Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland

Kulturregion Fyns indsatsområder 2027-2029

Kulturregion Fyn er et samarbejde mellem ni fynske kommuner, der arbejder for at understøtte tværkommunale kulturprojekter og styrke kvaliteten og tilgængeligheden af de fynske kulturtilbud. Kulturregion Fyns politiske styregruppe består af medlemskommunernes kulturudvalgsformænd.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Kulturudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på langelandkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Langeland Kommune udgør sammen med otte andre fynske kommuner det fynske
kultursamarbejde "Kulturregion Fyn”.
Kulturregion Fyn løfter initiativer, som den enkelte kommune ikke vil kunne løfte alene og
inddrager både professionelle kulturinstitutioner og kulturaktører, der bidrager med
kvalitetstilbud til medlemskommunernes borgere.
Kulturregion Fyns arbejde er bygget op om flerårige indsatser. Der skal nu udvælges
indsatsområder for de kommende tre år. I den forbindelse er der indhentet ønsker fra
medlemskommuner og kulturaktører, og på baggrund af disse har Kulturregion Fyns sekretariat
opstillet seks forslag til indsatsområder, som Kulturregion Fyns politiske styregruppe på et
styregruppemøde den 10. september har reduceret til fire indsatsområdeforslag. Der er nu et
ønske om, at medlemskommunernes kulturudvalg involveres aktivt i processen med yderligere
at kvalificere indsatsområdeforslag og indhold.
Dette skal ske ved, at kulturudvalgene i medlemskommunerne prioriterer indsatsområderne,
udpeger ønskede indholdselementer, identificerer centrale aktører i egen kommune, der kan
være med til at løfte indsatsområdet samt udpeger de målgrupper i kommunerne, udvalget
ønsker, der skal være fokus på.
Forslag til indsatsområder
1. Børn, unge, dannelse og deltagelse
Forslagene fra medlemskommuner og kulturaktører peger på en bred interesse for at styrke
børn og unges adgang til kunst og kultur samt deres muligheder for selv at deltage aktivt i
kulturlivet. Forslagene spænder fra kulturel dannelse og kreative fællesskaber til
talentudvikling, vækstlag og unges rolle som medskabere af kultur. Samtidig er der fokus på at
skabe mere lige adgang til kulturelle oplevelser og på at styrke sammenhængen mellem
kulturinstitutioner, skoler, fritidsliv og unge kulturmiljøer.
?Indsatsområdets potentialer og perspektiver:
Styrke børn og unges adgang til kunst og kultur på tværs af kommunegrænser

Styrke både kulturel dannelse, trivsel og aktive fællesskaber blandt børn og unge
Udvikling af kulturelle fødekæder samt understøttelse af talentudvikling og vækstlag på
tværs af Fyn
Understøtte at flere unge bliver kulturskabere
Temaet læner sig tæt op ad aktuelle nationale dagsordener omkring børn og unges
trivsel, deltagelse og adgang til kultur
Eksempler på indholdselementer, det er relevant at arbejde med i en tværkommunal kontekst:
Flere børn på kulturinstitutioner
Kulturelle dannelsesforløb
Mobile kunst- og teaterforløb på skoler og i SFO'er
Talentudvikling inden for musik, kunst og scenekunst
Unge kulturskabere og kreative fællesskaber
Mulige aktører fra Langeland:
Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra Skole og Dagtilbud i forhold til deres mulighed
og interesse i at deltage i eventuelle projekter.
Eksempler på målgrupper, der kan have gavn af indsatsområdet:
Børn i dagtilbud og skole
Børnefamilier
Unge der mangler et ungefællesskab
2. Kultur, sundhed, trivsel og fællesskaber
Forslagene fra medlemskommuner og kulturaktører peger på et ønske om at bygge videre på
de erfaringer, der er opnået gennem den nuværende kulturaftale. Flere aktører ser et
potentiale for at gå fra udvikling og afprøvning af kulturbaserede trivselsindsatser til øget
udbredelse, forankring og stærkere samarbejde med social- og sundhedsområdet. Samtidig
fremhæves kulturens rolle som medspiller i arbejdet med trivsel, fællesskab, mental sundhed
og livskvalitet for borgere i forskellige livssituationer.
Indsatsområdets potentialer og perspektiver:
Bygger videre på erfaringer og metoder, som kommuner og kulturaktører har opbygget
gennem den nuværende kulturaftale
Potentiale for at gå fra udvikling og afprøvning til større udbredelse, forankring og
skalering af kulturbaserede trivsels- og sundhedsindsatser
Styrkelse af samarbejdet mellem kultur-, social-, sundheds- og civilsamfundsaktører

