Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland

Orientering om Ankestatistik for 1. halvår 2026 på beskæftigelsesområdet

Ankestyrelsen har siden 2014 halvårligt udarbejdet statistik til alle kommuner med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager vedrørende kommunens afgørelse på social- og beskæftigelsesområdet. Tallene er trukket fra Ankestyrelsens talportal (Talportal.ast.dk) den 16. september 2026.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på langelandkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ankestatistikken er en opgørelse over de sager, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse i,
fordelt på følgende lovområder:

LAB: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Omhandler afgørelser om sager i beskæftigelsessystemet om f.eks. praktik,
aktivering, løntilskud, kurser o.l.
Jobcentrets hovedlovgivning

LAS: lov om aktiv socialpolitik
Omhandler i høj grad afgørelser om ydelser, enkeltydelser m.v.
Ydelseskontorets områder

PL: Pensionsloven
Afgørelser om pension, førtidspensioner og tillæg
Rehabiliteringsteamets og bevillingsforms område

SDP: Sygedagpengeloven
Afgørelser vedrørende sygedagpengesager, ofte om ophør, afklaring,
forlængelser o.l.
Jobcentrets områder

ØVR: Øvrige love om bl.a. boligstøtte, dagtilbud, repatriering og integration
Benyttes inden for flere forvaltninger, da områder indeholder flere lovgivninger

Følgende sagsfremstilling er en deskriptiv gennemgang af ankestatistikken på
beskæftigelsesområdet. Indhold fra Serviceloven og Barnets lov vil derfor være udeladt af
sagsfremstillingen. Hvis en sag har været realitetsbehandlet hos Ankestyrelsen, vil der være
truffet afgørelse, som kategoriseres indenfor følgende kategorier:
Stadfæstelse som betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som er
førsteinstans. Kommunen skal behandle sagen og afgøre den igen.
Ændring/ophævelse betyder, at afgørelsen er forkert, og at Ankestyrelsen har ophævet
kommunens afgørelse.
Afvisning/henvisning betyder, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan for eksempel
være fordi, borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen.
På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse kan der trækkes data for omgørelsesprocenten.
Denne er defineret ved antallet af hjemviste og ændrede/ophævede sager set i forhold til alle
realitetsbehandlede sager.
Til sagsfremstillingen er vedlagt bilaget Ankestatistik – 1. halvår 2026, som giver en oversigt
over de sager, der er realitetsbehandlet af Ankestyrelsen. I alt har Ankestyrelsen behandlet
seks sager fordelt på følgende områder:
LAB Der er behandlet én sag, som er stadfæstet
LAS Der er behandlet én sag, som er hjemvist
PL

Der er behandlet én sag, som er stadfæstet

SDP Der er behandlet én sag, som er stadfæstet
ØVR Der er behandlet to sager, som er blevet stadfæstet.
Sager, der er blevet afvist, medregnes ikke ved beregning af omgørelsesprocenten. Bemærk
at omgørelsesprocenten baseres på et fåtal af sager, og procentafvigelsen fra
landsgennemsnittet vil fremstå stort. Dette er tilfældet ved omgørelsesprocenten for Lov om
aktiv socialpolitik (Aktivloven). Her er der realitetsbehandlet én sag, som er blevet hjemvist.
Dette giver en omgørelsesprocent på 100 %.
Uddybning af sag
Af de seks sager, som Ankestyrelsen har behandlet i 1. halvår 2026, er én sag hjemvist. Sagen
omhandler en ansøgning om etableringsudgifter, som ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst.
Overordnet
Ankestatistikken for 1. halvår af 2026 viser, at der i alt blev truffet afgørelse i seks sager.
Omgørelsesprocenterne for Langeland Kommune er baseret på et fåtal af sager og er derfor
vanskelige at sammenligne med landsgennemsnittet, som dog fremgår af det vedlagte bilag.

Afledte konsekvenser
Der er ingen afledte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller:
At orienteringen tages til efterretning

Kilde: Langeland Kommune, Erhvervs- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.