Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland

Status fra Center for Erhverv, Kultur og Turisme

Dette punkt omhandler en kort status siden sidst fra Center for Erhverv, Kultur og Turisme.

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på langelandkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Turismetal
Langeland havde 99.687 kommercielle overnatninger i august 2026, hvilket er et fald på ca. 11
% sammenlignet med 112.501 overnatninger i august 2025. Faldet ses både blandt danske og
udenlandske gæster: danske overnatninger faldt fra 36.920 til 34.310, mens de udenlandske
faldt fra 75.581 til 65.377. Dertil skal lægges AirBnB tallene, som anslået for august 2026 viser
13.529 overnatninger, hvilket er en lille fremgang i forhold til 2025.
Tilbagegangen er dog ikke alene et langelandsk billede. Otte ud af ti fynske kommuner havde
færre kommercielle overnatninger end året før; kun Odense havde fremgang. Langeland
fastholder sin stærke position og havde med 99.687 overnatninger flest officielle kommercielle
overnatninger blandt de fynske kommuner i august.
Ser man på årets første otte måneder samlet, havde Langeland 430.567 overnatninger mod
441.629 i 2025 svarende til et fald på ca. 2,5 %. Niveauet ligger dog fortsat omtrent på niveau
I august måned var der følgende større events: Post Nord Danmark Rundt, Sekskanten
Havnefest, H.C. Ørsted prisuddeling, Gratis Koncert i Humble, Ø-Strøm Langeland Rundt og
åbning af Mads Lange udstilling.
Otte af de ti fynske kommuner havde færre kommercielle overnatninger i august 2026 end året
før. Det peger på, at der er tale om en bredere markedsudvikling. I juli havde Langeland en
fremgang på ca. 1.500 overnatninger fra 142.032 i 2025 til 143.592 i 2026. Det skal bemærkes,
at I Schleswig-Holstein, som er et vigtigt nærområde for Langeland, lå sommerferien i 2025
helt frem til 6. september, mens den i 2026 sluttede 15. august, dette kan indvirke på
besøgstallet.
Der gøres forsøg med opsamling af teledata. Disse data indeholder information om danske
simkort, som er registeret på en telemast fra Norlys i minimum 20 minutter. Disse opsamlinger
viser, at der er et stigende antal simkort og dermed personer på Langeland. I august 2025 blev
der registreret 121.676 sim-kort, i august 2026 blev der registreret 180.316 simkort. Disse tal
holdt op imod besøgsstatistikken tyder på en ikke uvæsentlig vækst i antal endagsbesøgende.
For yderligere information se vedlagte bilag.
Langeland Bibliotek
Bogfrø - De små læser er en ny landsdækkende indsats, hvor Odense Centralbibliotek er ét af
de seks centralbiblioteker, der står for gennemførelsen. Formålet er helt grundlæggende at få
flere bøger og flere gode læseoplevelser ind i hverdagen hos de 0-6-årige. Der er afsat midler
til bl.a. at købe og sammensætte gratis bogpakker til vuggestuer, børnehaver og dagplejere.
Men projektet handler ikke kun om at uddele bøger. Bibliotekerne skal også understøtte,
hvordan bøgerne bliver brugt, blandt andet gennem inspiration til det pædagogiske personale,
højtlæsning, aktiviteter og inddragelse af børnene https://www.laesesporet.dk/node/780?
utm_source=chatgpt.com. Navnet Bogfrø er meget bevidst: Tanken er, at mødet med bøger

