Besluttet 7. oktober, Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Kolding
Revision af Klimahandleplan
Kolding Kommunes Klimahandleplan blev vedtaget i 2022, og den nuværende handleperiode løber frem til 2026. Der er derfor behov for at revidere planen og sætte retningen for den kommende klimaindsats.
Kort fortalt
- Hvem
- Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kolding Kommunes Klimahandleplan blev vedtaget i 2022 og sætter retningen mod et CO2neutralt og klimarobust Kolding i 2050. Den nuværende handleperiode løber frem til 2026, og
der er derfor behov for at gøre status og sætte retningen for den næste periode.
Klimahandleplanen omfatter seks områder: energi, mobilitet, landbrug og arealanvendelse,
vareforbrug, klimatilpasning samt Kolding Kommune som virksomhed. Ved vedtagelsen
omfattede planen ca. 80 konkrete klimatiltag.
Hvor står vi?
Siden 2022 er der gennemført og igangsat en lang række indsatser, og Koldings direkte CO2udledning er fortsat faldende. Det seneste klimaregnskab viser, at udledningen i 2024 var
reduceret med 64 pct. i forhold til 1990. Målet i den nuværende Klimahandleplan er en
reduktion på 70 pct. i 2030. De hidtidige reduktioner er især sket på energiområdet, hvor
udledningen siden 1990 er reduceret med 81 pct. Omstillingen er blandt andet drevet af en
grønnere energiforsyning, udfasning af fossile brændsler samt udbygning af fjernvarme og
vedvarende energi.
De resterende reduktioner må forventes at blive vanskeligere at realisere. Transport samt
landbrug og arealanvendelse udgør nu en væsentlig del af de direkte udledninger. På disse
områder har kommunen samtidig et mere begrænset direkte handlerum, og udviklingen
afhænger i højere grad af nationale rammevilkår, teknologi og handlinger hos virksomheder,
landbrug og borgere.
Samtidig sker reduktionen af de forbrugsbaserede udledninger langsommere, mens det
samlede forbrug fortsat stiger.
Hvorfor skal planen revideres?
Den nuværende handleperiode udløber med 2026, og klimaindsatsen står et andet sted end
ved planens vedtagelse. En del af de mest tilgængelige reduktioner er realiseret, mens næste
fase i højere grad omfatter områder, hvor omstillingen er vanskeligere, og hvor kommunen ikke
selv råder over alle virkemidler.
Samtidig er der kommet nye rammer og muligheder, blandt andet Grøn Trepart, øget
elektrificering og nye behov inden for energiinfrastruktur. Revisionen skal derfor bygge videre
på de indsatser, der virker, og samtidig give et opdateret billede af reduktionspotentialerne og
kommunens muligheder for at påvirke dem.
På den baggrund foreslås følgende pejlinger for revisionen:
De næste reduktioner: Fokus på de områder, hvor de resterende udledninger er størst,
og hvor omstillingen samtidig er vanskeligere.
Ambitionsniveau: Et realistisk og samtidig ambitiøst reduktionsniveau på vejen mod
klimaneutralitet i 2050.
Kommunens rolle: Tydelighed om, hvor kommunen selv kan handle, og hvor
resultaterne skal skabes gennem samarbejde og partnerskaber.
Forbrug: Fortsat fokus på de forbrugsbaserede udledninger, hvor kommunens
virkemidler i højere grad er indirekte.
Synergi: Klimaindsatser skal så vidt muligt samtidig understøtte andre mål inden for
eksempelvis natur, miljø, mobilitet, sundhed og erhvervsudvikling.
Det centrale spørgsmål i revisionen er ambitionsniveauet for den kommende Klimahandleplan.
Klimatilpasning og klimarobusthed er fortsat en del af den samlede Klimahandleplan, men
indgår ikke i denne revision. Klimatilpasningsindsatsen behandles som en særskilt opgave
senere på året.
I forbindelse med udarbejdelse af Klimahandleplanen er der den 17. september 2026 afviklet et
klimaevent (Sammen om Klimaet) på Kolding Bibliotek, som er arrangeret af
Bæredygtighedshuset. Her inviteres til at give input til Klimahandleplanen, ligesom det er muligt
dels at møde op i Bæredygtighedshuset eller levere input på brev eller mail efterfølgende.
I den videre proces vil forvaltningen arbejde videre med at skitsere de kommende 4 års
handleplan, som baseres på udvalgets og borgernes input. Herefter præsenteres der et udkast
for udvalget (forventet i 2. kvartal 2027) for endelig at blive forelagt til godkendelse sidst på året
På mødet præsenterer forvaltningen forskellige perspektiver på ambitionsniveauet og de
muligheder og konsekvenser, der knytter sig hertil. Dette danner grundlag for en politisk dialog
om den videre retning for revisionen.
Byrådet er medinviteret til præsentationen på udvalgsmødet.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Kolding Kommune, Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.