Besluttet 26. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Langeland
Godkendelse af forbeholdt virksomhed for sygeplejersker i Langeland Kommune
Ældre og Sundhed har siden efteråret 2025 været i gang med en proces for ibrugtagning af forbeholdt virksomhed for sygeplejersker i Langeland Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Langeland Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Siden den 1. januar 2024 har det jf. autorisationsloven været muligt for kommunen lokalt at
udarbejde en aftale vedrørende forbeholdt virksomhed for sygeplejersker.
Det forbeholdte virksomhedsområde omfatter opgaver, som sygeplejersker kan udføre på eget
initiativ og ansvar, og som andre faggrupper ikke må udføre, medmindre de i kraft af en
sundhedsfaglig autorisation også har et forbeholdt virksomhedsområde, der omfatter de
pågældende opgaver.
Det forbeholdte virksomhedsområde for sygeplejersker omfatter en række behandlinger, som i
forvejen oftest er blevet udført af sygeplejersker, men som sygeplejersken tidligere kun kunne
udføre på delegation af en læge, jf. bilag.
Ældre og Sundhed ønsker at tage de dele af forbeholdt virksomhed i brug, hvor det giver
mening i forhold til kommunens kontakt med relevante borgere.
Der lægges op til, at følgende dele af det forbeholdte virksomhedsområde tages i brug:
Måling af blodsukker
Sygeplejersker kan delegere måling af blodsukker til social- og sundhedsassistenter hos
borgere med kendt diabetes
Anlæggelse/genanlæggelse af kort perifert venekateter i et aktuelt behandlingsforløb
Seponering af kort perifert venekateter
Genanlæggelse af nasalsonde
Seponering af nasalsonde
Anlæggelse af aflastende kateter/blæretømning efter en konkret faglig vurdering i et
palliativt forløb
Genanlæggelse af kateter på borgere med en kendt blæretømningsproblematik
Genanlæggelse af trakealkanyle umiddelbart efter at det er faldet ud
Genanlæggelse af suprapubisk kateter, umiddelbart efter at det er faldet ud
Desuden kan sygeplejersker selvstændigt anvende og ordinere visse vacciner og lægemidler
fra den 1. juli 2025. Med hensyn til medicin er det bevidst begrænset til svage analgetica
(smertestillende) og laksantia (afføringsmidler). Det er muligt for sygeplejersker lokalt at oprette
ordinationer i Fælles Medicinkort (FMK). Ordinationsmuligheden vil gælde en afgrænset
periode på op til 14 dage.
Langeland Kommune har været i gang med en proces for anvendelse af forbeholdt virksomhed
for sygeplejersker.
Område-MED er hørt den 17. december 2025 og bakker op om indholdet.
Rudkøbing Apotek er orienteret den 13. januar 2026 om plan for ibrugtagning af forbeholdt
virksomhed for sygeplejersker og vil gerne samarbejde om initiativet.
KLU er hørt på ordinært møde den 20. maj 2026. Lægerne bakker op om afgrænsning og
præcisering beskrevet i bilaget, og lægerne ønsker et samarbejde etableret på det forbeholdte
virksomhedsområde for sygeplejersker.
Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter, at forbeholdt virksomhed for sygeplejersker kan
anvendes i Langeland Kommune, vil det give anledning til et samarbejde med KLU om
revidering af den nuværende SAMBO-aftale med lægerne på Langeland.
Ældre og Sundhed vil efter beslutning om forbeholdt virksomhed bruge de generiske
instrukser, som er udarbejdet centralt til at udarbejde lokale instrukser for forbeholdt
virksomhed.
Områdeleder for Kommunal Sygepleje deltager under punktet.
Afledte konsekvenser
Umiddelbart kan indførelse af forbeholdt virksomhed for sygeplejersker indføres uden
økonomiske konsekvenser, da opgaverne i vid udstrækning i forvejen løses efter delegation fra
læge.
Der vil være behov for at klæde sygeplejerskerne på til selvstændigt at kunne varetage det
forbeholdte virksomhedsområde, idet nuværende arbejdsgange skal ændres fra delegation fra
læge til selvstændigt ansvar. Den faglige viden om opgaverne eksisterer allerede hos
sygeplejerskerne.
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
anbefaler, at
Ibrugtagning af forbeholdt virksomhed for sygeplejersker godkendes
Beslutning
Anbefales.
Kilde: Langeland Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.