Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 9. september, Folkeoplysningsudvalget, Langeland

Planlægning af Temaaften den 22. oktober 2026

På Folkeoplysningsudvalgets møde den 15. juni 2026 blev det besluttet at arbejde videre med de emner, som oprindeligt var planlagt til ”gå-hjem-mødet” den 28. maj 2026, der blev aflyst.

Kort fortalt

Hvem
Folkeoplysningsudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget har tilkendegivet et ønske om, at programmet sammensættes med et bredere fokus end alene økonomi, så arrangementet får relevans for flere foreningsrepræsentanter end blot kassererne. Formanden og administrationen laver et forslag til et program, som sendes ud til godkendelse af udvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Årets temaaften afholdes den 22. oktober 2026 kl. 18.30. Folkeoplysningsudvalget mødes kl.
18.00. Traditionen tro serveres der kartoffel-porresuppe.
Arrangementet indledes i kantinen på Rådhuset, hvor udvalgets formand byder velkommen.
Herefter serveres suppe, og der orienteres om nyt på fritidsområdet.
Efterfølgende fortsætter arrangementet i Rådhussalen med oplæg.
Med afsæt i udvalgets tidligere drøftelser foreslås temaet ”Penge i foreningen”. Temaet kan
blandt andet omfatte et oplæg fra administrationen om tilskudsordninger, budgetansøgninger,
regnskabsaflæggelse og beregning af tilskud. Derudover foreslås et eksternt oplæg om
fundraising og fondsansøgninger med fokus på, hvordan foreninger kan styrke deres
muligheder for at opnå ekstern finansiering.
Som oplægsholder kunne eksempelvis inviteres Mogens Hansen, der har betydelig erfaring
med fondsansøgninger og har medvirket til at sikre fondsstøtte til lokale projekter, herunder
Fritidsparken i Bagenkop.
Folkeoplysningsudvalget bedes beslutte om administrationen skal arbejde videre med temaet
"Penge i foreningen", herunder det foreslåede program og mulige oplægsholdere.

Beslutning

Udvalget har tilkendegivet et ønske om, at programmet sammensættes med et bredere
fokus end alene økonomi, så arrangementet får relevans for flere
foreningsrepræsentanter end blot kassererne.
Formanden og administrationen laver et forslag til et program, som sendes ud til
godkendelse af udvalget.

Kilde: Langeland Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.