På dagsordenen 26. oktober, Teknik- og Havneudvalget, Langeland
Ørstedskolen ansøgning om etablering af fodgængerfelt
Ørstedskolens skolebestyrelse ansøger om tilladelse til at etablere et fodgængerfelt ved skolens parkeringsplads
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Havneudvalget, Langeland Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på langelandkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ørstedskolens skolebestyrelse har fremsendt en ansøgning om etablering af et fodgængerfelt
for direkte, tydelig og niveaufri adgang fra parkeringsområdet til fortovet og skolens indgang.
Ansøgning er vedhæftet som bilag 1.
Administrationen har drøftet henvendelsen med Fyns Politi, Vejteknisk kontor, og det vurderes,
at det fremsendte ansøgningsmateriale skal suppleres med ekstra vejbelysning, minimum to
gadelamper, og der skal opsættes E17 færdselstavler med særskilt belysning.
Oversigtsforholdene skal vurderes, herunder om beplantning skal reduceres ved det påtænkte
fodgængerfelt, idet beplantningen kan skjule fodgængere, særligt børn, inden de træder ud i
feltet.
Fyns Politi Vejteknisk kontor skal have fremsendt fuldstændigt tegningsmateriale med
dokumentation for at tage endelig stilling til, om der kan gives samtykke til etablering af
fodgængerfelt ved skolens parkeringsplads.
Afledte konsekvenser
Det fremsendte projekt har et overslag på budget, som beløber sig til 15.000 kr.
Driftsafdelingen har indhentet overslagspriser på etablering af de supplerende tiltag, som
beløber sig til 50.000 kr.
Samlet udgift for etablering af projektet er 65.000 kr., som forventes at kunne afholdes i
eksisterende budget.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Havneudvalget:
At det fremsendte projekt suppleres med ekstra vejbelysning, E17 færdselstavler
med særskilt belysning og reduktion af beplantning, og fremsendes til Fyns Politi,
Vejteknisk kontor for samtykke til etablering
At såfremt Fyns Politi, Vejteknisk kontor giver samtykke til projektet godkendes
det, at driftsafdelingen etablerer fodgængerfelt ved Ørstedskolen fra
parkeringsområdet til fortov ved skolens indgang
At udgiften til etablering af fodgængerfelt afholdes inden for eksisterende budget til
færdselsregulering
Kilde: Langeland Kommune, Teknik- og Havneudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.