Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 8. september, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre

TMB – Vejnavn til delområde C ved Hyllegård Høje

Delområde C, Bofællesskabet Skovhaven, ved Hyllegård Høje har behov for et vejnavn, da byggesagen er ved at blive behandlet, og byggetilladelsen ikke kan gives uden, at der er et vejnavn at adressere den til. I sagen skal der tages stilling til vejnavn.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Delområde C ved Hyllegård Høje får vejnavnet Skovhaven.
Hvem
Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at delområde C ved Hyllegård Høje får vejnavnet Skovhaven.

Sagsfremstilling

Bofællesskabet Skovhaven, som udgør delområde C i Lokalplan LK 72 for Hyllegård Høje, er ved at få behandlet deres
byggeansøgning, men mangler adresse, før der kan gives byggetilladelse.
Bofællesskabet Skovhaven har taget dette navn, fordi en del af deres fællesareal bliver opbygget omkring en skovhave. En
skovhave er biozoner med beplantning i flere niveauer: Fra høje træer over buske og småtræer til jordnære planter. De
forskellige planter understøtter hinanden og skaber en naturlig og harmonisk balance.
Delområde A, B og C er detaillokalplanlagt i Lokalplan LK 72, men delområde B og C er ikke bebygget, og har ikke fået tildelt
vejnavne. Desuden er delområde D, E og F ikke detaillokalplanlagt. Udvalget prioriterede en detaillokalplan for delområde D og
F på mødet i april 2026. Delområde E afventer senere lokalplanlægning.
Ifølge adresseloven må et vejnavn ikke fastsættes, når det samme eller et næsten enslydende vejnavn findes inden for samme
postnummer eller inden for en radius af 15 km.
Proceduren til fastsættelse af vejnavne er sådan, at potentielle vejnavne bliver reserveret i adresseregisteret og deri tjekkes
igennem for navnesammenfald og retskrivning, førend de kan godkendes endeligt af Klima- og Datastyrelsen.
’Skovhaven’ er forhåndsreserveret i Adresseregisteret og forhåndsgodkendt af Klima- og Datastyrelsen, hvilket betyder, at der
ikke er noget navnesammenfald.

Udtalelser
Administrationens vurdering
I Lejre Kommune er der tradition for, at der tages udgangspunkt i gamle historiske marknavne, arkæologiske udgravninger eller

nyere historie, når der findes nye forslag til vejnavne.
Ved Hyllegård Høje har administrationen ikke kunnet finde nogle historiske navne at tage udgangspunkt i. Ydermere er det
også kutyme at spørge grundejer om forslag til navne. Hyllegård Udvikling mener, at hver boligklynge er et unikt fællesskab,
hvor navnet på fællesskabet har stor betydning for fællesskabet. De mener også, at bofællesskabets navn også bør afspejles i
vejnavnet.
Vejnavne skal være entydige af hensyn til redningsberedskabet og for ikke at skabe unødig trafik de forkerte steder. Da Klimaog Datastyrelsen har forhåndsgodkendt 'Skovhaven' og derved sikret, at der ikke er noget navnesammenfald, foreslår
administrationen, at delområde C ved Hyllegård Høje får tildelt vejnavnet 'Skovhaven'.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.