Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 22. september, Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland

Status fra Center for Erhverv, Kultur og Turisme

Dette punkt omhandler en kort status siden sidst fra Center for Erhverv, Kultur og Turisme.

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Turismetal
Langeland havde 143.592 kommercielle overnatninger i juli 2026, hvilket er 1% flere end i
2025. Fremgangen drives af de udenlandske gæster, som steg knap 10 %, mens de danske
overnatninger faldt ca. 4 %. Tyskland er fortsat det klart største udenlandske marked. Hvis der
ses på kommercielle overnatninger og AirBnB var der estimeret 156.309 overnatninger i juli
Feriehuse står for flest overnatninger og Langeland havde det næsthøjeste overnatningstal
blandt de fynske kommuner. Samlet ligger årets første syv måneder lidt over 2025-niveauet for
kommercielle overnatninger. Teledata viser en stor fremgang i antallet af besøgende danske
simkort i Langeland Kommune, med 282.358 i august måned, mod 155.109 samme måned
sidste år. Det skal tilføjes, at data fortsat kun er eksperimentelle.
For yderligere information se vedlagte bilag.
VisitLangeland
VisitLangeland har et godt samarbejde med Værkstedsgården, som bidrager aktivt til at
understøtte turismen på Langeland. Som en del af samarbejdet hjælper brugere fra
Værkstedsgården med at distribuere turistinformation og løbende fylde øens brochurestandere
op.
Indsatsen er et konkret eksempel på, hvordan forskellige kommunale områder kan spille
sammen og skabe værdi på tværs. For VisitLangeland betyder samarbejdet, at gæster på
Langeland har adgang til aktuelle brochurer og inspiration flere steder på øen.
Samtidig giver opgaven brugerne fra Værkstedsgården mulighed for at bidrage til en synlig og
meningsfuld opgave, der har betydning for både turister og det lokale erhvervsliv samt en god
fortælling om fællesskab og om at løfte en opgave sammen.
Besøgscentret
I Besøgscentret er gavlmaleriet færdiggjort, byinventaret er opsat, og der arbejdes på
beplantningen i haven. Ligeledes er Mads Lange udstillingen åbnet. Der er et stort flow
igennem haven, Loen og udstillingen, og samlet giver stedet et godt indtryk videre til de mange
besøgende.
Langelands Museum
Museets arkæologer har været på feltarbejde for Moesgaard. På Langeland er der et par
mindre opgaver i støbeskeen. Arbejdet med det marinarkæologiske fartøj skrider frem, og
båden kan forhåbentlig leveres og døbes inden årets udgang.
På fortet har der været afholdt flagdag og fødselsdag for Langelandsfortet. Begge dele bød på