tidligt i livet kan være et lille frø, der senere vokser til læselyst og læseglæde, og Langeland
Bibliotek deltager sammen med øens skoler, daginstitutioner og dagplejere.
I efterårsferien afholdt Langeland Bibliotek Børnekulturfestival fra den 12. til 16. oktober 2026.
Årets tema var fugle under overskriften ”Biblioteket får pip!” Festivalen bød på teater, kreative
workshops, naturoplevelser, film og koncert på biblioteket og flere steder på øen. Programmet
omfatter blandt andet en fugletur i Gulstav Mose, kreative workshops med fugle som tema og
filmen Fuglejagten i Bio Langeland. Festivalen sluttede fredag med koncert med Chapper på
Langeland Bibliotek. Flere erhvervsdrivende deltog med aktiviteter som fx Julekugleshoppen,
Skovsgaard, Momlis, Fat Eye og Iscafeen. Ligesom Jump’n Move, Langelands Museum,
Nordlangeland Lokalråd og Besøgscentret deltog med aktiviteter. I Besøgscentret var der
workshop ”Fra Bøgen til Bali” med afsæt i udstillingen om Mads Lange. Her kunne børn og
voksne farvelægge fugle og blomster fra Bali og sætte dem på Oehlenschlägers Bøg.
Geo-parken
NUNA
I forbindelse med projektet “Nurturing Nature”, der har fokus på udvikling af regenerative
oplevelser, afholdes der to co-creation workshops den 21. oktober ved henholdsvis Bittenhus
ved Faaborg og i Stakladen på Tåsinge, hvor man bliver klogere på, hvad regenerativ turisme
er, hvordan man kan sætte principperne til konkrete oplevelser, samt hvordan I selv kan være
med. Se invitationer:
Stakladen, Tåsinge 21. oktober kl. 14.30 – 17.30
Bittenhus, Faaborg 21. oktober kl. 16 - 19
Geo-parkdage 2027
Geo-parkdage afholdes igen i Kristi Himmelfartsferien – den 6.?til 9. maj 2027 i alle fire
kommuner. Alle aktører kan byde ind. På Langeland er der fokus på, at det også er 250 året for
H.C. Ørsteds fødsel. Et andet fokus er at Øhavsstien fylder 20 år på tværs af kommunerne.
Geopark symposium
Den 3. december 2026 afholdes der det årlige Geo-parkens symposium Dagen vil dels foregå i
plenum på tværs af Geoparkens netværk og interessenter og dels med et netværksmøde for
de enkelte udvalg, herunder partnerskabet. I 2027 skal Geoparken reevalueres af UNESCO og
udarbejde næste udviklingsplan for 2028-2031. På symposiet bliver der sat fokus på at belyse
Geo-parkens potentialer og udfordringer.
Nyt projekt: Havhøst 2 – midler fra Velux Fonden
Foreningen Havhøst har søgt Velux Fonden om midler til projekt ” Kysten er klar”, hvor Havhøst
vil udvikle og afprøve en model for demokratisk bæredygtighed, hvor unge, borgere,
foreninger, kommuner og lokale erhvervsaktører sammen tager samtalen og tager ansvar for
deres lokale hav gennem regenerativ havdyrkning. De har søgt om at teste forløbet i
Langeland og Odsherred Kommune. Midlerne er modtaget, og projektet har opstart i 2027.
Erhverv- og Turismeafdelingen deltager med 150 timer over to år, som der er fondsmidler til at
betale.
I det eksisterende Havhøstprojekt, der er skabt som et samarbejde med Langeland Efterskole,

