Besluttet 17. september, Erhvervsråd Langeland, Langeland
Arbejdskraft i sommerferien (20 min.)
Der er fortsat udfordringer med at fremskaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft hen over sommerferien. Denne dagsorden omhandler et forslag til et forsøg, som erhvervsrådet skal drøfte, om de vil realisere.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervsråd Langeland, Langeland Kommune
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt med den tilføjelse at erhvervslivet skal være i stand til at indlevere stillingsopslag inden en given dato for at afsøge interessen. Hans Peter Hansen, Jim Jensen, René Larsen, Bjarne Elnegaard.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Der er i sommerperioden fortsat en udfordring med at finde tilstrækkeligt med arbejdskraft i
turismevirksomhederne. Det foreslås derfor, at efterskolerne opfordres til at søge
Udviklingspuljen i Langeland Kommune og der i samarbejde med Erhvervsrådet, den
kommunale forvaltning og efterskolerne gennemfører et forsøg hen over sommeren 2027.
Der er taget kontakt til øens tre efterskoler, der alle er interesserede i at deltage. Alle tre
efterskoler vil gerne oprettet en fysisk ”jobportal”, hvor turismevirksomheder kan slå
stillingsopslag op til ungarbejdere hen over sommerferien. Langeland Efterskole og Magleby
Efterskole vil derudover indgå i en nærmere dialog om muligheden for at udleje værelser til de
unge hen over sommerferien (Humble Musikefterskole har allerede udlejet deres bygninger i
sommeren 2027).
Tanken er at lave en mini-camp for unge fra efterskolerne, der gerne vil blive lidt længere og
tage et sommerferiejob og dermed forlænge deres ophold på Langeland i et fællesskab ved at
leje sig ind i et værelse på en efterskole.
Virksomhederne skal i marts måned udarbejde stillingsopslag, de skal distribuere rundt til de
tre efterskoler med kontaktinformation, der skal slås op. Samtidig skal muligheden for leje af et
værelse kommunikeres til efterskoleeleverne efter først til mølle-princippet.
Dette vil kræve, at virksomhederne forholder sig til deres arbejdskraftbehov i sommerferien
allerede i februar måned. Der vil være behov for en kommunikativ indsats samt koordinering af
tiltaget.
Hvis erhvervsrådet mener, at dette vil være et konstruktivt forsøg i forhold til at afhjælpe noget
af arbejdskraftmanglen og skabe en unge-camp til unge, der måske vil komme retur, foreslås
det, at der i efteråret afholdes et møde for turismeerhvervet for at forelægge ideen. Såfremt der
her er opbakning og et udtrykt behov herfor, foreslås det, at erhvervsrådet opfordrer
efterskolerne at søge Udviklingspuljen om 30.000 kr. til indsatsen. Det foreslås endvidere, at
Erhverv- og Turismeafdelingen i Langeland Kommune får ansvaret for at gennemføre projektet
i samarbejde med efterskolerne og turismeerhvervet.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Erhvervsråd Langeland:
Beslutter om der skal igangsættes et forsøg i 2027 med arbejdskraftfremskaffelse i
samarbejde med øens efterskoler
Beslutning
Godkendt med den tilføjelse at erhvervslivet skal være i stand til at indlevere
stillingsopslag inden en given dato for at afsøge interessen.
Afbud under hele mødet:
Hans Peter Hansen, Jim Jensen, René Larsen, Bjarne Elnegaard
Kilde: Langeland Kommune, Erhvervsråd Langeland, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.