Status på Klimaplan 2026

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at status på Klimaplan 2025 tages til efterretning

Sagsfremstilling

Indledning
Kommunens klimaplan blev vedtaget i juni 2025 og fastsætter mål om 70 % reduktion i CO₂-udledning i 2030 i forhold til 1990,
klimaneutralitet i 2045 samt klimarobusthed i 2050. Klimaplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Parisaftalens
målsætninger og indgår som en del af kommunens deltagelse i Klimaalliancen, der understøtter implementeringen af det
kommunale klimaarbejde.
Som led i planens implementering udarbejdes der årligt en status, som følger op på:
Udviklingen i CO₂-udledningen

Udvikling i kommunens arbejde med klimatilpasning
Fremdrift for konkrete handlinger
Eventuelt behov for justering af handlinger
Den årlige status indgår som en del af kommunens samlede styring af klimaindsatsen og danner grundlag for politisk
orientering og prioritering. Fremover fremlægges den samlede årlige status for Udvalget for Erhverv, Klima, Lokal udvikling &
Turisme samt Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri i august måned, og fra 2027 fremlægges en årlig status for alle stående
udvalg under Kommunalbestyrelsen indenfor udvalgets ressortområde. Klimaregnskabet for Lejre Kommune findes i en
uddybet version i bilag 1. I det følgende afsnit beskrives de overordnede tendenser.
Klimaregnskabet 2024
Klimaregnskabet 2024 (bilag 1) bygger på data fra www.klimaregnskabet.dk, som udvikles og udgives årligt af KL i samarbejde
med kommunerne og Energistyrelsen med flere. Den løbende udvikling af metoder og datagrundlag betyder, at
Klimaregnskabet 2024 giver det mest aktuelle og retvisende billede, men også at tidligere fremlagte udledninger og udviklinger
har ændret sig og vil ændre sig fremover.
Klimaregnskabet fremlægges årligt fremover i forbindelse med status på klimaplanen. Scenarierne for klimareduktionernes
udvikling frem mod mål-årene 2030 og 2045 genbesøges ved de 5-årlige revisioner af klimaplanen.
Udvikling siden 2022
1990 er basisåret for klimaplanens målsætninger om blandt andet 70 % CO2-reduktion i 2030. De mest aktuelle opgørelser i
klimaplanen er fra 2022. Begge tal udgør basisår i klimaregnskaberne fremover.

I perioden 1990-2024 er CO2-udledningen indenfor kommunegrænsen faldet med 55 %. Siden 2022 er CO2-udledningen faldet
9,2 %, svarende til 14.700 ton CO2.
Udledningerne fra energisektoren er på to år reduceret med 10.600 ton, svarende til et fald på 25 %, og står dermed for
hovedparten af den samlede reduktion siden 2022. Udfasningen af gasfyr og grønnere elproduktion giver store CO2reduktioner og har stor betydning for den samlede reduktion siden 2022.
Transportsektoren har den næststørste reduktion på 2.860 ton, svarende til et fald på 3,6 %. En del af udviklingen skyldes den
stigende andel af elbiler i Lejre Kommune og nationalt (fra 3 % i 2022 til 6 % i 2024 i Lejre Kommune).
CO2-udledningen fra affaldsdeponi er faldet med 1.000 ton (7 %), mens udledningen fra landbrug og arealanvendelse er stort
set uændret. Se uddybning og forklaringer i bilag 1
CO2-reduktion følger ikke reduktionsstien
Hvis det forudsættes, at udviklingen i CO2-udledningen bør falde lineært, og dermed reduceres med det samme niveau hvert år
fra 1990 frem mod 70 %-målet i 2030, burde udledningen i 2024 være 130.500 ton. Med en udledning på 144.500 ton i 2024
blev der derfor udledt 14.000 ton CO2 (10,3 %) mere end nødvendigt for at følge en lineær reduktionssti. For at nå 70 %-målet i
2030 skal reduktionshastigheden derfor øges, sammenlignet med perioden 1990-2024.
Klimaplanen og de tilhørende indsatser er Lejre Kommunes bud på, hvordan reduktionshastigheden kan øges. Effekten heraf

