Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 14. september, Kommunalbestyrelsen, Langeland

Kommissorium for bymidtesamarbejdet Rudkøbing

Der er udarbejdet et udkast til kommissorium for Bymidtesamarbejdet Rudkøbing som del af den EU-støttede indsats ”Levende Bymidter”, kommissoriet er vedlagt som bilag.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Langeland Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Rudkøbing er en levende og spændende by, der spiller en central rolle som handelsby,
kulturmiljø og mødested for borgere og besøgende på Langeland.
Bymidtesamarbejdet skal bidrage til, at Rudkøbing også fremover er en attraktiv by og får flere
aktiviteter hen over året. Samarbejdet skal understøtte arbejdet med den politisk vedtagne
strategi for Rudkøbing bymidte, der er vedlagt som bilag.
Formålet med kommissoriet og arbejdsgruppen er blandt andet at:
Styrke samarbejdet på tværs af bymidtens aktører
Afdække bymidtens udfordringer
Komme med forslag til konkrete løsninger
Understøtte events og tiltag uden for højsæsonen
Bidrage til færre tomme butikker og mere aktivitet i bymidten
Baggrundsdokumentet, der er vedlagt som bilag, peger på, at samarbejdet i første fase bør
organiseres som et løst og frivilligt netværk. Det fremgår også, at kommunen kan bidrage med
arbejdstid, sekretariatsbetjening, mødeindkaldelser og referater, men at der ikke er en
selvstændig kommunal budgetramme til samarbejdet.
Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe for Bymidtesamarbejdet Rudkøbing.
Arbejdsgruppen foreslås sammensat af en repræsentant fra:
Handelslivet
Foreningslivet
Lokale ildsjæle
Bevaringsinteresser
Rudkøbing Handelsstandsforening
Grundejere/ejendomsudviklere

Kulturlivet
Formanden for Teknik- og Havneudvalget
Formanden for Erhvervs- og Kulturudvalget
Koordinator for Plan og Byg i Center for Teknik og Miljø
Chef for Center for Erhverv, Kultur og Turisme
Erhverv og Turisme varetager sekretariatsfunktion.
Arbejdsgruppen skal arbejde inden for det godkendte kommissorium. Gruppen skal bidrage til
at skabe fælles retning, pege på konkrete indsatser og følge op på fremdrift. Der kan
nedsættes mindre undergrupper til konkrete opgaver, hvis arbejdsgruppen vurderer, at der er
behov for det.
Ifølge kommissoriet kan de første mål være at etablere samarbejdsstrukturen, skabe en fælles
problemforståelse og igangsætte to til tre pilotprojekter. Det kan for eksempel være wayfinding,
pullertløsning, begrønning, plantekummer eller andre tiltag, der understøtter bymidtestrategien.
Administrationens vurdering er, at kommissoriet giver en enkel ramme for samarbejdet.
Rammen gør det muligt at samle relevante aktører uden at etablere en ny forening eller anden
formel organisering.

Afledte konsekvenser
Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser ved godkendelse af kommissoriet.
Sagen har administrative konsekvenser, da Langeland Kommune varetager
sekretariatsfunktion, indkalder til møder og udarbejder referater.
Sagen kan få positive afledte konsekvenser for erhvervsliv, kultur, turisme og byliv i
Rudkøbing, hvis samarbejdet fører til konkrete indsatser og projekter.
Bymidtesamarbejdet har ikke en selvstændig kommunal budgetramme. Deltagelse i
arbejdsgruppen sker uden honorar eller vederlag.
Kommunens bidrag består af sekretariatsbetjening og arbejdstid. Eventuelle konkrete projekter
skal finansieres særskilt, for eksempel gennem fonde, puljer eller særskilte politiske
beslutninger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Teknik- og Havneudvalget samt Erhvervs- og Kulturudvalget
anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
At godkende kommissorium for Bymidtesamarbejdet Rudkøbing
At der nedsættes en arbejdsgruppe for Bymidtesamarbejdet Rudkøbing
At Langeland Kommune varetager sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen

Behandling i Teknik- og Havneudvalget 24. august 2026

Anbefales.

Behandling i Erhvervs- og Kulturudvalget 25. august 2026

Anbefales med den tilføjelse at Ungdomsskolen og/eller Ungerådet inviteres med i
deltagerkredsen.
Afbud under hele mødet:
Kim Philip Brammer Welcher
Britta Andersen, Ulrik Kølle Hansen deltog som stedfortræder

Behandling i Økonomiudvalget 8. september 2026

Beslutning i Erhvervs- og Kulturudvalget anbefales med et opmærksomhedspunkt i
forhold til et unødigt stort ressourceforbrug i administrationen.

Beslutning

Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.

Kilde: Langeland Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.