inklusiv ny viden og metodeudvikling
Gode muligheder for ekstern finansiering, da kultur, trivsel og mental sundhed i disse år
er et prioriteret indsatsområde hos flere fonde og puljer
Understøtter nationale og internationale dagsordener inden for kultur og sundhed
Eksempler på indholdselementer, det er relevant at arbejde med i en tværkommunal kontekst:
Kultur på Recept-lignende forløb
Kulturforløb for unge i mistrivsel
Kulturaktiviteter for mennesker uden for arbejdsmarked og uddannelse
Musikbesøg hos mennesker med demens eller psykisk sårbarhed på plejecentre,
rehabiliteringscentre og i eget hjem
Mobile kunst- og kulturtilbud, der bringer kunst ud til borgere i sundheds- og
omsorgstilbud.
I Langeland Kommune er der ikke den fornødne overskudskapacitet til, at der kan foregå en
indsats på voksensocialområdet. Til gengæld er der et stort potentiale på ældre og
sundhedsområdet. Der er et ønske om, at ældre borgere og plejehjemmene tænkes tydeligere
ind i de kommende indsatsområder. Ældre og Sundhed har gennem projektet "Lokale
partnerskaber om det gode ældreliv" opbygget erfaringer med at skabe samarbejder mellem
plejecentre, frivillige, kulturaktører, foreninger og lokalsamfund. Erfaringerne viser, at kultur kan
bidrage til fællesskab, livskvalitet og deltagelse blandt ældre borgere. Eksempler på aktiviteter,
der er udsprunget af projektet, er gåklubber med frivillige fra lokalsamfundet, udflugter i bus,
fortælleklub, højtlæsning, fællesspisninger, kro-oplevelse.
Mulige aktører fra Langeland:
Plejecentrene og deres venneforeninger
Ældre Sagen Langeland
Seniorrådet
Frivilligcenter Langeland
Lokale foreninger/kulturaktører, fx Humble Egnens Kultur og Borgerforening (HEKOB),
Foreningen Hou Skole, Langelands Socialhumanitære Tjenester
Pensionistforeninger
Musikskole
Eksempler på målgrupper, der kan have gavn af indsatsområdet:
Plejecenterbeboere

Hjemmeboende ældre
Borgere med demens
Pårørende
Ensomme ældre
3. Kulturarv, lokale fællesskaber og stedbaserede kulturmiljøer
Indsatsområdet forener kulturarv, lokale fællesskaber og stedbaserede kulturmiljøer for at
udvikle nye måder at skabe lokale mødesteder, fælles fortællinger og stærke kulturmiljøer på
tværs af Fyn og øsamfundene. Forslagene fra medlemskommuner og kulturaktører peger på et
ønske om at bringe lokale identiteter, fynske særkender, dialekter og kulturmiljøer i spil som
afsæt for formidling, borgerinddragelse og levende lokalsamfund.
Indsatsområdets potentialer og perspektiver:
Bygger på stærke fynske og ø-relaterede særkender, herunder kulturhistorie, dialekter,
maritime fortællinger
Potentiale for at udvikle nye formidlingsformer, lokale mødesteder og fælles fortællinger
på tværs af kommunerne
Kan synliggøre Fyns særlige identitet både for borgere og besøgende og skabe
kulturtilbud tæt på borgernes hverdagsliv
Understøtter borgerinddragelse, frivillighed og lokalt medejerskab
Har potentiale til at koble kulturarv, stedsudvikling, turisme og erhvervsudvikling på nye
måder.
Eksempler på indholdselementer, det er relevant at arbejde med i en tværkommunal kontekst:
Formidling af lokale fortællinger, fynske særkender og dialekter
Udvikling af kulturhuse, lokale mødesteder og kulturaktiviteter i landsbyer
Kulturmiljøer og historiske landskaber som afsæt for nye oplevelser
Ø-kultur og maritime fortællinger
Borgerdrevne kulturaktiviteter
Centrale aktører i Langeland Kommune som potentielt kunne være med til at løfte
indsatsområdet:
I Langeland Kommune vil potentielle samarbejdspartnere indenfor kulturarv, lokale
fællesskaber og stedbaserede kulturmiljøer bl.a. kunne være: Lokalarkiverne, Langelands
Museum, Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø, Bramfri Festival, forsamlingshusene,
ViSamlerEnderne, Bogby Langeland, litteraturfestivalen Bøger og Bølger, Fiskeriets Hus,
lokalråd og borgerforeninger, Langeland Bibliotek, Frivillighedscentret og