forskellige aktiviteter og mange gæster. Der er ved at være etableret en helt ny legeplads på
Langelandsfortet, som skal indvies i begyndelsen af oktober. Der har været afholdt møde med
tre firmaer med henblik på at få en overslagspris på renoveringen af ubåden Springeren.
Hos Konservering Fyn meldes der om flere udsendte tilbud med henblik på eksterne
konserveringsopgaver. Arbejdet med konservering af B24 genstandene er påbegyndt.
Byarkivet
På byarkivet arbejdes på renovering af det kommende foredrags- og undervisningslokale. Der
forventes en officiel åbning af det nye lokale til Arkivernes dag. Arkivet udfordres af et utæt tag,
og det regner således ind i arkivets lokaler.
Langeland Bibliotek
Børnekulturfestivalen er planlagt til afvikling i efterårsferien, og årets tema er fugle.
Efterårsprogrammet er klar og er vedlagt som bilag sammen med en folder om ”Bogen
kommer” og bogbilen.
Der arbejdes med en fornyelse af børnebiblioteksdelen og med tanker om en lille bæredygtig
byttecentral i form af et ”Frø-bibliotek”. Der har været afholdt informations- og dialogmøde, idet
det er tænkt bygget op omkring frivillige og haveentusiaster. Der søges fondsmidler til at
etablere det, og det er ambitionen, at Frø-biblioteket kan indvies til Uge 17 i 2027.
Folkeoplysning
Der er temaaften i oktober for foreninger med titlen ”Penge i foreningen”, hvor der bl.a. sættes
fokus på fondssøgning.
Erhvervsindsatser
Der bliver afholdt en heldags-iværksætterdag i 2027 i samarbejde med CoWork Langeland. På
dagen vil der komme indlæg fra relevante eksperter, oplæg, netværk og et større oplæg om
fremtidens arbejdsmarked og tendenser. Det er tanken, at Iværksætterdagen er et
arrangement, der kan gentages hvert andet år.
Der er inviteret til erhvervsnetværksmøde i netværket for erhvervskvinder den 8. oktober 2026.
Endvidere er der et netværksmøde under planlægning for landbruget til oktober 2026.
SHORES
Grejtraileren har kørt sin sidste tur i dette års sommerturné, og der har været afholdt
dragefestival i Spodsbjerg.
Det tilbagevendende arrangement Little Big Air bliver afholdt første weekend i oktober, hvis
vejret tillader det. Amatørkitesurfere kan komme og udfordre egne grænser i et hyggeligt og
afslappet konkurrenceformat med plads til alle, der har lyst til en hyggelig dag med kitesurfing.
Under dette års børnekulturfestival bidrager SHORES med en workshop om havfugle. Brender
Outdoors byder velkommen til en spændende dag med forskellige temaer om havfugle.
I november byder SHORES på havissvømning. Her vil man have mulighed for under kyndig
vejledning at få inspiration til, at komme i gang med koldtvandssvømning.
Der er afholdt informationsmøde i Bagenkop om faciliteten Springet med deltagelse af
byggerådgiver, projektleder og HighDive Denmark i relation til at få nye med ind i

koordineringsgruppen nu da projektet og dermed koordineringsgruppens arbejde går ind i en
ny fase med fokus på indretning, aktiviteter og forankring.
UNESCO Global Geopark
Der er netværksarrangement for alle Geopark-partnere den 5. oktober 2026, som denne gang
finder sted i Faaborg.
Den konkrete co-creation-fase i projekt NuNa er igangsat. Der er bl.a. afholdt et
informationsmøde for en sommerhusgrundejerforening i Humble. Den 21. oktober 2026 er der
planlagt et lidt større co-creation-arrangement, i samarbejde med Svendborg.
Kultur
Lys i Mørket afholdes igen i år første weekend i november. Fredag den 6. november i
Rudkøbing og lørdag den 7. november på hele Langeland. Strynø har arrangementer begge
dage. For første gang er Lys i Mørket ikke en del af Ø-samarbejdet, da projektet er stoppet,
men arrangeres også på Ærø, Samsø og Læsø - dog er det lidt usikkert hvor meget Ærø
deltager i år. Der arbejdes på arrangementer i Rudkøbing, Lohals, Tranekær, Lindelse, Humble
og Bagenkop.
Der arbejdes på en eventuel realisering af Lysfestivalen?Glimt som blev gennemført for første
gang sidste år. Afvikling af festivalen afhænger dog af positivt tilsagn på afsendte
fondsansøgninger.
Der er indgået aftale med FynBus om at Langeland Kommune kan reklamere gratis for
kulturarrangementer på bussernes skærme i linje 180 og 181.
I efterårsferien planlægger VisitLangeland en kreativ børneaktivitet med afsæt i Mads Langeudstillingen og hans tilknytning til Bali. Børn kan farvelægge fugle og blomster fra Bali, få en
kort fortælling om Mads Lange i børnehøjde og være med til at pynte besøgscentret med deres
egne kreationer. Aktiviteten kobler kulturhistorie, natur og kreativ formidling i en familievenlig
ramme.
Der afholdes julemarkedet den 5. og 12. december kl. 10.00-14.00 i et samarbejde mellem
Rudkøbing Handelsstandsforening, Fødevaremarkedet og VisitLangeland. Der arbejdes blandt
andet med stadepladser på Torvet og i Østergade, lokale produkter og julevarer samt
forskellige aktiviteter, der kan skabe julestemning i byen. Idéerne omfatter blandt andet
julemusik, juletræssalg, gløgg og æbleskiver, brændte mandler og aktiviteter for børn.

Afledte konsekvenser
Der er ingen afledte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Erhvervs- og Kulturudvalget:
Tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Langeland Kommune, Erhvervs- og Kulturudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.