Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 10. august, Udvalget for Børn & Ungdom, Lejre

BU - Projekt på Hvalsø Skole vedr. Fra muld til mund

Hvalsø Skole ønsker at etablere en skolehave og en skolebod, der tilsammen udgør et praksisnært madunivers. Visionen er at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne følger råvarerne fra jord til bord og udvikler både faglige, sociale og bæredygtige kompetencer.

Skoler og børnDet sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget for Børn & Ungdom godkender, at Hvalsø Skole kan søge midler i fonde
Hvem
Udvalget for Børn & Ungdom, Lejre Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at Udvalget for Børn & Ungdom godkender, at Hvalsø Skole kan søge midler i fonde
og puljer til at etablere skolehaver, ansættelse af bodansvarlig samt etablere et
digitalt kassesystem.

Sagsfremstilling

Hvalsø Skole ønsker at etablere en skolehave og en skolebod, der tilsammen udgør et
praksisnært madunivers. Visionen er at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne følger råvarerne
fra jord til bord og udvikler både faglige, sociale og bæredygtige kompetencer.
Skolehaven bliver et udendørs læringsrum eller et spiseligt klasseværelse, hvor eleverne i 4.-5.
klasse arbejder med biologi, bæredygtighed og håndværk i praksis. Ambitionen er, at eleverne
erfarer, at når de selv dyrker, høster og anvender råvarerne, styrkes deres forståelse for
madens værdi, deres ansvarsfølelse og deres evne til at træffe sunde og klimabevidste valg.
Samtidig skabes en fælles madkultur, der forankrer dannelse og fællesskab i skolens hverdag.
Skoleboden fungerer som et pædagogisk værksted, hvor eleverne samarbejder med en
fastansat voksen om menu-udvikling, sundhed, service og økonomi. Her omsættes råvarerne
til måltider, og eleverne får erfaringer med værtskab, iværksætteri og formidling af madens
historie.
Projektet understøtter kommunens grønne ambitioner ved at reducere transport, dyrke efter

sæson og samarbejde med lokale producenter. Årshjulet forankres i skolens kultur gennem
høstdage, fælles arrangementer og elevproducerede varer, der udnytter råvarerne fuldt ud.
For at realisere visionen søger Hvalsø Skole om politisk opbakning til at søge midler til
etablering af have, ansættelse af en bodansvarlig og implementering af et sikkert
skolekortsystem, som er et digitalt kassesystem. Målet er at skabe en skole, hvor teori og
praksis smelter sammen, og hvor eleverne udvikler livsduelige kompetencer gennem konkret,
meningsfuld og bæredygtig undervisning.
Både skolebestyrelsen, medarbejdere og ledelse bakker op om ansøgningen.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at projektet understøtter Lejre Kommunes grønne ambitioner og vil
give et særligt indblik for eleverne i forhold til, hvor maden vi spiser, kommer fra. Udover en
dybere forståelse for naturen kan skolehaver også styrke elevernes fællesskab og både faglige
og sociale trivsel.

Økonomi og finansiering
Projektet finansieres ved ansøgning til fonde og puljer, og udvalget vil blive orienteret om
økonomien for projektet, når der er modtaget svar på ansøgningerne.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Børn & Ungdom, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.