Besluttet 10. august, Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig
Energiparker 2026
Staten har åbnet en indmeldingsrunde frem til 27. februar 2026 for arealer til statsligt udpegede energiparker, herunder særligt ved landanlæg for havvind.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Sagen drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØREN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER:
At sagen drøftes
Sagen afgøres endeligt af
Teknik- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling
Lemvig Kommune ansøgte i februar 2026 Plan- og Landdistriktsstyrelsen om udpegning af et
område på ca. 160 ha ved Volder Mark som statslig energipark.
I forbindelse med den efterfølgende dialog om ansøgningen tilkendegav Plan- og
Landdistriktsstyrelsen, at den eksisterende ansøgning kunne udvides med yderligere arealer.
Administrationen fremsendte på den baggrund en udvidelse af ansøgningen, som omfatter
arealer ved Ramme. Udvidelsen omfatter dels de arealer, der indgår i kommunens ansøgning
om ministeraftale ved Klimapark Ramme, dels tilstødende arealer mod jernbanen Vest for
Ramme. Det samlede udvidelsesområde udgør ca. 180 ha.
Baggrunden for udvidelsen er områdets særlige tilknytning til energiinfrastrukturen omkring
Klimapark Ramme samt mulighed for at blive koblet til ilandføringsstation for
havvindmølleparken Thor. Området er koblet til transformatorstationen i Engbjerg, som
fungerer som ilandføringsstation for havvindmølleparken Vesterhav Nord, og ligger samtidig i
tilknytning til eksisterende og planlagte anlæg til produktion af vedvarende energi samt et
planlagt PtX-anlæg.
Kommunen har desuden modtaget flere konkrete henvendelser fra virksomheder med
interesse for etablering i området. Virksomhederne er kendetegnet ved at være energitunge,
arealkrævende eller afhængige af nærhed til energi- og netinfrastruktur.
Det nye areal og sammenhængen med arealer ved Volder Mark fremgår af vedlagte bilag. Det
udvidede ansøgningsområde berører to lodsejere direkte. Den primære lodsejer er Skovgaard
Energy, som samtidig er aktiv part i udviklingen af området. Herudover ligger én eksisterende
beboelse inden for området.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har efterfølgende behandlet udvidelsen og udarbejdet udkast til
miljøvurderingsmateriale samt øvrige dokumenter for den videre statslige proces. Udvidelsen
indgår dermed i styrelsens videre behandling af ansøgningen om statslig energipark. Det
forventes, at bekendtgørelse for nye statslige energiparker sendes i 8 ugers høring i løbet af
efteråret 2026. Umiddelbart herefter kan bekendtgørelse af de statslige energiparker vedtages.
Lovgrundlag
Lov om statsligt udpegede energiparker.
Politikker og strategier
Udlæg til energiparker er i overensstemmelse med Lemvig Kommunes strategi for erhvervsudvikling og
vedvarende energi.
Beslutning
Sagen drøftet. Trine Rønn deltog ikke i sagens behandling.
Kilde: Lemvig Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.