Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 8. september, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre

TMB - Strategisk drøftelse af trafiksikkerhedspuljen

Sagen lægger op til en drøftelse af de overordnede prioriteringer af hvilke temaer og hensyn, der skal være styrende for den fremtidige trafiksikkerhedsindsats.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget drøfter de overordnede mål og ambitioner for trafiksikkerhedsindsatsen i Lejre Kommune
  • Udvalget tilkendegiver, hvilke temaer og hensyn der fremadrettet skal indgå i prioriteringen af projekter under
Hvem
Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Ad. 1) - ad. 2) Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at udvalget drøfter de overordnede mål og ambitioner for trafiksikkerhedsindsatsen i Lejre Kommune,
2. at udvalget tilkendegiver, hvilke temaer og hensyn der fremadrettet skal indgå i prioriteringen af projekter under
Trafiksikkerhedspuljen.

Sagsfremstilling

Lejre Kommune arbejder løbende med trafiksikkerhedsforbedringer på kommunens vej- og stinet. En væsentlig del af arbejdet
finansieres gennem Trafiksikkerhedspuljen, som anvendes til både mindre og større trafiksikkerhedsprojekter.
Kommunen modtager hvert år mange henvendelser fra borgere, lokalråd, skoler og interesseorganisationer med ønsker til
trafiksikkerhedsforbedringer. Henvendelserne omfatter blandt andet ønsker om hastighedsdæmpning, forbedrede skoleveje,
cykelstier, krydsningsmuligheder og andre lokale trafikale forbedringer. Administrationen udarbejder også forslag til projekter på
baggrund af blandt andet statistikker om ulykker og andre analyser.
Formålet med temadrøftelsen er at skabe en fælles politisk retning for de overordnede mål for trafiksikkerhedsindsatsen i Lejre
Kommune og drøfte, hvilke mål og prioriteringer der skal være styrende for den fremtidige anvendelse af
Trafiksikkerhedspuljen. Dermed skabes en tydelig sammenhæng mellem kommunens overordnede mål og de konkrete
projekter.
Som oplæg til drøftelsen har administrationen opdelt temaerne i to hovedgrupper med samlet ni temaer, som samlet set
afspejler de væsentligste udfordringer og udviklingsmuligheder inden for trafiksikkerhed og mobilitet i Lejre Kommune.
Temaerne er strategiske indsatsområder, der kan bidrage til at sætte retning for den fremtidige prioritering af
trafiksikkerhedsindsatsen. Uddybning af temaerne og typiske eksempler fremgår af bilag 1.
Bilister

Områder med særlige udfordringer, eksempelvis hastighedsproblemer
Et robust og fremkommeligt vejnet
Trygge landsbyer med 40 km/t, liste over gennemførte projekter se bilag 2
Cyklister og andre bløde trafikanter
Et sammenhængende og sikkert cykelstinet
Trygge skoleveje – fra hjem til skole
Trafiksikkerhed i sammenhæng med fremtidens lokalplaner
Sammenhængende mobilitet – fra hjem til destination
Sikker og tryg cykelparkering
Mobilitet for alle – uanset alder og funktionsevne
Temadrøftelsen giver mulighed for at drøfte, hvilke temaer der skal tillægges størst vægt i de kommende år, og hvordan der
skal balanceres mellem hensyn til bilister samt cyklister og andre bløde trafikanter. Under hvert tema indgår altid en afvejning af
trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed, bæredygtighed og tilgængelighed.
En fælles strategisk retning vil samtidig kunne skabe et mere transparent grundlag for prioritering af projekter og bidrage til, at
Trafiksikkerhedspuljens midler anvendes der, hvor de skaber størst værdi for borgere og trafikanter.
Udvalgets tilkendegivelser vil danne grundlag for administrationens videre arbejde med oplæg til udmøntning af
Trafiksikkerhedspuljen.

Beslutning

Ad. 1) - ad. 2) Drøftet.

Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.