Besluttet 26. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Langeland
Orientering om venteliste til- og belægning på ældre- og plejeboliger
Der orienteres hvert kvartal om den aktuelle venteliste til ældre- og plejeboliger samt den aktuelle status for belægning på boligerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Langeland Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Der foreligger statistik over venteliste til ældre- og plejeboliger pr. 12. august 2026, jf. bilag:
Ældreboliger:
Der er to borgere på venteliste til ældrebolig i Langeland Kommune, hvoraf den ene bor i
anden ældrebolig.
Der er syv borgere på venteliste til ældrebolig i anden kommune. To af borgerne bor i
ældrebolig i Langeland Kommune.
Plejeboliger:
Der er 11 borgere på venteliste til plejebolig i Langeland Kommune. Ingen af disse borgere er
på garantiventelisten, som indbefatter, at de skal tilbydes en ledig bolig inden for otte uger. Alle
11 borgere er på fritvalgsventelisten, som indbefatter, at de ønsker en bolig på et specifikt
plejecenter.
Der er fire borgere på venteliste til plejebolig i anden kommune. To af disse borgere bor i
plejebolig i Langeland Kommune.
Bilaget indeholder desuden data over tomme boliger. Der er pr. 12. august 2026 to tomme
ældreboliger, hvoraf den ene er frigivet til boligselskabet, og ingen tomme plejeboliger, som er
klar til indflytning.
Der er 32 boliger, som pt. ikke er udlejet som boliger, men anvendes til andre formål.
Afledte konsekvenser
Kommunen betaler pr. 12. august 2026 tomgangsleje for den aktuelt ene ledige ældrebolig
samt de 18 plejeboliger, som anvendes til andre formål end udlejning som boliger.
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget:
Tager orienteringen til efterretning
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Langeland Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.