Spring til indholdet
Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Parasportrådet, Kolding

Vision for Parasportrådet

Med afsæt i Parasportrådets vedtægter, input fra postkortene ”Hvad drømmer vi om” og de seneste drøftelser i rådet er der udarbejdet et udkast til en vision for Parasportrådets arbejde.

Kort fortalt

Hvem
Parasportrådet, Kolding Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et udkast til en vision for Parasportrådet i Kolding Kommune. Udkastet er
gennemgået af Forretningsudvalget og justeret efterfølgende. Visionen tager udgangspunkt i
rådets vedtægter, de input og ønsker, der er kommet frem gennem postkortene ”Hvad
drømmer vi om”, samt de seneste drøftelser i Parasportrådet.
Formålet med visionen er at skabe en fælles retning for rådets arbejde og tydeliggøre de
ambitioner og indsatsområder, der skal være med til at udvikle parasporten og styrke
inkluderende idræts- og fritidsfællesskaber i kommunen.
Udkastet har overskriften ”Sammen udvikler vi parasporten og idrætsfællesskaber for
alle” og består af en vision, en mission og fire strategiske indsatsområder:

1. Vi samler kræfterne og skaber udvikling – Parasportrådet skal være en katalysator for
udviklingen af parasporten gennem samarbejde, konkrete handlinger og en målrettet
anvendelse af ressourcer.
2. Vi åbner dørene til parasporten – Mulighederne for idræt og fællesskab skal synliggøres,
og barriererne for at deltage skal mindskes.
3. Vi skaber plads til flere – Flere borgere skal have mulighed for at deltage i idræts- og

fritidsfællesskaber, der matcher deres behov og forudsætninger.
4. Vi bygger bro – Samarbejdet på tværs af foreninger, fagområder, råd og organisationer
skal styrkes, så der skabes flere veje ind i og mellem forskellige fællesskaber.

Visionen bygger på en ambition om, at alle borgere skal have mulighed for at deltage i idrætsog fritidslivet på lige vilkår. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle skal have samme tilbud, men
at der skal være forskellige muligheder for deltagelse, så den enkelte kan finde et fællesskab,
der passer til vedkommendes ønsker og forudsætninger.
Visionen skal fungere som et fælles grundlag for Parasportrådets prioriteringer og
fremadrettede arbejde. Den skal samtidig understøtte dialogen med foreninger og øvrige
relevante aktører om, hvordan ambitionerne kan omsættes til konkrete handlinger og
udviklingstiltag.
Det fremlagte udkast ønskes drøftet i Parasportrådet med henblik på godkendelse og dermed
sikre en fælles forståelse af rådets retning og ambitioner.

Kilde: Kolding Kommune, Parasportrådet, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.