Besluttet 4. august, Familie- og Kulturudvalget, Lemvig
Rusmiddelbehandling - Årsrapport og kvalitetsstandard alkoholbehandling
Årsrapporten for misbrugsbehandling 2025 fremlægges til drøftelse. Endvidere indstilles udkast til kvalitetsstandarder for alkoholbehandling til godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Familie- og Kulturudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 4. august 2026
- Status
- Besluttet. Orientering tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØREN FOR FAMILIE OG KULTUR INDSTILLER,
At årsrapport for misbrugsbehandling 2025 drøftes.
At kvalitetsstandarder for alkoholbehandling godkendes.
Beslutning fra Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, den 10. juni 2026,
punkt 12:
Indstilling godkendt.
Søren Videbæk Jensen deltog ikke i sagens behandling.
Sagen afgøres endeligt af
Social-, Sundhed- og Beskæftigelsesudvalget.
Sagen sendes til orientering i Familie- og Kulturudvalget.
Sagsfremstilling
Baggrund:
Lemvig Kommune har sammen med Holstebro Kommune og Struer Kommune indgået en
samarbejdsaftale med Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro Kommune siden
2011 til at levere rusmiddelbehandling. Lemvig Kommune har senest indgået en
abonnementsaftale for 2026 på ca. 3,5 mio. kr.
Abonnementspriser pr. år:
Hvert andet år udsender Center for Rusmiddel og Forebyggelse en årsrapport. Årsrapport
2026 gennemgås nedenfor.
Lemvig Kommune har vedtaget kvalitetsstandarder på Servicelovens område. Det vil sige, at
der er vedtaget kvalitetsstandarder på stofmisbrugsområdet. Administrationen indstiller at
forslag til kvalitetsstandarder for behandling af alkoholmisbrugere godkendes, for at give
brugerne på det samlede misbrugsområde kvalitetsstandarder, også selvom det ikke er
lovpligtigt på alkoholområdet.
Årsrapport 2026:
Årsrapporten konkluderer at Center for Rusmiddel og forebyggelse lever op til de nationale mål
for såvel behandlingsgaranti og genindskrivelser.
Antal unikke borgere i behandlingsforløb fra Lemvig Kommune:
Alkoholbehandling
Stofbehandling
Kvinderne udgør 41 % af borgerne fra Lemvig Kommune i alkoholbehandlingen 20 % i
stofbehandlingen i 2025.
Borgere i Lemvig Kommune over 40 år udgør 56% i alkoholbehandlingen og 34 % i
stofbehandlingen.
36 % af borgerne fra Lemvig Kommune i stofbehandling afsluttes, som færdigbehandlet. 43,8
% er stoffri ved afslutning og 12,5 % har et reduceret eller stabiliseret forbrug.
55% % af borgerne fra Lemvig Kommune i alkoholbehandling afsluttes, som færdigbehandlet.
En borger er færdigbehandlet, når borgeren føler, at de har opnået det ønskede mål for
behandlingen.
Forslag til kvalitetsstandarder på alkoholområdet
Kommunalbestyrelsen skal efter lov om social service en gang årligt udarbejde
kvalitetsstandarder. Social, Sundhed- og Beskæftigelsesudvalget godkendte
kvalitetsstandarder for 2026 på mødet den 10. december 2025. En af de godkendte standarder
var Kvalitetsstandard for Stofbehandling.
Alkoholbehandling er hjemlet i Sundhedslovens § 141. Mange kommuner vælger også at
tilbyde råd og vejledning efter servicelovens almindelige bestemmelser på alkoholområdet.
Administrationen indstiller derfor, at der tages stilling til en kvalitetsstandard for
alkoholbehandling, hvor borgerne kan få relevant information om, hvad de kan forvente i
Lemvig Kommune. Holstebro Kommune og Struer Kommune? har ligeledes indført
kvalitetsstandard på området.
Kvalitetsstandard for alkohol omhandler den første kontakt, visitation, behandlingsplan,
hjemmeboende børn og brugerinddragelse.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR har ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om sundhedsfremme § 141 og § 142
Serviceloven § 101
Politikker og strategier
Strategi for Sundhed og Forebyggelse.
Strategi for Arbejdskraft.
Tidligere politisk behandling
Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget den 8. januar 2026 pkt. 12: Abonnementsaftale
Beslutning
Orientering tages til efterretning.
Kilde: Lemvig Kommune, Familie- og Kulturudvalget, referat fra mødet tirsdag 4. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.