Behave Green og foreningen Havhøst.dk, arbejdes der kontinuerligt på involvering af børn og
unge. F.eks. tilbød Havhøst en undervisningsdag for de nærmeste skoler på Langeland den 1.
oktober. Her deltog klasser fra både HC Ørstedskolen, Ungdomsskolen og Kassebølle
Friskole. Lignende arrangementer vil blive tænkt ind i det nye projekt.
Fremtidens Fynske Bymidter – runde 2
Fremtidens Fynske Bymidter, sparrings- og kompetenceprojekt for virksomheder i Rudkøbing
går ind i fase 2. Erhvervshus Fyn, som driver projektet, vil i denne fase have fokus på faglig
forretningsorienteret sparring til de meldte virksomheder. Desuden inviteres alle virksomheder
til at deltage i både basisworkshops og specialiserede workshops. Disse handler bl.a. om AI,
brugen af data, vinduesdekoration m.v. Projektet løber frem til udgangen af 2028.
Netværksmøder
I efteråret 2026 arrangeres der et fagligt netværksmøde for Landbrug og
Fødevarevirksomhederne på øen, med det fokus at fremme netværk, dialog og inspiration
branchen imellem. Arrangementet finder sted den 28. oktober kl. 18-21:30 i Rådhussalen.
Der inviteres ydermere til et møde med Rudkøbings erhvervsdrivende den 28. oktober 2026 kl.
7.30-9.00 i Besøgscenter Langeland. Formålet er at styrke samarbejdet om mere liv og handel
i Rudkøbing året rundt. På mødet drøftes blandt andet juleaktiviteter i 2026, kommende
aktiviteter i 2027, den nye lukkelov og projektet Fremtidens Fynske Bymidter. De
erhvervsdrivende får også mulighed for at dele deres erfaringer fra sæsonen 2026 og komme
med forslag til nye tiltag. Mødet skal danne grundlag for en fælles dialog om, hvordan byen kan
udvikles i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv.
H.C. Ørsted 250 år
I 2027 har H.C. Ørsted 250-års fødselsdag, det arbejdes der med at markere på forskellig vis i
samarbejde med aktører. Den nedsatte arbejdsgruppe for H.C. Ørsteds fejringen har igangsat
arbejdet med dette, og der er formet en undergruppe med Rudkøbing Handelsstandsforening
og Erhverv & Turisme, der ser på hvordan 2027 aktiviteter kan tones med H.C. Ørsteds 250års fødselsdag.
Analog april
I 2027 er der ikke nogen helligdage i april måned. Påsken falder tidligt (21.-29. marts). For at
skabe ekstra Reason-to-go, har VisitLangeland besluttet at holde ”analog-april”, hvor der vil
være særlig fokus på at markedsføre aktørernes analog-aktivitet. I en tid, hvor der er stigende
fokus på at skærmen fylder mere og mere (og for meget) i danskernes hverdag, vil der være
fokus på at samles om ”håndholdte” aktiviteter, hvor der er plads til at dyrke/opleve de
langelandske fællesskaber.
Formidlingshaven
Der arbejdes med de sidste ting i formidlingshaven, som er meget velbesøgt. Der er udarbejdet
en beplantningsplan, som der arbejdes med hen over efteråret/foråret og en gruppe frivillige er
begyndt at passe haven. Træskulpturen af H.C. Ørsted forventes at indvies til Påske Kunst og
Kultur til os alle ~ sammen i anledning af H.C. Ørsteds 250 års fejring.
Langelands Museum
Koldkrigsmuseum Langelandsfort markerede midt i september sin fødselsdag med en række
aktiviteter, og Flagdagen på Langeland blev afviklet samme sted. Der er i starten af oktober

åbnet en stor legeplads på Langelandsfortets område. Der er ydermere fundet en leverandør til
renoveringen af ubåden Springeren, renoveringen forventes at blive igangsat i løbet af
efteråret.
Inden for nyere tid har der været afviklet byvandringer for en række 9. klasser, som hørte om
Langeland under besættelsen. Hos museets forlag arbejdes der med at få genudgivet bogen
om Frømandskorpset i forbindelse med korpsets 70-års jubilæum i 2027.
Rudkøbing Byarkiv, Langelands Museum og Bio Langeland har afviklet ”Film og Foredrag”,
hvor museets leder Peer Henrik Hansen indledte filmen ”Idealisten”.
Lys i Mørket
Eventen afholdes den 6. og 7. november 2026 med omkring 60 kultur- og
oplevelsesarrangementer fordelt på Langeland og Strynø. Lys i Mørket understøtter Langeland
Kommunes kulturpolitik, der har fokus på at styrke kulturlivet, skabe fællesskaber og fremme
oplevelser uden for højsæsonen. Lys i Mørket 2026 støttes med 40.000 kr. fra Kulturregion
Fyn.
Glimt
Eventen blev i 2025 afholdt i Tranekær over 45 dage. I 2026 ændres festivalen, så lyskunsten
vises i kortere perioder fordelt på flere langelandske byer. Der vil være forskel på de udstillede
værker fra by til by. Med støtte fra Nordea-fonden på 75.000 kr. og Nordjyllandsfonden på
50.000 kr. er der i uge 41 og 42 afholdt tre workshops for børn og unge fra Langeland. To
workshops blev afholdt på Langelands Ungdomsskole for henholdsvis 10. klasse og
juniorklubben. Den tredje workshop blev afholdt i Besøgscentret som et åbent tilbud i
efterårsferien, her deltog også primært herboende børn. Styregruppen har udvalgt syv af de
unges forslag. Værkerne skal nu bygges og udstilles fra november til februar. Projektet sker i
samarbejde med Ærø Kommune. Som i 2025 vil Glimt også vise værker, der lejes af
professionelle kunstnere. Denne del er støttet af Kulturregion Fyn med 20.000 kr., William
Demant Fonden med 75.000 kr. Derudover har kunstnerne Henriette Lorentz og Hans Kjær
skabt lyskunst sammen med børn fra langelandske skolefritidsordninger. Disse værker indgår
også i Glimt 2026.
SHORES
Nautiske skulpturer
Den 1. oktober 2026 blev de kommende nautiske skulpturer, som skal udstilles i vandet ved
Rudkøbing, vist frem for første gang. Det blev markeret i samarbejde med UNESCO Global
Geopark - Det Sydfynske Øhav, hvor der var aktiviteter som bueskydning, træsnitning og
pandekagebagning over bål i Besøgshaven for børn, unge og andre besøgende.
Little Big Air
Den 24. og 25. oktober er der planlagt at afholde kitesurfkonkurrencen Little Big Air, såfremt
vejret arter sig. Som publikum kan du opleve kitesurferne udnytte vind og bølger til at lave hop
og tricks. Arrangementet afhænger af vejret, og derfor fastlægges den endelige lokation først
kort før eventet (Bagenkop, Hesselbjerg eller Drejet ved Spodsbjerg).
Havfugleworkshop til Børnekulturfestivalen i efterårsferien
Hvad spiser havfuglene, og hvor rejser de hen, når vinteren kommer? Som en del af årets

