Besluttet 2. juni, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre
Midtvejsevaluering af fagudvalgets introduktionsforløb
Fagudvalgene har i det første halve år af valgperioden været igennem et tilrettelagt introduktionsforløb med fælles temaer på tværs af udvalg. Introduktionen har haft til formål at give udvalgene et fælles grundlag for udvalgsarbejdet og understøtte opstarten af det politiske arbejde.
Kort fortalt
- Forslaget
- Fagudvalget drøfter, hvordan introduktionen har understøttet udvalgets arbejde i
- Fagudvalget peger på eventuelle behov for justeringer eller supplerende
- Hvem
- Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 2. juni 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1) Drøftet. Ad. 2) Udvalget pegede ikke på behov for supplerende introduktion.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at fagudvalget drøfter, hvordan introduktionen har understøttet udvalgets arbejde i
første halvår af 2026, og i hvilken grad dette har givet et godt grundlag for det videre
arbejde i udvalget, og
2. at fagudvalget peger på eventuelle behov for justeringer eller supplerende
introduktion i andet halvår af 2026.
Sagsfremstilling
Introduktionen i fagudvalgene har i begyndelsen af valgperioden været tilrettelagt inden for en fælles ramme på
tværs af udvalg. I denne periode er en række centrale temaer blevet behandlet som led i opstarten af
udvalgsarbejdet, herunder udvalgenes ansvarsområder, samarbejdspartnere og interessenter, økonomi, politikker
samt større reformer og udviklingstendenser på områderne. Formålet har været at skabe et fælles grundlag for
udvalgsarbejdet og understøtte overgangen fra introduktion til det løbende politiske arbejde.
Som led i introduktionsforløbet har alle fagudvalg på møderne i februar 2026 behandlet og godkendt et årshjul for
2026/plan for den videre introduktion. I den forbindelse har udvalgene drøftet deres behov og ønsker til yderligere
introduktion og temadrøftelser, som er indarbejdet i de enkelte udvalgs årshjul. Årshjulene udgør dermed rammen
for introduktion og tematiske drøftelser i resten af 2026 og kan løbende justeres efter udvalgenes behov.
Med denne sag lægges der op til en midtvejsevaluering, hvor fagudvalget drøfter, hvordan introduktionen har
understøttet udvalgets arbejde i første halvår af 2026, og i hvilken grad dette har givet et godt grundlag for det
videre arbejde i udvalget. Drøftelsen skal samtidig give mulighed for at vurdere, om introduktionen og rammerne for
udvalgsarbejdet i tilstrækkelig grad understøtter udvalgets opgaver, og om der er behov for justeringer eller
supplerende introduktion i andet halvår af 2026. Midtvejsevalueringen lægger også op til, at fagudvalget får
mulighed for at drøfte, hvordan samarbejdet og samarbejdsformen fungerer i udvalget. Drøftelsen kan bidrage til at
identificere eventuelle justeringer, der kan styrke udvalgsarbejdet i den resterende del af valgperioden.
Refleksionsspørgsmål til drøftelse i udvalget
Hvordan har introduktionen understøttet udvalgets arbejde i opstartsperioden?
I hvilken grad oplever udvalget, at introduktionen har givet et tilstrækkeligt grundlag for det videre arbejde?
Hvad fungerer godt i udvalgsarbejdet og samarbejdet i udvalget, og hvor er der eventuelt behov for
justeringer?
Oplever udvalget tilstrækkelig klarhed om roller, ansvar og samspillet mellem udvalg og administration?
Er der faglige eller politiske temaer, som udvalget ønsker en nærmere introduktion til i andet halvår af 2026?
Videre forløb
Introduktionsforløbet evalueres igen på udvalgsmøderne i november 2026 og samlet i Kommunalbestyrelsen på
KB-temamødet i december 2026.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at tidspunktet er velegnet til en midtvejsevaluering af
introduktionsforløbet, idet fagudvalget nu har opnået erfaringer med udvalgsarbejdet og
samtidig har et godkendt årshjul for den videre introduktion i 2026. Evalueringen giver
mulighed for at gøre status på introduktionen samt drøfte samarbejde og samarbejdsform i
udvalget med henblik på eventuelle justeringer, der kan styrke udvalgsarbejdet fremadrettet.
Sagens forløb
01/06/2026 Udvalget for Kultur & Fritid - 2026-2029
Ad 1.) Drøftet.
Ad 2.) Intet yderligere.
01/06/2026 Udvalget for Børn & Ungdom - 2026-2029
Ad 1.) Drøftet.
Ad 2.) Intet yderligere.
01/06/2026 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre - 2026-2029
Ad. 1) Drøftet
Ad. 2) Udvalget pegede på følgende behov for supplerende introduktion:
02/06/2026 Udvalget for Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme - 2026-2029
Ad. 1) Drøftet.
Ad. 2) Udvalget havde ikke behov for supplerende introduktion.
02/06/2026 Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration - 2026-2029
Ad. 1) Drøftet.
Ad. 2) Udvalget pegede ikke på behov for supplerende introduktion.
Beslutning
Ad. 1) Drøftet.
Ad. 2) Udvalget pegede ikke på behov for supplerende introduktion.
Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, referat fra mødet tirsdag 2. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.