Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 22. september, Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland

Status på Fritids- og Folkeoplysningspolitikken

Langeland Kommunes Fritids- og folkeoplysningspolitik blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. november 2023. Politikken udgør den overordnede ramme for udviklingen af fritids-, forenings- og folkeoplysningsområdet.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Politikken bygger på en vision om, at Langeland Kommune i samarbejde med foreninger,
organisationer og borgere skal skabe alsidige fritidstilbud, styrke frivilligheden og understøtte
kvaliteten i foreningslivet gennem kompetenceudvikling.
Visionen vurderes fortsat at være relevant. Den understøttes af et aktivt fritidsliv med mere end
50 folkeoplysende foreninger og aftenskoler.
Frivillighed og foreningsliv
Langeland Kommune understøtter foreningslivet gennem medlemstilskud, lokaletilskud,
undervisningstilskud samt kursus- og basispuljen.
Basispuljens retningslinjer blev justeret i 2026 for bedre at imødekomme foreningernes behov.
Det omfatter blandt andet mulighed for støtte til udvikling og fastholdelse af eksisterende
aktiviteter. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af ændringen.
Folkeoplysningsudvalget afholder desuden løbende temamøder og dialogarrangementer, der
understøtter videndeling og samarbejde på tværs af foreningslivet.
Folkeoplysningsudvalget har siden 2014 uddelt Ildsjæleprisen for at anerkende frivillige kræfter
i de folkeoplysende foreninger. Fra 2027 afholdes prisuddelingen i samarbejde med
Socialudvalget og Handicaprådet som en fælles fejring af frivilligheden på Langeland.
Ildsjæleprisen videreføres samtidig med, at der uddeles priser inden for de øvrige
frivillighedsområder. Formålet er at styrke anerkendelsen af de frivillige indsatser på tværs af
kommunen.
Børn og unge
Fritidspasset blev etableret i 2024 og har siden hjulpet flere børn og unge ind i forskellige
fritidsfællesskaber.
Der vurderes fortsat at være et stort potentiale for at styrke kendskabet til ordningen gennem
samarbejde med blandt andet skoler, sundhedspleje og socialområdet.
Nyere undersøgelser viser samtidig, at færre børn og unge på Langeland deltager i
foreningsidræt end på landsplan, mens mange er aktive i selvorganiserede idræts- og
motionsformer. Det peger på et behov for fortsat fokus på fleksible fritidstilbud og nye
muligheder for deltagelse.

Folkeoplysningsudvalget er desuden repræsenteret i Ungdomsskolens bestyrelse. Det bidrager
til en løbende dialog om unges fritidsliv og udviklingen af tilbud, der kan understøtte trivsel,
fællesskab og deltagelse.
Uddannelse og dannelse
Aftenskolerne spiller fortsat en vigtig rolle for demokratisk dannelse og aktivt medborgerskab.
Folkeoplysningsloven stiller krav om, at 10 %-puljen anvendes til debatskabende aktiviteter.
For flere mindre aftenskoler kan det være en udfordring, medmindre aktiviteterne gennemføres
i samarbejde med andre aftenskoler.
Folkeoplysningsudvalget ser derfor et potentiale i at styrke området og understøtte flere fælles
debatskabende arrangementer i den kommende periode.
Lokalt samarbejde
Tværgående samarbejde er et centralt pejlemærke i politikken. Det ses blandt andet i projektet
Det Gode Ældreliv, hvor fritids- og foreningsområdet er koblet tættere sammen med
kommunens sundheds- og velfærdsindsatser.
Der afholdes desuden løbende dialogmøder med skoler, selvejende haller og øvrige
facilitetsaktører.
Folkeoplysningsudvalget bidrager med sparring om udvikling og opstart af nye aktiviteter,
formidler viden om initiativer på tværs af øen og understøtter foreninger og halbestyrelser i at
søge relevante puljer og tilskud.
Mangfoldighed og tilgængelighed
Foreningslivet tilbyder aktiviteter til borgere i alle aldre og med forskellige interesser.
Langeland Kommune er desuden blevet en del af initiativet ”Sammen om Fritid”, som skal gøre
det lettere for borgere med usynlige handicap at finde relevante fritidsfællesskaber og
støttemuligheder.
De seneste initiativer giver et grundlag for fremover at styrke arbejdet med mangfoldighed og
tilgængelighed.
For at synliggøre mulighederne for fritids- og foreningsdeltagelse deltager repræsentanter fra
Folkeoplysningsudvalget, administrationen og Frivilligcenter Langeland to gange årligt i
kommunens tilflyttermøder.
Her præsenteres nye langelændere for lokale fritidsfællesskaber, frivillige tilbud og
foreningsaktiviteter med henblik på at styrke kendskabet til og deltagelsen i det lokale fritidsliv.
Fysisk og mental sundhed
Politikken fremhæver fritidslivet som en vigtig faktor for fysisk og mental sundhed.
Seniorbordtennis er blandt andet etableret på baggrund af et borgerønske og samler i dag
omkring 30 seniorer ugentligt.
Sammen med initiativer som Det Gode Ældreliv illustrerer det, hvordan foreningslivet bidrager
til trivsel, fællesskab og sund aldring.
Der er samtidig potentiale for at styrke samarbejdet mellem fritidsområdet og kommunens
sundhedsindsatser.

Bæredygtighed
Politikken indeholder ambitioner om at fremme bæredygtighed i fritids- og foreningslivet.
Folkeoplysningsudvalget har tidligere i år sat fokus på området gennem et inspirationsmøde
med en konsulent fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Her fik halbestyrelserne viden om
muligheder for miljømæssige forbedringer og energibesparende tiltag.
Der er fortsat fokus på at understøtte grønne initiativer fra foreningerne, men de økonomiske
muligheder er begrænsede. Indsatsen består derfor primært af vejledning og støtte til at søge
relevante fonde og puljer.
Samlet vurdering
Det vurderes samlet, at Fritids- og folkeoplysningspolitikken fortsat udgør et relevant grundlag
for udviklingen af fritids- og foreningslivet i Langeland Kommune.
Politikkens vision og pejlemærker afspejles i en række konkrete initiativer og samarbejder.
Status peger samtidig på en række udviklingsområder:
Styrkelse af frivilligheden
Øget kendskab til fritidspasset og øvrige støtteordninger
Bedre understøttelse af aftenskolernes debatskabende aktiviteter
Øget fokus på borgere, der foretrækker selvorganiserede idræts- og motionsformer

Afledte konsekvenser
Der er ingen afledte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Erhvervs- og Kulturudvalget:
Drøfter status på Fritids- og Folkeoplysningspolitikken

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Langeland Kommune, Erhvervs- og Kulturudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.