Besluttet 2. november, Lokaldemokratiudvalget, Kolding
BID Konsulent Christiansfeld
Forvaltningen har modtaget anmodning om prioritering af midler fra centerbypuljen til BID projekt i Christiansfeld. Sagen behandles i Lokaldemokratiudvalget. Forslag Kommunaldirektøren foreslår, at der prioriteres 100.000 kr. fra centerbypuljen til BID konsulent i Christiansfeld.
Kort fortalt
- Hvem
- Lokaldemokratiudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forum Christiansfeld har et ønske om at indgå i et BID-projekt.
Et BID projekt skal have fokus på:
at skabe et opdateret billede af byens aktuelle situation
at samle centrale aktører og perspektiver
at omsætte eksisterende viden til konkrete prioriteringer
at formulere et praksisnært handlingskatalog med tydeligt ejerskab.
Som en del af projektet er det tanken, at det kobles til arbejdet med at få opdateret og
operationaliseret den eksisterende forvaltningsplan med fokus på at gøre den til et aktivt
redskab i praksis.
En forvaltningsplan i UNESCO-sammenhæng er kort sagt den plan, der viser, hvordan et
verdensarvssted konkret skal beskyttes, bruges, udvikles, formidles og overvåges, så de
værdier, der gjorde stedet til verdensarv, bevares over tid. Denne del af projektet for forankret i
Kultur- og Eventudvalget.
Projektet vil derfor være i tæt dialog med Kultur- og Eventudvalget, som ligeledes behandler en
sag om medfinansiering på deres møde den 28. oktober 2026.
Forvaltningen anbefaler, at der prioriteres 100.000 kr. af centerbypuljen til dette projekt.
Det er forvaltningens vurdering, at projektet er i overensstemmelse med den prioritering, som
udvalget allerede har foretaget i forhold til at puljerne skal bidrage til øget frivillighed og
fællesskab.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Kolding Kommune, Lokaldemokratiudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.