På dagsordenen 28. oktober, Kultur- og Eventudvalget, Kolding
Kolding Egnsteater årsrapport 2025-2026 samt budget og aktivitetsplan 2026-2027
Kolding Egnsteater har fremsendt årsrapport for 1. juli 2025 – 30. juni 2026, samt Egnsteatrets budget og aktivitetsplan for 2026-2027, til godkendelse. Teaterdirektør Kristoffer Helmuth deltager på Kultur- og Eventudvalgsmødet og præsentere Kolding Egnsteaters aktivitetsplan for 2026-2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Eventudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kolding Egnsteater skal, jf. egnsteateraftalen, fremsende bestyrelsens godkendte årsrapport til
Kolding Kommunes godkendelse. Årsrapporten skal efter Byrådets godkendelse indsendes til
Slots- og Kulturstyrelsen.
Økonomi 2025-2026
Regnskabet viser et overskud på 207.266 kr. mod et budgetteret overskud på 249.224 kr.
I 2025 udviste regnskabet et overskud på i alt 214.517 kr.
Egenkapitalen udgør pr. 30. juni 2026 i alt 831.319 kr. mod 624.053 kr. i juni 2025.
Aktiviteter 2025-2026
Teatersæsonen havde stærke, lokalt forankrede scenekunstneriske fortællinger, hvor der
samtidig var interne organisatoriske ændringer med et direktørskifte midt i sæsonen. På trods
af forandringen løftede medarbejdere og freelancere i fællesskab opgaven og sikrede en stabil
gennemførelse af sæsonens aktiviteter.
Kolding Egnsteater havde i sæsonen tre egenproduktioner: Nisserne fra Koldinghus, Alt det
som er og I’m Alone – Kolding 1986. De tre forestillinger viste teatrets spændvidde fra
familieforestillinger og klassisk teater til lokalt forankret musikteater.
Nisserne fra Koldinghus samlede 1.988 publikummer på 19 forestillinger, mens Alt det som er,
en co-produktion med Aalborg Teater, havde 339 publikummer på fire forestillinger. I’m Alone –
Kolding 1986 nåede 1.480 publikummer på 18 forestillinger.
Samlet havde teatret 4.625 publikummer til egenproduktioner og gæstespil fordelt på 54
forestillinger, svarende til en sædebelægning på 59 %. Hertil kom 4.833 gæster til
kulturhusaktiviteter, således at i alt 9.458 personer besøgte Kolding Egnsteater i sæsonen.
Budget og aktivitetsplan 2026-2027
Kolding Egnsteater skal, som en del af egnsteateraftalen, årligt fremsende budget og
aktivitetsplan for den kommende sæson til politisk godkendelse.
Økonomi 2026-2027
Budget 2026-2027 udviser et underskud på 186.211 kr. efter tilskuddet på 9.764.460 kr. er
modregnet.
Aktivitetsplan 2026-2027
Kolding Egnsteater planlægger en bred og aktivitetsrig sæson 2026-2027 med i alt 104
aktiviteter. Sæsonen rummer flere egenproduktioner, herunder Trubadur – Kærligheden til
Tønder, Jul i den gamle midtby og Hjemveje, som tilsammen udgør en væsentlig del af teatrets
scenekunstneriske aktivitet. Trubadur får desuden liv uden for Kolding med opførelser i Tønder
og på Teater V i Valby.
Derudover præsenteres en række gæstespil; Knas på grenen, Pandemonium, Når vinden
vender, Den ene og det andet, The Blind Date, Rør mig og rør mig ikke og Skæbnen.
Sæsonen suppleres af musik- og comedyarrangementerne; nytårskoncert, MGP Dragshow og
Kosmonauterne samt Sommeropera på Koldinghus.
Julen fylder markant i aktivitetsplanen, hvor egenproduktionen Jul i den gamle midtby
gennemføres med både almindeligt billetsalg og skolesalg. Hertil kommer en bredere
juleindsats i november og december gennem Bylivspuljen, hvor kulturaktører og detailhandel i
Kolding Kommune aktiveres omkring fælles juleaktiviteter.
Egnsteatret samarbejder desuden med bl.a. Teaterskolen, Folkekoret og Koldinghus, og der
forventes yderligere udlejninger og events, som endnu ikke er defineret.
Ophæng til politikker, strategier m.m.
Kolding Egnsteater understøtter de kulturpolitiske ambitioner ”Mere kultur til flere børn – og
deres voksne”, ”Kultur i gaden – Liv i byen”, ”Bæredygtige fællesskaber – trivsel og sundhed!”
Kilde: Kolding Kommune, Kultur- og Eventudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.