Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Ældre- og Sundhedsudvalget, Langeland

Orientering om fast-track forløb til social- og sundhedsassistent

Der orienteres om Langeland Kommunes erfaringer med fast-track-forløb for udenlandske sundhedsprofessionelle. Ordningen understøtter opkvalificering til arbejde på det danske social- og sundhedsområde og bidrager samtidig til rekruttering af medarbejdere til ældre- og sundhedsområdet.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Udsat.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Danmark har de seneste år forsøgt at rekruttere sundhedsfagligt personale fra lande uden for
EU. En del af disse personer er uddannede læger, sygeplejersker eller andre
sundhedsprofessionelle fra deres hjemlande. For at kunne arbejde inden for deres oprindelige
fag i Danmark skal de gennem en dansk autorisationsproces, som blandt andet omfatter
sprogkrav, faglige prøver og evalueringsansættelser. Formålet er at sikre, at de opfylder
danske krav til faglige og sproglige kompetencer.
Autorisationsforløbet har for mange været langvarigt og krævende, og ikke alle har opnået
dansk autorisation inden for deres oprindelige profession. Som led i indsatsen for at afhjælpe
mangel på arbejdskraft i ældrepleje og sundhedsvæsen er der derfor udviklet alternative veje
ind på arbejdsmarkedet, herunder uddannelse til social- og sundhedsassistent gennem særlige
fast-track-forløb. Disse forløb bygger på deltagernes eksisterende sundhedsfaglige erfaring og
kompetencer, samtidig med at de kvalificeres til at arbejde inden for det danske social- og
sundhedsområde.
Den nuværende ordning forudsætter i praksis, at den udenlandske medarbejder først opnår
ansættelse i en kommune. Ansættelsen bidrager til den erhvervserfaring og
arbejdspladstilknytning, der er nødvendig for deltagelse i flere af de AMU-baserede
opkvalificeringsforløb. Herefter gennemføres relevante AMU-kurser og oplæring i tæt
sammenhæng med den daglige beskæftigelse. Arbejdsgiveren dokumenterer løbende
medarbejderens erfaring og kompetenceudvikling som led i uddannelsesforløbet.
Der har været to optag til fast-track forløbet, og Langeland Kommune har haft elever på begge
optag. På det kommende tredje optag, som kaldes ”På vej til faglært SSA” forventer Langeland
Kommune også at have en elev med. Langeland Kommune har i samarbejde med SOSU-Fyn
været blandt de første kommuner, som har deltaget i ordningen.
SOSU-Fyn har produceret et videoklip om fast-track elever målrettet kommunale ældre- og
sundhedschefer. En medarbejder og en fast-track elev fra Langeland Kommune deltager i
videoen.
Kommunens uddannelseskoordinator deltager under punktet og fremviser videoklippet.

Afledte konsekvenser
Deltagerne i ordningen har typisk sundhedsfaglige uddannelser fra deres hjemlande, fx som
læge, sygeplejerske, tandlæge eller jordemoder. De medbringer derfor faglige kompetencer og
erfaringer, som kan understøtte deres opkvalificering til det danske social- og

sundhedsområde.
Langeland Kommune har indtil videre gode erfaringer med de elever, der har deltaget i
forløbet. Ordningen bidrager samtidig til rekruttering af medarbejdere til ældre- og
sundhedsområdet i en situation med generel mangel på arbejdskraft.
Når deltageren er ansat forud for opkvalificeringsforløbet, kan arbejdsgiveren opnå VEUgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i AMU-kurser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget:
Tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Udsat.

Kilde: Langeland Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.