Folkeoplysningsudvalget samt Center for Ældre og Sundhed i Langeland Kommune.
Sidstnævnte peger på erindringsprojekter, kulturaktiviteter på og omkring plejehjemmene og
inddragelse af lokale fællesskaber. Ligesom de udenøs samarbejdspartnere i UNESCO Global
Geopark – Det Sydfynske Øhav samt Destination Fyn ville blive indtænkt.
Eksempler på målgrupper, der kan have gavn af indsatsområdet:
Skolebørn og unge
Børnefamilier
Aktive pensionister
Frivillige i lokalsamfund
Borgere på plejehjem.
4. Kultur, natur og landskaber
Forslagene fra medlemskommuner og kulturaktører peger på et ønske om at bringe kultur og
natur tættere sammen og bygge videre på erfaringerne fra Kulturregion Fyns indsatsområde
Kultur i Natur. Natur, kystlandskaber og ø-liv fremhæves som særlige fynske styrkepositioner
og som afsæt for kulturelle oplevelser, fælles fortællinger og nye samarbejder på tværs af
kultur-, natur- og turismeområdet. Indsatsområdet taler samtidig ind i nationale og
internationale strømninger med et voksende fokus på klima, biodiversitet, naturforståelse og
lysten til at dyrke naturen.
Indsatsområdets potentialer og perspektiver:
Bygger videre på erfaringerne fra Kultur i Natur, hvor kunstnere, naturformidlere og
institutioner har udviklet nye formater
Potentiale for at engagere større aktører som Naturama, Museum Odense og Geopark
Det Sydfynske Øhav
Udvikler kulturformater uden for traditionelle institutioners rammer
Understøtter dagsordener om klima, biodiversitet og grøn omstilling
Kan imødekomme borgernes stigende interesse for naturpraksisser såsom
vinterbadning, skovbadning, vandring og naturoplevelser.
Eksempler på indholdselementer, det er relevant at arbejde med i en tværkommunal kontekst:
UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav
Naturkoncerter for unge
Landart og kunst i landskabet
Kultur ved vandet
Biodiversitet og naturfællesskaber

Centrale aktører i Langeland Kommune som potentielt kunne være med til at løfte
indsatsområdet:
I Langeland Kommune vil potentielle samarbejdspartnere indenfor kultur, natur og landskaber
bl.a. kunne være:
Øens kunstnere fx via Åben Langeland, udbydere af guidede ture, StiVennerne, SHORES,
Langeland Efterskole, Humble Musikefterskole, Grønt Råd, Skovsgaard, Dark Sky Langeland,
lokalråd og borgerforeninger, Langeland Bibliotek og Folkeoplysningsudvalget. Ligesom de
udenøs samarbejdspartnere i UNESCO Global Geopark – Det Sydfynske Øhav, Naturstyrelsen
samt Destination Fyn ville blive indtænkt.
Eksempler på målgrupper, der kan have gavn af indsatsområdet:
Borgere med interesse for kunst og natur
Børnefamilier
Mennesker med psykisk sårbarhed der kan gavne af naturens ro
Aktive pensionister

Afledte konsekvenser
Der er ingen afledte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller at Erhvervs- og Kulturudvalget
Prioriterer indsatsområderne ved at angive en rækkefølge for de fire forslag til
indsatsområder.
Peger på de indholdselementer under hvert indsatsområde, som de vurderer, er
mest relevante at arbejde med i en tværkommunal kontekst – med afsæt i de
eksempler, der er beskrevet i sagsfremstillingen.
Identificerer centrale aktører i egen kommune, som kan være med til at løfte
indsatsområderne.
Udpeger hvilke målgrupper, udvalget ønsker primært skal have gavn af
indsatsområderne – med inspiration fra de eksempler, der er nævnt i
sagsfremstillingen

Kilde: Langeland Kommune, Erhvervs- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.