Skole. I sommerferien samles SFO
på Brændkjærskolen.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Der er modtaget høringssvar fra alle 24 skolebestyrelser. 20 skoler har ingen bemærkninger til
ferieplanen 2027/2028. Fire skoler har bemærkninger til ferieplanen 2027/2028.
Skolebestyrelserne foreslår følgende ændringer:
Dalby Skole
”Forslag til ændringer: (dvs. flytte to dage)
Begrundelse for ændring af ferieplanen 2027/2028
Det foreslås at flytte to feriedage fra juleferien til sommerferien, så første skoledag efter
sommerferien bliver onsdag den 11. august 2027.
Formålet er først og fremmest at give børnene en blødere opstart på det nye skoleår med en
forkortet første skoledag. Det giver børnene mulighed for gradvist at komme tilbage i skolens
rytme efter en lang sommerferie.
Ændringen er:
Sommerferie: 26. juni – 10. august 2027
? 2 ekstra feriedage
Juleferie: 22. december 2027 – 3. januar 2028
? 2 færre feriedage
Første skoledag: onsdag den 11. august 2027
Første skoledag efter jul: tirsdag den 4. januar 2028
Samlet ændring: +2 sommerferiedage -2 juleferiedage = 0 ekstra feriedage.
Der er således alene tale om en ændret placering af de to feriedage. Hovedformålet er at
skabe en mere rolig og hensigtsmæssig overgang fra sommerferien til det nye skoleår for både
elever som personaler.”
Kongsbjergskolen
”Kongsbjergskolens skolebestyrelse foreslår, at mandag den 9. august 2027 gøres til en fridag,
og at onsdag den 5. januar 2028 i stedet bliver en almindelig skoledag.
Baggrunden er, at Kongsbjergskolen udlånes til aktiviteter med overnattende børn og unge i
forbindelse med LB Cup, også i den sidste weekend inden skolestart. Dette vanskeliggør den
nødvendige klargøring af skolen til det nye skoleår. Samtidig vurderer vi, at en ekstra dag i
sommerferien vil bidrage til en bedre opstart for både elever og medarbejdere, mens juleferien
fortsat vil have en passende længde.
Vi anbefaler, at ændringerne indarbejdes i den generelle ferieplan. Såfremt udvalget ikke
ønsker dette, opfordrer vi til, at ændringerne kan gennemføres som en lokal løsning for
Kongsbjergskolen af hensyn til skolens særlige forhold nævnt foroven.”
Munkevængets Skole
”Vi konstaterer, at der er en lang juleferie, ellers har vi intet at bemærke”.
Sdr. Vang Skole
”Bestyrelsen foreslår at juleferien ændres, således at man går på juleferie fredag den 17. og
starter op igen tirsdag den 4. januar. Det er bestyrelsens opfattelse at der dels kan spares
energi til opvarmning af skolen og at det for mange familier vil være lettere at etablere
pasning/underholdning af børne 20./21. december end at skulle gøre det samme 4./5. januar.
Der er ikke kommentarer til åbningsdage i SFO.”
GANA-netværket
GANA-netværket gør opmærksom på, at behovspasning også gælder børn i
specialbørnehaven og har ingen yderligere bemærkninger til ferieplanen 2027/2028.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Kolding Kommune, Børne-, Skole- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.