Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 24. august, Teknik- og Havneudvalget, Langeland

Autocamper skiltning

Kommunen modtager mange borgerhenvendelser vedrørende parkering af autocampere på offentlige arealer ved strande mv., fordi de f.eks. spærrer for udsigten, genererer pladsmangel, efterlader affald. Teknik- og Havneudvalget skal træffe beslutning, om der skal opsættes skiltning på udvalgte steder.

Trafik og cyklerAffald

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Havneudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt med tidsbegrænsning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunen modtager et stigende antal borgerhenvendelser om langtidsparkering af
autocampere på offentlige arealer, rastepladser, ved strande mv.
I 2026 er der blandt andet kommet henvendelser om langtidsparkering af autocampere på
Lohals Nordstrand, Harresvej, Ristingevej og Drejet.
Der er en gråzone ved parkering af autocampere, idet færdselsloven foreskriver, at, såfremt
man er træt, skal der holdes hvil.
Autocampere er færdselsretligt et motorkøretøj, og derfor gælder de almindelige regler om
standsning og parkering i færdselsloven. Vejdirektoratet har fastslået, at ved ren parkering og
eventuel overnatning (hvil mhp. at køre videre) i autocamperen, hvor køretøjet blot står lovligt
parkeret efter færdselsloven og lokale regler, er der intet i færdselsloven, der begrænser, hvor
længe den kan forblive parkeret (bortset fra tidsbegrænsning på stedet).
Hvis opholdet får campingpræg (udstyr uden for køretøjet, længerevarende ophold, “lejr”karakter), kan det være i strid med vejloven og kræve tilladelse efter campingreglementet.
Kommuner/vejmyndigheder kan med politiets samtykke fastsætte særlige parkeringsregler for
autocampere, herunder begrænsninger, zoner, tidsrum og betalingsordninger. Disse skal
tilkendegives ved autoriseret skiltning eller lokal bekendtgørelse og kan sagligt differentiere
mellem køretøjsgrupper.
Administrationen foreslår, at der opsættes denne skiltning og undertekst på udvalgte
lokationer:

Autocampere henvises til nærmeste godkendte parkeringsplads med tømningsstation
Motorhomes are directed to the nearest authorized parking area with disposal station
Wohnmobile werden auf den nächstgelegenen authorisierten Parkplatz mit
Entsorgungsstation verwiesen

Afledte konsekvenser
Udgiften til opsætning af skiltning kan afholdes inden for det afsatte vejbudget til
færdselsregulering

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Havneudvalget, at:
Den foreslåede skiltning opsættes ved Lohals Nordstrand, Ristingevej, Harresvej
og Drejet
Administrationen bemyndiges til fremover at opsætte samme skiltning på andre
parkeringspladser og offentlige arealer såfremt det skønnes nødvendigt

Beslutning

Godkendt med tidsbegrænsning.

Kilde: Langeland Kommune, Teknik- og Havneudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.