Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 20. august, Bymiljøudvalget, Langeland

Ansøgning om dispensation fra lokalplan 125 – udskiftning af vinduer

Teknik & Miljø har modtaget en ansøgning om dispensation til udskiftning af vinduer og døre på adressen Nygade 7, 5953 Tranekær. Se bilag 01_Ansøgningsmateriale.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Bymiljøudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Beslutningsgrundlag
Ejendommen er omfattet af lokalplan 125 - Tranekær som blandt andet har til formål at sikre og
bevare Tranekærs særlige kulturmiljøer at bevare byens huse med de oprindelige
arkitektoniske og håndværksmæssige særpræg, herunder de værdifulde forskelligheder.
Ejendommen er i lokalplanen udpeget med en bevaringsværdig 4 og bygningskategori 3.
Jf. lokalplan 125
§ 7.25 Udvendige bygningsændringer kan udføres som en tilbageføring af en bygning eller
bygningsdel til et oprindeligt udseende eller i forhold til den til lokalplanen hørende vejledning,
herunder:
Ændring af facadeudtryk, ornamentering/ detaljering eller farve
Ændring af tagform, tagfod eller tagmateriale
Ændring af døre, porte og vinduer, herunder ud formning, materialitet og farve
Ændring af murhuller
Ændring eller reetablering af skorsten
§ 7.26 Vinduer skal udformes med oprindelig proportionering og opdeling, males med
dækkende maling eller dækkende træbeskyttelse og etableres som et af følgende:
1) Trævinduer med enkeltlagsglas og kitfals eller tilsvarende håndværks- og udseende
mæssigt materiale.
2) Energiruder i træ (termoruder) med maksimalt to lag glas, tynde profiler på karm, ramme og
sprosser samt afstandsliste udført som ”varm kant” i en diskret farve, der tilpas ses vinduets
øvrige farveholdning. Alle nye vinduer skal desuden etableres i henhold til den til lokalplanen
hørende vejledning.
Uddrag fra lokalplanens vejledning:
Vinduer: Ved at ændre vinduernes placering og udformning kan facadens arkitektoniske udtryk
og helhed ændres. Er vinduerne placeret i en særlig takt? Er der symmetri? Hvordan er
forholdet mellem den åbne og den lukkede del af facaden? Facadens udtryk ændres
desuden ved ændring af vinduernes størrelse, vinduernes sprosseinddeling,
sprossernes størrelse, vinduets materialitet, mv.
I tilfælde, hvor der alligevel ønskes energivinduer fremfor enkeltlagsvinduer, er det vigtigt, at
disse dimensioneres og profileres så lig originalvinduet som muligt. Det vil sige, at vinduet skal
udføres i træ, at både karm, rammer, poster og sprosser skal fremstå slanke og diskrete og

uden store forstyrrende elementer som aluprofiler og -drypnæser. Vinduets sprosser skal
være gennemgående, hvorfor der ikke må anvendes vinduer, hvor sprosserne fremstår
som pålimede elementer, såkaldte “snydesprosser”. Vinduets skal i sin helhed tilstræbe et
enkelt og spinkelt udtryk, hvorfor der ikke må anvendes energivinduer med mere end to lag
glas. Anvendes vinduer med tre lag glas opleves afstandslisterne mellem glasruderne store og
dominerende sammenlignet med originalvinduerne. Yderligere skal afstandslisten udføres som
såkaldt “varm kant”, hvilket betyder, at den i stedet for at være af aluminium er udført i et
mindre varmeledende materiale såsom kulfiber. Dette materiale kan i farven tilpasses vinduets
øvrige farvesætning, så man undgår den visuelt dominerende, og ofte lysreflekterende,
aluminiumskantliste.
Ansøger ønsker at udskifte eksisterende ikke originale vinduer med vinduer som har smalle
ikke gennemgående sprosser. De 22mm sprosser er pålimet og dermed ikke i
overensstemmelse med lokalplanens vejledning.
Se bilag 02_Lokalplan 125 Tranekær
Link til lokalplan 125: https://dokument.plandata.dk/20_3807359_1522170950933.pdf
Ansøgers begrundelse
Se bilag 03_Ansøgers begrundelse
Administrationens bemærkninger
Bygningen udgør ét af oprindelig seks ens huse langs Nygade opført til røgtere og
landarbejdere af Grev Christian J.F. Ahlefeldt-Laurvig (Gamle Greven). Huset er grundmuret
og fremstå kun delvist originalt. De eksisterende vinduer er ikke originale og fremstår efter ejer
oplysninger med sprosser der er 35mm.
Pålimede sprosser frarådes generelt på bevaringsværdige og ældre bygninger, da
gennemgående sprosser eller koblede vinduer normalt giver et mere autentisk og arkitektonisk
sammenhængende udtryk.
Bygningen er registreret som bevaringsværdig 4 som er udtryk for en middel bevaringsværdi.
Der vurderes derfor at være et større råderum for ændringer af bygningen, end der ville være
ved en bygning med en højere bevaringsværdi.
Det indgår desuden i vurderingen, at de eksisterende vinduer ikke er originale. De ansøgte
vinduer vil ændre bygningens facadeudtryk, men de 22 mm sprosser er smallere end de
eksisterende sprosser på ca. 35 mm og vurderes derfor at give et mere spinkelt og diskret
udtryk. Det skal dog sikres at der er en afstandsprofil mellem sprosserne. Se bilag 04_Forskel
sprosser med og uden afstandsliste.
Administrationens samlede vurdering er, at de ansøgte vinduer ikke vil medføre en væsentlig
forringelse af bygningens bevaringsmæssige eller kulturhistoriske værdi.

Afledte konsekvenser
Naboerne i området må forvente at kunne opnå lignende dispensationer under samme
forudsætninger.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Havneudvalget:
At der meddeles tilladelse til, det ansøgte med vilkår om at der skal være
afstandslister mellem glaselementerne ved sprosserne

Beslutning

Anbefales

Kilde: Langeland Kommune, Bymiljøudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.