børnekulturfestival inviterede SHORES og naturvejleder Betina Brender fra Brender Natur &
Outdoor til en dag med sjove og lærerige aktiviteter om havfuglene langs kysten. Workshoppen
foregik i Banjen i Lohals.
Workshop Koldtvandssvømning
SHORES inviterer til en workshop med fokus på koldtvandssvømning på Badeanstalten i
Rudkøbing. Den første workshop er allerede udsolgt, så der er åbnet for en ekstra workshop
den 1. november 2026.
SHORES - Byggeprojekter
Planlægning af byggerierne skrider planmæssigt fremad, og der forventes første spadestik til
alle tre faciliteter i januar 2027.
Ny forskning om revitalisering af bymidter
Syddansk Universitet har i 2026 udgivet rapporten ”Revitalisering af udfordrede bymidter Vigtige erkendelser og udviklingsspor”, som med afsæt i Kolding undersøger, hvordan danske
bymidter kan udvikles i en tid med ændrede handelsmønstre og nye krav til bylivet.
Rapportens centrale pointe er, at fremtidens bymidte ikke kan bæres af detailhandel alene,
men skal udvikles gennem et samspil mellem handel, kultur, oplevelser, turisme, boliger og
hverdagsliv. Samtidig fremhæves betydningen af et tættere og mere forpligtende samarbejde
mellem kommune, erhvervsdrivende, ejendomsejere og civilsamfund.
I relation til Rudkøbing giver rapporten et relevant vidensgrundlag for det videre arbejde med at
skabe og fastholde liv og handel i bymidten. Særligt peger den på potentialet i at kombinere
byens historiske kvaliteter med kunst, kultur, events, lokale fællesskaber og oplevelser, der
appellerer til både borgere og besøgende.
Rapporten understreger desuden, at enkeltstående aktiviteter ikke nødvendigvis skaber varig
udvikling, hvis de ikke indgår i en fælles og langsigtet retning for bymidten.
Rapporten kan således indgå som inspiration til den fortsatte dialog med Rudkøbings
erhvervsdrivende og øvrige aktører om fremtidens bymidte, og er vedlagt som bilag.
Status på fællesarrangementer for prisoverrækkelser
Der er igangsat et arbejde omkring fællesarrangementet for prisoverrækkelser for de frivillige i
Langeland Kommune. I august og september godkendte Ældre- og Sundhedsudvalget,
Erhvervs- og Kulturudvalget samt Socialudvalget at overrækkelsen af Ildsjæleprisen,
Handicapprisen og Frivillighedens prisen skal være et fællesarrangement i stedet for som nu at
være fordelt på tre arrangementer. Den nedsatte planlægningsgruppe har besluttet at arbejde
videre med den 5. marts 2027 som dato for arrangementet. Desuden var der enighed om et
aftenarrangement med festlige indslag.

Afledte konsekvenser
Der er ingen afledte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Erhvervs- og Kulturudvalget:

Tager orienteringen til efterretning

Kilde: Langeland Kommune, Erhvervs- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.