Besluttet 10. august, Udvalget for Børn & Ungdom, Lejre
BU - Takst for Sommer-SFO
Lejre Kommune har siden 2007 tilbudt årlig Sommer-SFO i tre uger i skolernes sommerferie mod særskilt betaling. Taksten for betalingen er ikke i dag politisk fastsat som en del af kommunens takstkatalog.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der fortsat opkræves forældrebetaling for Sommer-SFO
- Taksten fra 2027 fastsættes til samme niveau som forældrebetalingen for SFO1 og
- Hvem
- Udvalget for Børn & Ungdom, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingerne anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at der fortsat opkræves forældrebetaling for Sommer-SFO
2. at taksten fra 2027 fastsættes til samme niveau som forældrebetalingen for SFO1 og
fremgår af takstkataloget.
Sagsfremstilling
I Lejre Kommune tilbydes fælles Sommer-SFO for børn fra 0. til og med 5. klassetrin i tre uger i
sommerferien, oftest i uge 28 – 30. De øvrige uger holdes almindeligt åbent. Tilbuddet samles
hvert år på én SFO i kommunen, i 2026 i Allerslev SFO, og forældre kan tilmelde deres børn
efter behov.
Sommer-SFO er ikke en del af den almindelige SFO-ordning og dermed heller ikke inkluderet i
den faste forældrebetaling for SFO, som opkræves over 11 måneder. Der opkræves i stedet en
særskilt betaling pr. uge pr. barn, afhængig af hvor mange uger barnet deltager (1–3 uger).
Tilmelding foregår via Aula i foråret, hvor forældre tilmelder deres børn via besked til den lokale
SFO-leder. Tilmeldingerne samles centralt, hvorefter forældrebetalingen opkræves på
baggrund af deltagerlisten.
I forbindelse med budget 2007 besluttede Sammenlægningsudvalget den 12. oktober 2006, at
SFO'erne holdes sommerferielukket i tre uger i sommerferien. I den forbindelse blev det aftalt, i
samarbejde med fritidsordningerne, at fremsætte forslag til sommertilbud med en særlig
forældrebetaling til børn i børnehaveklasse til og med 6. klasse et antal steder i kommunen i de
uger, fritidsordningerne har lukket. I sagen fremgår det ikke, hvordan taksten fastsættes.
Der er hjemmel til at opkræve forældrebetaling efter folkeskolelovens § 50, stk. 2. Kommunen
kan fastsætte en særskilt takst for Sommer-SFO, forudsat at denne er politisk vedtaget, ligger
inden for gældende økonomiske rammer, og at reglerne om fripladstilskud og søskendetilskud
anvendes korrekt.
Det foreslås på den baggrund, at der fortsættes med forældrebetaling, og at taksten for
Sommer-SFO fremadrettet indgår i Lejre Kommunes takstkatalog samt offentliggøres på
kommunens hjemmeside.
Taksten er i 2026 oplyst til at være 650 kr. pr. barn pr. uge.
Fastsættelse af takst
Taksten pr. uge foreslås fra 2027 fastsat til samme niveau som forældrebetalingen for SFO1.
Den årlige takst for SFO1 udgør i 2026 25.525 kr. Der er politisk fastsat tre lukkeuger i
sommerferien og op til 10 øvrige lukkedage i løbet af året. I de tre lukkeuger i sommerferien
tilbydes Sommer-SFO. Det betyder, at den årlige takst dækker 47 uger, hvilket svarer til en
ugentlig takst på 543 kr. pr. barn i 2026-priser.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at der er behov for en politisk fastsættelse af taksten for SommerSFO, da den nuværende praksis ikke tidligere er formelt besluttet af Kommunalbestyrelsen.
En fastsættelse af taksten og indarbejdelse i takstkataloget vil sikre gennemsigtighed for
forældre samt en entydig administrativ praksis.
Økonomi og finansiering
Taksten skal fra 2027 og frem fremgå af takstkataloget og indgå i budgetlægningen.
I 2025 var i alt 51 børn tilmeldt Sommer-SFO. Heraf var 38 børn tilmeldt i én uge, 11 børn i to
uger og 2 børn i tre uger. Med en takst på 543 kr. svarer dette til en samlet indtægt for
Sommer-SFO på 35.838 kr. i 2026-priser. Der kan dog være børn, som er berettiget til
søskenderabat eller økonomisk fripladstilskud, hvilket vil medføre en lavere indtægt.
De syv SFO’er stiller hver med én medarbejder i tre uger. Under forudsætning af, at der er tale
om en pædagog, svarer det til en udgift på 32.011 kr. pr. SFO i 2026-priser. Den samlede
udgift udgør dermed 224.077 kr.
Beslutning
Indstillingerne anbefales.
Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Børn & Ungdom, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.