kan dog endnu ikke dokumenteres, da klimaregnskabet offentliggøres med to års forsinkelse. Klimaplanen viser dog også en
manko/restudledning i 2030 på 3,9 %, når alle indsatser er gennemført og dermed behov for supplerende indsatser udover de
allerede planlagte.
Status på handleplan
I bilag 4 ses klimahandleplanen med status på de enkelte handlinger. For overblikkets skyld er status angivet med farvekode,
som viser, om handlingen er gennemført, forventes gennemført i henhold til planen, om der er identificeret udfordringer, eller
om handlingen er stoppet.
For mange handlinger er der desuden givet en beskrivelse af fremdriften og en forklaring på eventuelle udfordringer. Lejre
Kommunes klimaplan er et dynamisk dokument, og ved nogle handlinger er der i forbindelse med status foreslået mindre
justeringer, for eksempel fordi uforudsete udfordringer medfører en forsinkelse. Ændringer er markeret med “Ændring:” i
kommentarfeltet.
Overordnede tendenser
For de i alt 120 indsatser i klimahandleplanen gælder, at:
2 er gennemført
110 forventes gennemført i henhold til planen
7 har udfordringer i forhold til fremdrift
1 er stoppet
Opfølgningen viser, at der generelt er fremdrift i implementeringen af klimahandleplanens indsatser. Hovedparten af de
planlagte initiativer er enten gennemført eller forventes gennemført i henhold til planen.
Ved nogle initiativer omhandlende drivhusgasreduktion er der identificeret udfordringer, primært som følge af eksterne
afhængigheder og ressourceprioriteringer. De største udfordringer ses på følgende områder:
Rumvarme
Det er indregnet i reduktionsstien i Klimaplan 2025, at der etableres fjernvarme i Lejre by samt termonet i Kirke Hyllinge, Kirke
Såby og Gevninge. Fjernvarmeprojektet i Lejre er imidlertid indstillet, og termonetprojekterne er stødt på udfordringer og
forventes ikke realiseret i det omfang, det er forudsat i scenarieberegningerne. At de kollektive, fossilfri varmeløsninger viser sig
vanskeligere end forventet, skyldes en række samvirkende årsager, herunder varierende priser på materialer og anlæg,
aftagende varmegrundlag på grund af skift til individuelle varmepumper samt uklare nationale udmeldinger om udfasning af
naturgas til rumopvarmning. Hvad angår termonet er økonomien desuden udfordret af, at der ikke kan stilles kommunegaranti
for lån til fælles termonet, fordi termonet ikke er omfattet af varmeforsyningsloven. Dette kan også få betydning for udfasning af
fossil varmeforsyning i kommunale bygninger. Arbejdet med fossilfri rumvarme fortsætter, men med de allokerede ressourcer
og vanskelige rammevilkår skrider det langsommere frem, end reduktionsstien foreskriver (bilag 4, handling 1.1 og 5.1.2).
Klimavenlig mad og lokale råvarer
Arbejdet med kompetenceudvikling af madpersonale (handling nr. 5.6, bilag 4) er forsinket, da fondsansøgning ikke blev
imødekommet. Derudover gennemføres der i øjeblikket en afdækning af interessen for afsætning af lokale fødevarer til
kommunale køkkener, men arbejdet med en ny madpolitik er ikke påbegyndt (bilag 4, handling nr. 5.5.4). Som det ses i bilag 4,
er der på nuværende tidspunkt ikke afsat økonomi eller personaleressourcer til implementering af de ovennævnte handlinger.
CO2-fangst og lagring (CCS)
Indsatsen omkring udvikling af CCS ved Argos forbrændingsanlæg er stoppet, da Argo har trukket sig fra det statslige udbud
(bilag 4, handling 4.1.8.).

Risikostyringsplan for Roskilde Fjord
På klimatilpasningsområdet prioriteres arbejdet med udarbejdelse af en risikostyringsplan for Roskilde Fjord (bilag 4, handling
nr. 7.5.9). Udarbejdelsen af denne plan er første fase for rammesætningen og planlægningen af implementering for en del af de
øvrige indsatser indenfor klimatilpasning.
Med EU’s oversvømmelsesdirektiv fra 2007 udpeges der for en 6-årig planperiode områder med potentiel væsentlig risiko for
oversvømmelse, og for disse risikoområder skal der udarbejdes en risikostyringsplan. Tredje planperiode løber over perioden
2022-2027. Ved udpegningen af risikoområder for tredje planperiode er Roskilde Fjord udpeget som risikoområde. Dette
medfører, at Lejre Kommune skal udarbejde en risikostyringsplan, der er afsluttet og godkendt af Kommunalbestyrelsen senest
den 22. oktober 2027.
Risikostyringsplanen skal fastlægge retningslinjer for vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen ved at udpege konkrete
steder og tiltag, der skal sættes ind for at mindske de negative konsekvenser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og
økonomiske aktiviteter.

