Spring til indholdet
Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Kolding Talentråd, Kolding

Drøftelse af rammer for klubsamarbejder

Der fremsendes forslag om drøftelse for rammerne for Kolding Talents klubsamarbejder. Sagen behandles i Kolding Talentråd. Forslag Teamkoordinatoren for Kolding Talent foreslår, at sagen drøftes.

Kort fortalt

Hvem
Kolding Talentråd, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kolding Talent har 11 samarbejdsklubber med 12 udvalgte idrætsmiljøer, da pige- og
drengefodbold er to separate miljøer i DBUs udpegning af idrætsmiljøer. Det er klubber der
forsøges understøttet i deres talentudvikling jvf. Kolding Kommunes samarbejdsaftale med
Team Danmark. Der er 6 prioriterede miljøer og af samarbejdsaftalen fremgår det, at kravet for
at blive prioriteret idrætsgren er, at:

Team Danmark støtter sportsgrenen på nationalt plan, og det relevante specialforbund kan
godkende miljøet som et centralt talentudviklingsmiljø.
Det prioriterede miljø kan og vil i samarbejde med relevante parter (kommune, uddannelser
og forbund) arbejde for at udvikle et talentudviklingsmiljø, der tager højde for den enkelte
atlets sportslige, uddannelsesmæssige og personlige udvikling, og dermed bidrager til et
forsvarligt talentarbejde i Danmark.
Det prioriterede miljøs lokale trænere, der varetager morgentræning og klubtræning, er
uddannet svarende til DIFs niveau-2 træneruddannelse eller har på anden vis erfaringer,
der sikrer høj faglig kvalitet i morgentræningstilbuddet. Team Danmark anbefaler, at der
laves en kompetenceudviklingsplan for de respektive trænere.

Det er ligeledes et krav fra Team Danmark, at de prioriterede klubber har en udviklingsplan,
som der tages udgangspunkt i. I Kolding Talents seneste støttekoncept er der stillet
forventninger til alle samarbejdsklubberne. Her fremgår det, at klubbernes talentarbejde skal
sikres gennem en høj kvalitet i bestyrelses- og udvalgsarbejdet i samarbejdsklubberne.
Talentudviklingen må ikke være afhængig af tilstedeværelsen af enkeltpersoner. Det forventes
derfor, at klubberne deltager i Kolding Talents klubudviklingsforløb, så organisationerne opnår
en kultur, hvor der arbejdes struktureret og målrettet med at skabe gode rammer for
talentudviklingen.
Klubben tilbydes hjælp til:

at udarbejde en udviklingsplan med et 3-årigt sigte,
at udarbejde en sportslig strategi med et 5-årigt sigte (fx talentstrategi eller talent- og
elitestrategi),
at udarbejde en strategi for rekruttering og fastholdelse af frivillige
at udarbejde en organisationsplan med klar ansvars- og kompetencefordeling,
at udarbejde jobbeskrivelser for nøglepersoner herunder trænere,
at deltage i netværk for trænere og klubledere.

De to første pinde skal være udarbejdet i regi af Kolding Talents klubudvikling og skal være en
integreret del af klubbens hverdag.
En del af arbejdet er at udvikle de lokale klubber, så derfor har det hidtil været opstillet som
krav, at klubber deltager i netværk og klubudvikling. Der er stor forskel på klubbernes
deltagelse, og hidtil er det blevet målt op i Kolding Talents støttekoncept, hvor den samlede
score afgør hvilket trin, en klub kan indgå på.
Der lægges op til en drøftelse om, hvad der skal være krav og tilbud til at være henholdsvis
prioriteret idrætsgren og lokal prioriteret idrætsgren.

Kilde: Kolding Kommune, Kolding Talentråd, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.