Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 8. september, Økonomiudvalget, Langeland

Godkendelse af udtalelse vedrørende Ankestyrelsens høring om mulig tilsynssag

Langeland Kommune modtog den 19. juni 2026 en henvendelse fra Ankestyrelsens Tilsyn om genoptagelse af sagen vedrørende kommunens behandling af sager om udsatte børn og unge.

Skoler og børnUnge og uddannelseDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Anbefales med den tilføjelse, at sagen inden behandling i Kommunalbestyrelsen suppleres med: At de nævnte bilag tilføjes sagen At udkast til notat revideres med tilføjelse af antal sager, som er genoprettet pga. fundne fejl.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Langeland Kommune modtog den 19. juni 2026 en henvendelse fra Ankestyrelsens Tilsyn
(herefter tilsynet). Af brevet fremgår at daværende Indenrigs- og Sundhedsministerie (nu
Økonomi- og Indenrigsministeriet) har pålagt tilsynet at genoptage behandlingen af sagen om
Langeland Kommunes behandling af sager om udsatte børn og unge. Dette er med henblik på
at oplyse sagen tilstrækkeligt og afgive en vejledende udtalelse. En kopi af brevet af vedhæftet
sagen.
Grundlæggende vurderer ministeriet, at Langeland Kommune har haft en ulovlig administration
i Familieafdelingen, og at tilsynets beslutning om ikke at rejse en sag var truffet på et
utilstrækkeligt grundlag. Kommunens tiltag vurderes ikke i sig selv at dokumentere, at fejlene
er ophørt. Tilsynet skal derfor genoptage sagen og vurdere om mere indgribende sanktioner er
påkrævet.
Ministeriet tilkendegiver i brevet, at tilsynet kan afgrænse undersøgelsen og målrette sit tilsyn
mod forhold, der er mest gennemgående og alvorlige. Desuden skal tilsynet tage stilling til, om
kommunen igen skal vurdere, om der er grundlag for at genoptage afgjorte sager.
På baggrund af Ankestyrelsens oplysninger vedrørende Langeland Kommune for perioden
2022-2026, herunder data om omgørelser af sager samt Den Permanente Task Forces
analyserapport fra 2023, anmoder tilsynet Kommunalbestyrelsen om at redegøre for den
nuværende praksis på området, fremsende relevant dokumentation herfor samt oplyse om
eventuelle overvejelser vedrørende genoptagelse af tidligere behandlede sager. Anmodningen
omfatter kommunens behandling af underretningssager og sager vedrørende anbringelser.
Det bemærkes, at redegørelsen ikke skal omfatte sagerne omfattet af tilsynsudtalelsen af 3.
november 2022, da sagen er afsluttet og ikke omfattet af ministeriets pålæg. Dog skal
kommunalbestyrelsen redegøre for hvad gennemgangen af sagerne gav anledning til i forhold
til overvejelser om genoptagelse af andre sager om underretning og anbringelse.

Redegørelsen skal modtages indenfor tre måneder fra modtagelsen af brevet. Deadline for
modtagelse af brevet er derfor den 18. september 2026.
På baggrund af tilsynets henvendelse har administrationen udarbejdet et udkast til en udtalelse
og en redegørelse fra Kommunalbestyrelsen. Til sagen er derfor vedlagt et udkast til
Kommunalbestyrelsens udtalelse vedrørende høring om mulig tilsynssag samt et notat med
redegørelsen. Tilsynet anmoder desuden om relevant dokumentation for nuværende praksis.
Bilag med dokumentationen er vedlagt sagen sammen med en bilagsoversigt.

Afledte konsekvenser
Tilsynets henvendelse udgør en høring om en mulig tilsynssag. Kommunalbestyrelsens
redegørelse vil således indgå i Tilsynets vurdering af, om der er grundlag for at rejse en
tilsynssag mod Langeland Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen anbefaler, at:
Redegørelsen til tilsynet godkendes

Behandling i Socialudvalget 1. september 2026

Anbefales.

Beslutning

Anbefales med den tilføjelse, at sagen inden behandling i Kommunalbestyrelsen
suppleres med:
At de nævnte bilag tilføjes sagen
At udkast til notat revideres med tilføjelse af antal sager, som er genoprettet pga.
fundne fejl

Kilde: Langeland Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.