Administrationens vurdering
Drivhusgasreduktioner
Samlet set vurderer administrationen, at implementeringen skrider fornuftigt frem, og at der fortsat er væsentlige
opmærksomhedspunkter i forhold til realiseringen af klimahandleplanen og opnåelse af 70 % reduktion i 2030.
Status viser, at kommunen har god fremdrift på flere områder, særligt i rollen som facilitator og samarbejdspartner med
lokalsamfund og aktører, hvor dialog og understøttelse af projekter er i gang. Desuden ses, at flere indsatser vedrørende
analyser og kortlægning, som grundlag for senere handlinger, er igangsat og gennemføres som planlagt.
Der ses dog udfordringer i forhold til fremdriften, særligt inden for områderne rumvarme samt klimavenlig mad og lokale råvarer,
ligesom indsatsen vedrørende udvikling af CO2-fangst og lagring ved Argos forbrændingsanlæg er stoppet.
Det vurderes, at målene i Lejre Kommunes klimaplan fortsat kan nås, men det kræver en styrket indsats på de ovennævnte
områder i de kommende år. Når alle indsatser i Klimaplanen er gennemført, vil der fortsat være en restudledning, hvorfor
supplerende indsatser udover de planlagte vil være nødvendig for at nå 70 % reduktion i 2030. I forbindelse med vedtagelse af
Klimaplanen i 2025 efterspurgte Kommunalbestyrelsen et notat med CO2-effekter ved yderligere klimahandling, som er vedlagt
(bilag 3).
Klimaindsatsen er fortsat i en tidlig implementeringsfase et år efter vedtagelse af klimaplanen, og det vurderes hensigtsmæssigt
at give yderligere tid til at konsolidere arbejdet. Der vil i forbindelse med næste års status blive fulgt op handleplanen samt den
eksisterende manko/restudledning i 2030, herunder vurderet eventuelt behov for supplerende indsatser.
Klimatilpasning
Samlet set vurderer administrationen, at implementeringen forløber planmæssigt, og at kommunen er godt på vej i forhold til at
realisere klimahandleplanen for klimatilpasning. Status viser, at kommunen har god fremdrift på flere områder, særligt indenfor
kommunikation, samarbejde og vidensindsamling. Ligeledes er de første klimasøer etableret, og der tænkes aktivt i håndtering
af vand i forbindelse med lokalplaner og anden arealmæssig udvikling. Klimahændelser er for administrationen et fokuspunkt,
der medtænkes, når forskellige beredskabsplaner opdateres, ligeledes er der afholdt ekstremvejrsberedskabsøvelse for at få
klarlagt nødvendig viden, forberedelse og proces for håndtering af ekstremvejrhændelse forud for en faktisk hændelse.
Administrationen er planmæssigt i den indledende fase af udarbejdelse af Risikostyringsplan, og som et led i dette er der
påbegyndt samarbejde og sparringsmæssig dialog med andre kommuner, herunder blandt andet Roskilde Kommune.
Det er i øvrigt administrationens vurdering, at der kan opnås synergier, hvis de arealbaserede CO2-reduktionsindsatser
samtænkes med klimatilpasning blandt andet ved, at der arbejdes med tilbageholdelse af regnvand i projekter med

skovrejsning, udtagning af lavbundsjord og i det hele taget, når landbrugsjord skal omlægges til anden anvendelse.

Økonomi og finansiering
For alle handlingerne i klimaplanen er det angivet, hvilke der er henholdsvis indenfor og udenfor den nuværende økonomiske
ramme i budget 2026-29 i forhold til personalebehov og øvrig finansiering (for eksempel puljemidler, midler til rådgivning eller
finansiering af fysiske anlæg) (bilag 4).
Planen tager udgangspunkt i den nuværende opgaveprioritering og vidensgrundlag om udviklingen i opgavernes omfang. De
foreslåede ændringer forventes at kunne gennemføres inden for de nuværende økonomiske rammer.
Hvad angår handlinger, som ikke er indenfor den økonomiske ramme, vil der være behov at tage stilling til, om opgaven kan
realiseres ved omprioritering af eksisterende ressourcer, eller om der kan rejses midler via fondsansøgninger eller i forbindelse
med de årlige budgetforhandlinger.

Sagens forløb
11/08/2026 Udvalget for Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme - 2026-2029
Taget til efterretning.
Præsentationen fra mødet er vedlagt referatet.

Beslutning

Taget til efterretning.
Præsentationen fra mødet er bilagt referatet som bilag.