Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 2. juni, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre

TMB - Præsentation af spildevandsopgaven

Som et led i introduktionen til udvalgets fagområder er en repræsentant for Fors A/S Spildevand inviteret til at fortælle udvalget om spildevandshåndtering og arbejdet med strukturplanen. Fors A/S er Lejre Kommunes forsyningsselskab.

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget tager præsentationen til efterretning.
Hvem
Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre Kommune
Hvornår
Tirsdag 2. juni 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning. Præsentationen fra Fors på mødet er vedlagt referat som bilag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at udvalget tager præsentationen til efterretning.

Sagsfremstilling

Borgere og virksomheder i Lejre Kommune indgår i vandets kredsløb. Det vand, vi bruger i
vores hverdag og i vores virksomheder, bliver til spildevand. Fors renser spildevandet på deres
renseanlæg og sørger for en miljørigtig håndtering og udledning af spildevandet.
Borgere og virksomheder betaler Fors for at blive tilsluttet kloaknettet og for at bortlede
spildevand. Taksterne reguleres løbende og skal leve op til en række krav, blandt andet leve
op til hvile-i-sig-selv-princippet. Taksterne legalitetsgodkendes årligt af Kommunalbestyrelsen.
Renseanlæggene i Lejre Kommune står overfor en større renovering. Der har igennem flere år
været arbejdet med en plan for, hvordan den fremtidige rensestruktur skal udmøntes.
På udvalgsmøde i april 2025 var Fors inviteret til at give status på arbejdet med strukturplanen, særligt den del, der
indebærer nedlæggelse af renseanlæggene i Sæby og Lyndby med afskæring til renseanlægget i Gevninge.
Forarbejdet til realisering af dette delprojekt indebærer udarbejdelse af en miljøvurdering af projektet. Når den
endelige miljørapport foreligger, vil Kommunalbestyrelsen blive forelagt en sag i relation til spildevandsplanen.

Fors er på dette møde inviteret til at præsentere deres arbejde med spildevandshåndtering og
arbejdet med strukturplanen for udvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.
Præsentationen fra Fors på mødet er vedlagt referat som bilag.

Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, referat fra mødet tirsdag 2. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.