Besluttet 7. oktober, Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Kolding
Halvårlig status på tilsyn på Natur og Miljøområdet
Natur-, Miljø- og Klimaudvalget har ønsket en halvårlig opdatering om tilsynsarbejdet på miljøområdet, herunder om de overtrædelser det har været nødvendigt at håndhæve. Der er gennemført 684 tilsynsbesøg i første halvår 2026, hvor der har været håndhævelse i 35 tilfælde.
Kort fortalt
- Hvem
- Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I By- og Fællesforvaltningen udføres tilsyn og håndhævelse inden for en lang række
lovgivninger på miljøområdet, primært miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugsloven,
vandforsyningsloven og naturbeskyttelsesloven.
Antallet af tilsyn er for nogle afdelinger afhængig af årstid, f.eks. tilsyn i forhold til Bjørneklo.
For andre afdelinger er antallet af tilsyn en skarp prioritering i forhold til andre
virksomhedsrelaterede opgaver, som miljøgodkendelser eller VVM-afgørelser.
Miljøtilsyn med virksomheder – herunder landbrug, gennemføres efter de lovfastsatte
tilsynsfrekvenser i miljøtilsynsbekendtgørelsen. De mest miljøbelastende virksomheder skal
som minimum have et samlet basistilsyn inden for tre år, mens øvrige omfattede virksomheder
skal have basistilsyn inden for seks år. Herudover prioriteres yderligere tilsyn på baggrund af
virksomhedernes miljørisiko. Det betyder at i 2026 er der et samlet mål for tilsyn med
virksomheder og landbrug på 253 tilsyn, hvoraf der er udført 101 i første halvår.
Affaldstilsynene er ikke en del af denne bekendtgørelse, hvorfor de kommer ved siden af.
Nedenfor er det samlede antal tilsyn og håndhævelser vist fordelt på områder:
Det samlede antal tilsyn og håndhævelser vist fordelt på områder
Det fremgår at håndhævelser i overvejende grad er foretaget på landbrugsområdet, hvilket
skyldes at der på dette område er flere driftsmæssige håndhævelser. Der er eksempelvis ny
lovgivning omkring egenkontrol, og andre lignende forhold som er håndhævet.
I den årlige redegørelse for tilsyn 2026, der præsenteres for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget til
foråret vil årets tilsyn blive uddybet med særlige fokusområder, kampagner, håndhævelser og
sammenlignet med tidligere år.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Kilde: Kolding Kommune, Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.