På dagsordenen 26. oktober, Børne- og Skoleudvalget, Langeland
Status for projektet "Fyn Forebygger"
Projektet ”Fyn Forebygger” overgår fra Ældre og Sundhed til Skole og Dagtilbud.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Langeland Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på langelandkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Projektet ”Fyn Forebygger” blev i regi af Sundhedsklynge Fyn behandlet i efteråret 2024 og i
foråret 2025 efterfulgt af en godkendelse af overførsel af klyngemidler bl.a. til ansættelse af en
projektleder, som påbegyndte indsatsen i efteråret 2025.
Projektets formål er at bidrage til at reducere nikotin- og alkoholforbrug hos populationen i
Sundhedsklynge Fyn gennem en tværsektoriel og tværfaglig indsats. I 2026 og efter en
indledende kortlægning i kommunerne er formålet blevet reduceret til udelukkende at have
fokus på at reducere unges nikotinforbrug.
”Fyn Forebygger” arbejder for nuværende med at formulere anbefalinger, som modsvarer både
de aktuelle udfordringer og det store uudnyttede potentiale, der tydeligvis er på tværs af de
fynske kommuner og øvrige aktører. Evidensen for handlemuligheder i forhold til forebyggelse
af brug af cigaretter blandt børn og unge er stærk. I et forskningsmæssigt perspektiv er de røgog tobaksfrie nikotinprodukter stadig nye, men intet tyder dog på, at forebyggelse af brugen af
disse nikotinprodukter skal håndteres anderledes end forebyggelse af cigaretbrug.
Der arbejdes videre i to projektspor:
Stopforløb og rekruttering målrettet unge
Efterskoler, ungeinddragelse – normer og kulturer
Projektet løber frem til slutningen af 2027 med fortsat udvikling og implementering af
forebyggelsestiltag fra handleplanen, samt afsluttende evaluering og anbefalinger til videre
arbejde.
I Langeland Kommune er projektet i august 2026 overgået fra Ældre og Sundhed til Skole og
Dagtilbud. Ungdomsskolen kører allerede aktiviteter og tilbud vedrørende rygestop og
nikotinbegrænsning, herunder:
Nikotinstopkursus for unge i udskolingen. otte ugers forløb udviklet af U-niko.
Rusmiddelkampagner i skolerne. To lektioner per klasse omhandlende nikotinprodukter
udviklet af Røgfri Fremtid. For både elever og forældre.
Derudover er et nyt tiltag ”RUSK” netop iværksat i et tværsektorielt samarbejde med
Svendborg Kommune omkring behandling for unge. Tiltaget er gået i gang og udvikles
løbende.
Afledte konsekvenser
Der er ingen umiddelbare afledte konsekvenser.
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget:
Tager orienteringen til efterretning
Kilde: Langeland Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.