Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 8. september, Økonomiudvalget, Langeland

Tilbudsindhentning i forbindelse med ekstern undersøgelse af sager i Familieafdelingen

Med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens beslutning af 27. april 2026, om at tilbyde borgere omfattet af Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 3. november 2022 en ny ekstern undersøgelse, fremsætter administrationen herved forslag til rammen for undersøgelsen.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Søren Ramsing (L) stillede følgende ændringsforslag: Bilag A og B gennemskrives på baggrund af, og med respekt af, nedenstående: Hovedundersøger skal være jurist (gerne 2 jurister, som kan sparre undervejs) med indgående kendskab til de sociale børneregler og kommunens forvaltningsretlige opgaver i den forbindelse. Tilbudsgiver skal derfor kunne dokumentere juridiske kompetencer, herunder evnen til at inddrage socialfaglige kompetencer, hvor det er nødvendigt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. april 2026 at tilbyde alle borgere omfattet
af Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 3. november 2022 en ny ekstern undersøgelse af deres
sag.
Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at administrationen - når omfanget af borgere, der
ønskede en ny undersøgelse af deres sag var klarlagt, skulle fremsætte forslag om rammen for
den nye eksterne undersøgelse.
Processen med at tilbyde de berørte borgere en ny ekstern undersøgelse er nu afsluttet, og 33
individuelle borgere har tilkendegivet, at de ønsker en ny ekstern undersøgelse af deres sag.
Administrationen fremsætter i forlængelse heraf forslag til rammen for tilbudsindhentningen,
med følgende hovedpunkter:
Undersøgelsen skal gennemføres med både et juridisk og et socialfagligt fokus.
Tilbudsgiver/undersøger skal derfor kunne dokumentere juridiske og socialfaglige
kompetencer
Undersøgelsen skal desuden indeholde en vurdering af den faglige kvalitet af eventuelle
udarbejdede psykologiske undersøgelser. Tilbudsgiver/undersøger skal derfor også
være indstillet på at inddrage psykologfaglige kompetencer
Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i det, i den enkelte sag, foreliggende
sagsmateriale
Undersøgelsen skal opfylde konkrete kvalitative krav
Konklusioner fra den enkelte sag skal beskrive alvorsgraden af eventuelle fejl eller
mangler, samt indeholde anbefalinger om mulig genopretning og/eller handleanvisninger
for kommunens opfølgning
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen skal være egnet til offentliggørelse
Tilbudsgiver/undersøger skal være indstillet på at fremlægge og gennemgå
undersøgelsens hovedkonklusioner for Kommunalbestyrelsen på et møde
Undersøgelsen skal være udført og afrapporteret inden Kommunalbestyrelsens møde i
april 2027

Udkast til det konkrete tilbudsmateriale fremgår af bilag A og B.

Afledte konsekvenser
Gennemførelsen af den eksterne undersøgelse forudsætter en økonomisk bevilling. Indstilling
herom fremsættes af administrationen, når tillbudsindhentningen er gennemført.
De faktiske udgifter til den eksterne undersøgelse af de i alt 33 sager, forventes at ligge under
grænseværdien for offentligt udbud.
Herudover kan det, afhængig af omfanget af et eventuelt opfølgende sagsarbejde i de 33
sager, i en afgrænset periode, blive nødvendigt at afsætte målrettede medarbejderressourcer
til dette.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen anbefaler:
At udkast til tilbudsindhentningen jf. bilag A og B godkendes

At beslutning om endeligt valg af leverandør efter tilbudsindhentning forelægges
Kommunalbestyrelsen til beslutning, senest i forbindelse med dennes møde i
december 2026

At Kommunalbestyrelsens tilbud, om at tilbyde alle borgere omfattet af
Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 3. november 2022 en ny ekstern undersøgelse,
udløber samtidig med, at der træffes endelig beslutning om valg af leverandør

Behandling i Socialudvalget 1. september 2026

Anbefales.

Beslutning

Søren Ramsing (L) stillede følgende ændringsforslag:
Bilag A og B gennemskrives på baggrund af, og med respekt af, nedenstående:
Hovedundersøger skal være jurist (gerne 2 jurister, som kan sparre undervejs)
med indgående kendskab til de sociale børneregler og kommunens
forvaltningsretlige opgaver i den forbindelse. Tilbudsgiver skal derfor kunne
dokumentere juridiske kompetencer, herunder evnen til at inddrage socialfaglige
kompetencer, hvor det er nødvendigt.
Tilbudsgiver skal være indstillet på at inddrage socialfaglige og psykologfaglige
kompetencer i det omfang, det skønnes nødvendigt for at kunne vurdere kvaliteten
af sagsbehandlingen og afgørelserne i de undersøgte sager.
Vi skal ikke undersøge om psykologerne har lavet deres arbejde ordentlig - den

opgave ligger andre steder. I stedet skal vi have en vurdering på, om
Familieafdelingen har inddraget og brugt psykologiske undersøgelser og
vurderinger ordentligt i sagsbehandlingen.
De 2 gennemskrevne bilag - skal herefter ind på sagen, inden behandlingen i
Kommunalbestyrelsen, den 14. september 2026 - og benævnes bilag C og D.

Jørgen Nielsen (C) stillede følgende underændringsforslag:
Det skal fremgå af det nye bilag D, at "hovedkonklusionerne skal foreligge en form,
som er egnet til offentliggørelse.”
Ændringsforslag og underændringsforslag anbefales.
Sagen med de besluttede nye bilag oversendes til Kommunalbestyrelsens beslutning.

Kilde: Langeland Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.