Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Handicaprådet, Kolding

Rammeaftalen 2027-2028 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Kommunerne i Syddanmark og Region Syddanmark skal hvert andet år indgå en rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Kolding Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Handicaprådet drøftede punktet og tog orienteringen til efterretning. Birgitte Munk Grunnet Niels Henning Bladt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Behandling i Socialudvalget 6. oktober 2026

Indstilles til byrådets godkendelse.

Fraværende:
Iben Lehmann Rasmussen

Behandling i Børne-, Skole- og Familieudvalget 7. oktober 2026

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet fastlægger
de overordnede principper, samarbejdsformer og mål for de kommende to år.
Rammeaftalen er kommunalbestyrelsens og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den
faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede social- og
specialundervisningsområde.
Aftalen bygger på tre overordnede fokusområder, der er videreført:
• Fælles om botilbud og økonomistyring
• Fælles om kvalitet
• Fælles om udvikling
Det specialiserede socialområde for både børn, unge og voksne står aktuelt over for betydelige
udfordringer. Flere borgere har komplekse støttebehov, udgifterne på området er stigende, der
er udfordringer med rekruttering af kvalificeret personale, og der er et stigende pres på
kapaciteten særligt på botilbudsområdet.
Samtidig forventes kommende nationale reformer og initiativer at få betydning for området.
På den baggrund har de syddanske kommuner og regionen med rammeaftalen for 2027-2028
valgt at styrke det fælles strategiske samarbejde med nye fælleskommunale principper.
De fælleskommunale principper
En væsentlig nyskabelse i rammeaftalen for 2027-2028 er de fælleskommunale principper,
som kommunerne og regionen har udviklet i forbindelse med udarbejdelse af aftalen.
Principperne skal styrke det tværkommunale samarbejde og understøtte en mere bæredygtig
udvikling af det specialiserede socialområde.

Principperne omfatter:
• Fælles om kapacitetsplanlægning
• Fælles om anvendelse og udvikling af offentlige tilbud
• Fælles om gennemsigtighed og ensartede rammer
• Fælles om krav og håndtering af tvister
• Fælles om data og overblik
• Fælles om faglig kvalitet og videndeling
• Fælles om omstillingsevne og akutte behov
Principperne skal blandt andet bidrage til en mere koordineret kapacitetsstyring, styrket
offentlig egenkapacitet, større gennemsigtighed i takster og samarbejdsaftaler, bedre
datagrundlag for beslutninger samt et styrket samarbejde om faglig kvalitet og håndtering af
akutte kapacitetsudfordringer.
Rammeaftalen viderefører det fælles fokus på målgrupper med komplekse og sammensatte
støttebehov, herunder borgere med dobbeltdiagnoser, borgere med udviklingshandicap eller
autisme i kombination med komplekse problemstillinger samt børn og unge med behov for højt
specialiserede til bud. Aftalen skal understøtte en koordineret udvikling af tilbudsviften og sikre
den nødvendige kapacitet og specialisering på tværs af kommuner og region.
Nyt i styringsdelen af Rammeaftale 2027-2028
Styringsdelen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de
omfattede tilbud. Formålet med styringsdelen af rammeaftalen er, at sikre klare spilleregler for
samarbejdet mellem køber og sælger.

Styringsdelen er primært blevet opdateret ift. nye love og bekendtgørelser, samt
præciseringer.
Ændringerne i ”bilag 11” skal bemærkes, særligt afsnittene om madservice, da det i de
nuværende bilag fremgår at ansvaret for regulering overfor borgeren er tilbuddets, men
fremadrettet vil det fremgå, at det er handlekommunen som har ansvaret. Det har også
tidligere været handlekommunen som fastsatte borgerens betaling, men fremadrettet
har handlekommunen også ansvaret for at regulere betalingen.
Styringsdelen vil fremover blive revideret løbende ved aktuelle behov eller lovændringer,
og ændringerne vil blive godkendt i Forretningsudvalget eller Socialdirektørforum.
Bilagene vil dog fortsat blive revideret og godkendt i forbindelse med godkendelsen af
en ny rammeaftale.

Proces
Udkast til Rammeaftale 2027-2028 for det specialiserede socialområde i Syddanmark har
tidligere været drøftet ud fra en dialog om behov og udfordringer i Socialudvalget den 6. marts
2026 og i Børne-, Skole- og Familieudvalget den 11. marts 2026. Udkastet har desuden været
sendt til drøftelse i Handicaprådet.
KKR har efterfølgende samlet tilbagemeldingerne fra kommunerne og de respektive
handicapråd.
Den 3. september 2026 godkendte KKR Syddanmark Rammeaftale 2027-2028 og sender den
nu til endelig godkendelse i de syddanske kommuner og Region Syddanmark.

Rammeaftalen skal være indgået senest den 1. december 2026.
Det endelige udkast til den specialiserede rammeaftale forelægges her for Socialudvalget og
Børne-, Skole- og Familieudvalget mhp. anbefaling til Økonomiudvalget.
Den lovgivningsmæssige ramme er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det
sociale område og på det almene ældreområde, BEK nr. 1561 af 05/12/2025.

Beslutning

Handicaprådet drøftede punktet og tog orienteringen til efterretning.
Fraværende:
Birgitte Munk Grunnet
Niels Henning Bladt

Kilde: Kolding Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.