Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Kultur- og Eventudvalget, Kolding

Den selvejende institution Kvarterhuset, årsrapport 2025

Den selvejende institution Kvarterhuset har fremsendt årsrapport for 2025. Regnskabet er revideret af BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, og revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den 16. marts 2026.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Eventudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den selvejende institution Kvarterhuset og Kolding Kommune har indgået en samarbejdsaftale,
som er gældende for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2026. I aftalen er der formuleret
de forventninger, Kolding Kommune har til den selvejende institution Kvarterhuset. Desuden
indeholder aftalen de budget- og bevillingsforhold samt andre driftsforhold, som Kolding
Kommune yder over for driften af Kvarterhuset og over for den selvejende institution
Kvarterhuset. Kolding Kommune stiller Kvarterhuset vederlagsfrit til rådighed, samt ydede et
årligt driftstilskud for året 2025 på 65.000 kr.
Årsrapporten for 2025 blev godkendt på generalforsamlingen den 16. marts 2025. Regnskabet
er revideret af BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, og revisionen har ikke givet
anledning til bemærkninger.
Årsrapporten for 2025 udviser et overskud på kr. 17.847 kr. Den selvejende institution
Kvarterhuset har ved udgangen af regnskabsåret 2025 en egenkapital på 255.218 kr.
Aktiviteter i 2025
Den selvejende Institution Kvarterhuset har i året 2025 afviklet en del musikarrangementer,
malekurser, julemarked og julefrokost for seniorer. Der har også været afholdt arrangement for

Kvarterhusets frivillige hjælpere med ledsager, som tak for den store indsats der ydes overfor
brugerne.
Kvarterhusets ugentlige aktiviteter, som ledes af frivillige holdledere, er blevet gennemført i fuld
omfang igennem 2025. De ugentlige aktiviteter har bl.a. omfattet stolegymnastik, it, sy og
stikning, maling, gå-fællesskab, læsekreds, sangaftener samt kulturelle og sociale
mødegrupper.
Brugerdeltagelsen til Kvarterhusets forskellige aktiviteter har igennem 2025 været svagt
stigende i forhold til 2024. Alt dette takket være den store indsats Kvarterhusets frivillige har
ydet igennem året. Samtidig er tilslutningen til de afholdte arrangementer såsom malekurser,
musikarrangementer, julemarked, julefrokost for seniorer været på et højere niveau end 2024.
I lighed med andre år har forskellige lokale foreninger afholdt deres møder og arrangementer i
Kvarterhuset. Bestyrelsen arbejder på at udvikle samarbejdet med disse foreninger til gavn for
både dem og Kvarterhuset. Fokus har været og er, at styrke Kvarterhusets mulighed for at
opfylde sine fastsatte mål og visioner.
Udover de foreninger der benytter Kvarterhusets lokaler ad hoc, har disse foreninger benyttet
Kvarterhuset i deres faste aktiviteter: Sydbyens Cykelklub, Anonyme Alkoholikere, KFUM
Sociale Arbejde med Gademix, Home-Stat, Byliv Kolding, Fritidsfiskerne,
Hjerneskadeforeningen, Single Rock Cafè, Seest Lokalhistoriske Forening, bolig-og
grundejerforeninger samt dagplejere og skoler i området.
Samarbejdsaftalen mellem Kvarterhuset og Kolding Kommune udløber i 2026 og skal fornyes.

Ophæng til politikker, strategier m.m.
Samarbejdsaftalen med Den selvejende institution Kvarterhuset understøtter de kulturpolitiske
ambitioner ”Bæredygtige fællesskaber – for trivsel og sundhed” og ”Mere kultur til flere børn og
deres voksne”.

Kilde: Kolding Kommune, Kultur- og Eventudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.