Besluttet 22. september, Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland
Orientering om børns bevægelsesvaner i Langeland Kommune
Syddansk Universitet har udgivet kommunerapporten ”Langeland Kommune i Bevægelse – Børns bevægelsesvaner 2025”. Rapporten belyser bevægelsesvaner blandt børn i alderen 314 år og sammenligner Langeland Kommune med bl.a. Region Syddanmark og hele landet. I det følgende er rapportens hovedresultater.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Rapporten er en del af undersøgelsen Danmark i Bevægelse 2025. Undersøgelsen har til
formål at skabe viden om danskernes bevægelsesvaner og omfatter bl.a. bevægelse i
dagtilbud, skole, fritid, transport og leg.
Resultaterne for Langeland Kommune bygger på 154 besvarelser og en svarprocent på 24 %.
Syddansk Universitet gør opmærksom på, at resultaterne er forbundet med betydelig statistisk
usikkerhed. Sammenligninger med andre kommuner, Region Syddanmark og hele landet skal
derfor fortolkes med forsigtighed.
Rapporten viser flere positive resultater, blandt andet:
97 % af forældrene er helt eller delvist enige i, at deres barn bevæger sig nok i
dagtilbuddet
91 % af skolebørnene er fysisk aktive i frikvarteret mindst tre dage om ugen. Det er en
højere andel end i Region Syddanmark og på landsplan
95 % af børnene deltager i aktiv leg mindst én dag om ugen
51 % af de 3-5-årige børn i dagtilbud kan cykle uden støttehjul. På landsplan er andelen
Rapporten peger samtidig på forskelle mellem Langeland og resten af landet. Det gælder bl.a.
børnenes deltagelse i foreningsidræt. Ifølge rapporten deltager 65 % af børnene i
foreningsidræt mindst én gang om måneden mod 74 % på landsplan.
Samtidig viser rapporten en høj deltagelse i aktiviteter, som børnene dyrker på egen hånd. 83
% deltager i selvorganiserede idræts- og motionsaktiviteter.
Rapporten peger også på forhold, der kan gøre det sværere for børn at være aktive. Forældre
på Langeland angiver bl.a. transport, økonomi, mangel på relevante aktiviteter og mangel på
steder til leg og bevægelse som barrierer.
Afstand kan også have betydning for aktiv transport. 51 % af børnene på Langeland har under
tre km til henholdsvis dagtilbud eller skole. For skolebørn, der sjældent eller aldrig cykler til
skole, er lang afstand den hyppigst angivne barriere.
Samlet tegner rapporten et billede af børn, der er aktive i flere dele af hverdagen, herunder
gennem leg og aktiviteter på egen hånd. Rapporten peger samtidig på mulige barrierer for
deltagelse i organiserede aktiviteter og for aktiv transport.
Resultaterne fremgår nærmere af bilaget ”Langeland Kommune i Bevægelse – Børns
bevægelsesvaner 2025, Syddansk Universitet, august 2026”.
Afledte konsekvenser
Der er ingen afledte konsekvenser.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Erhvervs- og Kulturudvalget:
Tager orienteringen til efterretning
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Langeland Kommune, Erhvervs- og Kulturudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.