På dagsordenen 11. november, Ældrerådet, Læsø
Opfølgning på handleplan i forhold til påbud fra Arbejdstilsynet på Læsø Plejehjem
FORVALTNINGSCHEF FOR ÆLDRE OG SUNDHED INDSTILLER, at Ældrerådet tager status på arbejdet med at efterkomme Arbejdstilsynets påbud til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Ældrerådet, Læsø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på laesoe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Arbejdstilsynet har i forbindelse med tilsyn på Læsø Plejehjem givet Læsø Kommune påbud
vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Påbuddene vedrører blandt andet
samarbejdsvanskeligheder, kommunikation og forekomsten af krænkende handlinger.
Arbejdstilsynet har lagt vægt på, at problemstillingerne har stået på gennem længere tid og at
de samlet udgør en sundhedsmæssig risiko for medarbejderne.
Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet i august 2026 en samlet tids- og handleplan
for arbejdet med at efterkomme Arbejdstilsynets påbud. Handleplanen løber frem mod fristen
den 1. januar 2027 og skal sikre en samlet, varig og dokumenterbar indsats.
Arbejdet omfatter blandt andet organisering af en styregruppe, inddragelse af ekstern
arbejdsmiljørådgiver samt en nærmere afdækning af arbejdsmiljøet og samarbejdet på Læsø
Plejehjem og på tværs af relevante afdelinger. Der er samtidig fokus på kommunikationsveje,
ledelses- og beslutningsgange, håndtering af faglige uenigheder, psykologisk tryghed samt
tydelighed om kompetencer, ansvar og opgaver.
Som en del af handleplanen skal der desuden arbejdes med fælles spilleregler for professionel
adfærd og klare procedurer for håndtering af konflikter, krænkende handlinger og faglige
bekymringer.
På mødet gives Ældrerådet en status på arbejdet med handleplanen, herunder de iværksatte
aktiviteter og den videre proces frem mod Arbejdstilsynets frist.
Kompetence
Ældrerådet, Ældre- og Sundhedsudvalget
Indstilling
FORVALTNINGSCHEF FOR ÆLDRE OG SUNDHED INDSTILLER,
at Ældrerådet tager status på arbejdet med at efterkomme Arbejdstilsynets påbud til
efterretning
Kilde: Læsø Kommune, Ældrerådet, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.