Spring til indholdet
Langeland
Skift kommune
KøbenhavnLangelandAlle kommuner

Besluttet 26. oktober, Fælles Havneråd, Langeland

Status for havnene

Status for havnene ved havnefogeden

Kort fortalt

Hvem
Fælles Havneråd, Langeland Kommune
Hvornår
Mandag 26. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Havnefogeden gav på mødet en status for havnene:
Sæsonen er så godt som slut, de fleste både er kommet på land.
Vi har til dato haft 17368 overnattende i vores havne, det er ca. 43.420 personer, men der
kommer mere under pkt. 12 nr. 13.
Så har vi haft anløb af 5 fragtskibe og der blev til ca. 8000 ton hvede og 1600 ton kalk over kaj.
Deres anløb var ikke uden drama, det ene skib skulle bruge en del forsøg på at ramme
havnehullet i trafikhavnen, samme skib sad også fast i indløbet til lystbådehavnen og så
tørnede han også det nordremolehoved, så der har vi lige en lille forsikringsskade som er i
gang.
Udover serviceringen af vores gæster og brugere så har der været godt med arrangementer på
vores havne, dem kunne man godt ønske nogle flere af.
Igangværende opgaver: Bagenkop har vi anløbsbroen i lystbådehavnen, som tages i etaper,
beddingsbroen som også tages i etaper, så har vi en statue som skal op og stå igen, så er der
noget strøm på en mole som der kæmpes lidt med.
Rudkøbing har vi noget brodæk som eftergås i en del af bassinerne og så har vi også et
strømproblem ved pakhuset og et i lystbådehavnen.
Strynø er vi ved at forberede en ny affaldsgård, da den gamle er træt og lidt for lille.
Ristinge bliver der kigget på i løbet af november, for fejl og mangler.
Ellers skal vi de næste måneder se på vedligeholdelse af vores faciliteter, dvs. maling, fejl og
mangler, så de er klar til næste sæson.
Havnes faciliteter lukkes ned den 1. november, følgende steder vil være åben:
Bagenkop: Nordhavnsgade 7 – 1 offentligt toilet, 1 fam.rum for betalende gæster.
Havnegade (Stortehul) 1 offentligt toilet (forsøg)
Shores fac. 1 offentligt toilet (min.)
Ristinge: 1 offentligt toilet.
Rudkøbing: Skudehavnen – 1 offentligt toilet. Havnepladsen 55 - 1 offentligt toilet. 2 bad & 1
toilet for betalende gæster. Fiskerihavnen - 1 offentligt toilet (indtil frosten) Havnepladsen 11B 1 offentligt toilet.
Strynø: 1 offentligt toilet
Strømmen lukkes på havnearealerne den 2. november og der åbnes for betalingsstrøm, vandet
lukkes af løbende, dog medio december.
Så den 31. marts 2027 så lægger jeg havnefogedkasketten på hylden og tager igen
havneassistentkasketten på og dette gøres i takt med at Arne er stoppet den 1. marts.

Havnene vil til tider være begrænset bemandet i vintermånederne pga. afspadsering og
afholdelse
af kursuser mv.

Indstilling

Direktionen indstiller til det Fælles Havneråd:
At status for havnene drøftes

Beslutning

Drøftet

Kilde: Langeland Kommune, Fælles Havneråd, referat fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.