Besluttet 21. september, Teknik- og Havneudvalget, Langeland
Frigivelse af projektmidler i Grøn Trepart
I henhold til omlægningsplanen for Grøn Trepart, som Kommunalbestyrelsen vedtog i 2025, har Langeland Kommune søgt og fået tilsagn om midler til foreløbigt otte forundersøgelser af Lavbundsprojekter. Kommunalbestyrelsen skal frigive midler til mellemfinansiering af forundersøgelser.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Havneudvalget, Langeland Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I juni 2024 indgik regeringen og en række organisationer Aftale om et Grønt Danmark. Som led
i aftalen er der etableret lokale treparter, som skal planlægge omlægningen af
landbrugsarealer til blandt andet vådområder, skov og natur.
Den Lokale Trepart har nu fået tilsagn til otte forundersøgelser i Langeland Kommune.
Den økonomiske proces for et trepartsprojekt
Kommunen skal lægge ud for udgifterne til en forundersøgelse indtil den er gennemført
(såkaldt mellemfinansiering). Herefter refunderer EU eller staten tilsagnsbeløbet. Hvis
kommunen vælger at gå videre med et projekt efter en forundersøgelse, er gennemført, skal
der søges om tilsagn til realisering og kommunal mellemfinansiering igen.
Hverken forundersøgelser eller realiseringsprojekter finansieres med kommunale midler. Der er
udelukkende tale om mellemfinansiering.
Frigivelse af midler til otte forundersøgelser
De otte projekter kræver en samlet mellemfinansiering på ca. 2 mio. kr. i perioden 2026-2028.
Heraf forventes ca.0,5 mio. kr. afholdt i 2026, 1 mio. kr. i 2027 og 0,5 mio. kr. i 2028.
Langeland Kommune søger løbende om tilsagn til nye trepartsprojekter, og det er
forventningen, at Kommunalbestyrelsen præsenteres for endnu en sag om frigivelse af
mellemfinansiering omkring årsskiftet.
Afledte konsekvenser
Mellemfinansieringen registreres som anlægsudgifter og påvirker derfor som udgangspunkt
kommunens anlægsramme efter budgetloven.
Administrationen forventer, at trepartsprojekter undtages fra opgørelsen af anlægsloftet på
baggrund af den igangværende dialog mellem Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd og KL.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Teknik- og Havneudvalget anbefaler følgende til
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
At der frigives anlægsmidler på 2 mio. kr. til mellemfinansiering af de
forundersøgelsesprojekter, som staten eller EU har givet tilsagn til at finansiere
Beslutning
Anbefales.
Kilde: Langeland Kommune, Teknik- og Havneudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.