På dagsordenen 28. oktober, Ældre- og Sundhedsudvalget, Langeland
Orientering om status for projekt "Lokale partnerskaber om det gode ældreliv"
Ifølge årshjulet for 2026 gives der en status for projektet ”Lokale partnerskaber om det gode ældreliv”, som har fået tildelt 1 mio. kr. fra Social- og Boligstyrelsens pulje ved samme navn.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Langeland Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på langelandkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Langeland Kommune modtog den 1. september 2025 direkte tilskud fra puljen ”Lokale
partnerskaber vedrørende det gode ældreliv” for perioden 1. september 2025 til 31. december
2026. Formålet med puljen er at skabe lokale partnerskaber og governancestrukturer, der
styrker samarbejdet mellem kommunen og lokale aktører om et godt ældreliv, samt at
understøtte ældrereformens fokus på civilsamfund og fællesskaber.
Projektet er organiseret omkring et partnerskabsforum bestående af repræsentanter fra
Seniorrådet, Handicaprådet, Folkeoplysningsudvalget, Ældre Sagen, Frivilligcenter Langeland,
Langelands Socialhumanitære Tjeneste samt ledelsesrepræsentanter fra Ældre og Sundhed.
Partnerskabsforum fungerer som projektets styregruppe og har siden projektets opstart afholdt
ni møder. Partnerskabsforums store netværk blandt foreninger og frivillige på Langeland har
været afgørende i forhold til rekruttering af deltagere til projektets workshops.
Partnerskabsforum besluttede tidligt i projektet, at kommunens plejecentre og de
omkringliggende lokalsamfund skulle være omdrejningspunktet for projektets aktiviteter. Der er
siden foråret 2026 gennemført workshops på Danahus Plejecenter, Humble Plejecenter,
Tullebølle Plejecenter og Lindelse Plejecenter med deltagelse af borgere, foreninger, frivillige,
pårørende og medarbejdere. Workshopsene har haft til formål at skabe dialog om det gode
ældreliv og udvikle konkrete idéer til fællesskaber og aktiviteter, der kan styrke relationerne
mellem plejecentrene og lokalsamfundene.
Flere af de idéer og prøvehandlinger, som er opstået på baggrund af workshopsene, er
allerede afprøvet eller under udvikling. Der har blandt andet været afprøvet motionstilbud som
stolegymnastik og gåklub, kulturelle aktiviteter i form af fortællinger om gamle dage og
højtlæsning, udflugter i bus, fællesspisninger og andre sociale fællesskaber. Samtidig har
projektet bidraget til en øget dialog mellem plejecentre, foreninger og frivillige om mulighederne
for samarbejde.
Som led i projektet blev der i sommeren 2026 etableret en pulje med mikromidler, hvor
borgere, netværk og foreninger kunne søge støtte op til 5.000 kr. til aktiviteter, som skaber
fællesskab for plejecenterbeboere og/eller ældre borgere fra lokalsamfundet. Der er
gennemført to ansøgningsrunder med stor interesse fra lokale aktører. Midlerne er blandt
andet uddelt til fællesspisninger, musikarrangementer, aktiviteter på plejecentre og
bevægelsesaktiviteter. Mikromidlerne har bidraget til at omsætte idéer fra workshopsene til
konkrete handlinger og lokale aktiviteter.
Projektet støtter Frivilligcenter Langeland i arbejdet med at etablere et digitalt overblik over
foreninger, netværk og fællesskaber via platformen Socialkompas Langeland. Frivilligcenteret
har deltaget i møder med foreninger, på personalemøder i enheder i Ældre og Sundhed og på
rundtur rundt på Langeland med henblik på at udbrede kendskabet til Socialkompasset.
En vigtig erfaring fra workshops i projektet er, at der i forvejen er masser af velfungerende
fællesskaber for ældre i lokalsamfundene i Langeland Kommune. Mange fællesskaber og
tilbud for ældre er drevet af foreninger – både sociale foreninger og folkeoplysende foreninger
– og der er også mange fællesskaber, som forskellige netværk eller grupper af lokale frivillige
står for. Eksempler herpå er ”Tirsdagsherrerne” og ”De Glade Enker” i Humble,
”Strikkeklubben” og ”Linedance” i Tullebølle, ”Billardklubben” i Lindelse, ”Det grå guld” i
Rudkøbing og ”Fællesspisning” på Hou Skole i Lohals.
En anden vigtig erfaring fra projektet er, at etablering af aktiviteter på plejecentrene alene ikke
er tilstrækkeligt. Der er også behov for løbende forventningsafstemning, koordinering og
opmærksomhed på samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Partnerskabsforum har
derfor peget på behovet for øget fokus på velkomst, introduktion og samarbejdskultur omkring
frivillige på plejecentrene. Disse erfaringer indgår i projektets afsluttende arbejde med udvikling
af en samarbejdsmodel for det fremadrettede samarbejde mellem kommunen og
civilsamfundet.
I den resterende projektperiode vil der være fokus på opsamling af erfaringer, udvikling af
samarbejdsmodel samt gennemførelse af en temadag for ledere, nøglemedarbejdere og
frivillige om samarbejde med civilsamfundet. Erfaringerne fra projektet vil blive formidlet lokalt
og skal afrapporteres til styrelsen.
Afledte konsekvenser
Projektet finansieres af det statslige tilskud på 1 mio. kr. Midlerne anvendes til projektledelse,
facilitering, workshops, kompetenceudvikling, udvikling af samarbejdsmodel, formidling samt
støtte til lokale aktiviteter gennem mikromidler.
Projektet understøtter implementeringen af ældrereformen og bidrager til at udvikle mere
systematiske samarbejdsformer mellem kommunen, frivillige, foreninger og øvrige lokale
aktører om det gode ældreliv.
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget:
Tager orienteringen til efterretning
Kilde: Langeland Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.